Kan en COC-attest blive forældet?

Af Jesper B. Nielsen

Når en transportør eksempelvis anskaffer sig en Iveco Daily kassevogn fra en autoriseret Iveco-forhandler, er den allerede EU-typegodkendt fra Iveco-fabrikken beliggende i Italien. Der er blevet udstedt et såkaldt COC-dokument (Certificate of Conformity) til køretøjet. Dette dokument anvendes ved registrering af bilen i Danmark. EU-direktiv 2007/46 danner grundlaget for denne EU-typegodkendelse - også kendt som en helbilsgodkendelse i folkemunde.

- Hvis et færdigbygget køretøj er EU-typegodkendt, kan vi importere det og montere nummerplader, uden at det behøver at undergå syn, præciserer Jens Poulsen fra Iveco Nordic. Han er en af de personer, der har arbejdet indgående med disse godkendelser i flere år.

- De danske instanser kan ikke afvise at registrere køretøjet, forudsat at det opfylder alle EU's aktuelle krav og regulativer. Det er ligetil, simpelt og helt i overensstemmelse med EU-reglerne. Det er den samme type køretøj i alle EU-lande.

Fuldført og ufuldstændig

Der skelnes generelt mellem to forskellige former for EU-typegodkendelser: Fuldført og Ufuldstændig.

En fuldført godkendelse kan eksempelvis gælde en kassevogn eller en ladvogn, der er blevet færdigproduceret på fabrikken. Den overholder alle gældende regler vedrørende lys, lygter, underkøringsværn osv. Den betragtes som fuldført. Det betyder, at der umiddelbart kan monteres nummerplader uden krav om syn.

Ufuldstændig godkendelse er relevant for de fleste større lastbiler, som næsten altid leveres i en "ukomplet" tilstand, da de skal videre til en opbygger for at blive færdiggjort. Selve basiskøretøjet er EU-godkendt og lever op til EU's standarder for lys, lygter, bremser, underkøringsværn og lignende. Godkendelsen anses dog for "ukomplet", da der skal foretages yderligere opbygning på lastbilen, før den kan betragtes som en komplet lastbil.

Efterfølgende skal køretøjet underkastes et syn.

Kræves - eller kræves ikke

Det aktuelle emne for diskussion inden for branchen er, hvorvidt en opbygger skal have en EU-typegodkendelse for sine færdigopbyggede køretøjer eller ej. EU-direktivet giver mulighed for dette.

Hvis man producerer mange identiske køretøjer, kan det vise sig at være en rentabel løsning. Virksomheder, der specialiserer sig i ensartede opbygninger på de samme typer køretøjer, vil kunne drage fordel af disse helbilsgodkendelser.

Dette forudsætter dog, at de investerer i kvalitetsstyringssystemer for at sikre, at køretøjerne bliver produceret ensartet hver gang, og efterfølgende opnår EU-godkendelse for deres opbygning.

De danske myndigheder har valgt ikke selv at udstede EU-typegodkendelser, hvilket betyder, at man er nødt til at søge om det i et andet EU-land, som for eksempel Sverige eller Tyskland.

Fordele for opbyggeren

En EU-godkendelse kan potentielt give opbyggeren en konkurrencefordel, vurderer Jens Poulsen.

- Det vil give mulighed for at sælge og markedsføre sine køretøjer i hele Europa uden krav om syn. Man kan eksempelvis tage et af vores køretøjer, der allerede har en EU-godkendelse, og opnå en færdiggodkendelse for sin del af opbygningen - og dermed have mulighed for at afsætte køretøjet i hele Europa, uden at det skal synes i hvert enkelt land. Dette sparer både tid og ressourcer.

- En helbilsgodkendelse giver derimod ikke mening, hvis man udfører mange forskellige individuelle opbygninger, der er skræddersyet til kundernes specifikke behov. Det er mest relevant for ensartede køretøjer i større serier, hvilket ikke er så udbredt i Danmark.

Indtil videre er der ingen danske opbyggere, der har ansøgt om en EU-typegodkendelse, men flere har udtrykt interesse for det. Ifølge Jens Poulsen har den svenske opbygger, Ydra Skab, allerede gjort det, da de sælger et stort antal ensartede opbygninger i Sverige og Norge.

Hægtet af udviklingen

Det seneste år har der været en intens debat i Danmark om nødvendigheden af at implementere EU-typegodkendelserne.

