Hvem kan udstede kørselsforbud læge?

Der er krav til synssansen i forbindelse med bilkørsel, idet synet har en afgørende indflydelse på evnen til at færdes sikkert i trafikken. Omkring 90 % af de informationer, man opfatter i trafikken, bearbejdes gennem synssansen. Og jo hurtigere du kører, desto vigtigere er synet for din evne til at navigere i et komplekst trafikbillede. Problemer med synet kan derfor forringe din orienteringsevne og dermed øge risikoen for trafikulykker.

De krav, der stilles til dit syn, varierer afhængigt af, om dit kørekort gælder til privatkørsel i almindelige køretøjer eller til erhvervsmæssig kørsel. Det skyldes, at eventuelle trafikulykker involverer passagerer i ens varetægt og i en vis udstrækning også afhænger af køretøjets art og størrelse. Kravene til synsfunktionen, når du kører i en almindelig personbil, er således mindre, end når du kører erhvervsmæssigt. Ved synstesten fokuseres der især på din synsstyrke, dit orienteringssyn, om du har dobbeltsyn, øget blændings- og kontrastfølsomhed, fremadskridende øjensygdom eller komplikationer, der kan risikere at bringe trafiksikkerheden i fare.

Du kan læse mere om kravene til synsfunktionen i Øjenforeningens brochure 'Trafiksyn'.

Udsteder af kørselsforbud

Hvis din læge erfarer, at du ikke opfylder helbredskravene, er lægen i henhold til autorisationsloven forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud. Det betyder, at du enten midlertidigt eller permanent får frataget retten til at føre et motorkøretøj. Et kørselsforbud kan for eksempel nedlægges, hvis dit synsfelt og/eller din synsstyrke er ændret i en grad, så du ikke længere opfylder synskravene.

Ud over at skulle informere dig om, at du skal stoppe din kørsel, skal din læge altid svare på følgende spørgsmål, hvis der udstedes et kørselsforbud:

• Hvorfor skal du indstille din kørsel?
• Hvor længe skal du indstille din kørsel?
• Hvornår skal kørselsforbuddet revurderes?
• Er der tale om et permanent kørselsforbud?

Kørekortsager fra A til Z

Det sker, at der opstår sager, hvor din læge er i tvivl om, hvorvidt det er korrekt at fratage dig kørekortet. Eller sager, hvor du er uenig i din læges vurdering. I sådanne tilfælde starter en kørekortsag. En kørekortsag har i korte træk følgende forløb:

1. Kommunen (borgerservice) modtager din ansøgning om kørekort med anmærkninger i helbredsattesten. Ansøgningen sendes
   videre til politiet.
2. Politiet konstaterer, at der er behov for en lægefaglig vurdering af dine helbredsoplysninger, og sender derfor din ansøgning videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
3. Styrelsen for Patientsikkerhed har læger ansat. Lægerne vurderer dine helbredsoplysninger og sender herefter en anbefaling for eller imod udstedelse af kørekort til politiet.
4. Politiet vurderer, om det er nødvendigt at indhente flere oplysninger fra dig, samt om der skal være en partshøring i sagen.
5. Når alle nødvendige oplysninger foreligger, træffer politiet afgørelse i sagen og informerer dig og kommunen om afgørelsen.
6. Hvis afgørelsen falder ud således, at du får udstedt kørekortet, sender kommunen kørekortet til dig.
7. Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til politiet, som sender sagen til Færdsels­styrelsen for endelig afgørelse.

Øjenforeningen spurgte sidste år Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens erfaringer med kørekortsager inden for synsområdet. Desværre havde styrelsen ingen opgørelser over sagerne.

Står du i en situation, hvor du har brug for en lægefaglig vurdering af dine synsoplysninger i en kørekortsag, har du som medlem af Øjenforeningen altid mulighed for at få telefonrådgivning af foreningens øjenlæge inden for en uge. Her får du fagligt funderede råd og svar på spørgsmål, som for eksempel kan være gavn­lige for dig at bringe ind i en partshøring.