- Jeg har været i dialog med adskillige opbyggere, der er bekymrede for at blive distanceret i udviklingen, hvis de ikke investerer i disse typegodkendelser. Men så længe opbyggerne primært fokuserer på det danske marked, forventer jeg ikke, at de vil opleve problemer.

- Jeg er overbevist om, at danske vognmænd også fremover vil foretrække køretøjer, der er opbygget efter samme principper som i dag, med specialtilpassede løsninger, der imødekommer deres krav om fleksibilitet, i stedet for standardgodkendte køretøjer.

Daily med alulad

Jens Poulsen fremhæver et typisk eksempel fra egne rækker.

- Vi har mulighed for at levere en Iveco Daily med et ganske udmærket aluminiumslad, der er produceret på vores fabrik i Italien, og som er EU-typegodkendt. Vi kan importere den, sælge den og montere nummerplader uden at skulle igennem syn. Den kan sagtens konkurrere med de produkter, der udbydes i Danmark i dag. Dog er der ikke mange vognmænd, der efterspørger den. I Danmark foretrækker vognmændene lad med galvaniserede hjørner og træbund, hvilket er dyrere end den standardgodkendte model, vi kan importere fra fabrikken.

- Dette er et godt eksempel på, at kunderne ikke nødvendigvis efterspørger EU-typegodkendte produkter, men i stedet foretrækker de løsninger, de er vant til.

Kan ikke afvise

Transportmagasinet: Kan de danske myndigheder afkræve syn af et færdigopbygget køretøj, der allerede har en EU-godkendelse?

- Nej, det har de som udgangspunkt ikke mulighed for, forklarer Jens Poulsen. Hvis et køretøj er EU-godkendt, kan det registreres i det pågældende land, og myndighederne må ikke afvise en sådan registrering.

- Myndighederne kan dog kræve yderligere eller specifik dokumentation. Dette har været tilfældet i Danmark tidligere, hvor Trafikstyrelsen ønskede at se danske typegodkendelser for køretøjerne. Man ønskede altså at have et ekstra dokument for det samme køretøj, men man kan ikke juridisk set afvise at registrere det.

- Derfor kan en svensk opbygger, der har en EU-typegodkendelse, garantere en dansk kunde, at vedkommende kan få nummerplader på bilen i Danmark uden problemer.

Historien om 2007/46

Reglerne om EU-typegodkendelsen - direktiv 2007/46 - blev vedtaget i 2007, og der blev fastsat tidsfrister for de forskellige køretøjstyper og kategorier. I dag er alle kategorier trådt i kraft.

Fuldført og ufuldstændig godkendelse.

N1 omfatter godkendelser af varevogne med en vægt på op til 3,5 ton.

N2: lastbiler med en vægt på op til 12 ton.

N3: lastbiler med en vægt på mere end 12 ton.

Alle kategorier er nu implementeret og skal være typegodkendt, før de overhovedet kan anvendes på vejene. De kan enten være fuldt godkendte eller ufuldstændigt godkendte.

Ikke EU-godkendt

Transportmagasinet: Er det tilladt at opbygge og sælge et køretøj i Danmark, der ikke er EU-godkendt?

- Ja, det er fuldt ud tilladt, bekræfter Jens Poulsen. I så fald skal køretøjet blot godkendes individuelt i Danmark. Det er muligt at få opbygget et køretøj i Danmark, hvor selve chassiset overholder EU-reglerne, mens opbygningen ikke gør det. Det skal blot leve op til de danske krav, hvilket kontrolleres ved et syn i Danmark.

Danske krav

- De gældende danske krav stemmer overens med alle EU-krav vedrørende bremser, lygter og lignende. Dog kan der være supplerende krav vedrørende ladfremspring, udhæng og andre tekniske specifikationer. Disse kan godkendes i Danmark, men muligvis ikke i andre lande.

- Derfor kan det forekomme, at man efterfølgende ikke kan sælge det færdige, brugte køretøj i et andet EU-land. Man kan dog afmontere opbygningen og sælge det som et chassis, forklarer Jens Poulsen.

Et godt eksempel

- For nogle år tilbage ankom et antal Iveco Daily-køretøjer til Danmark, der var opbygget af et tysk firma med en dansk filial. De kunne ikke få køretøjerne registreret, da ladet var en smule bredere, end det tilladte i Danmark.

- På daværende tidspunkt var der en regel om, at ladet ikke måtte være mere end 15 cm bredere i hver side end førerhuset. Derfor var den tysk-opbyggede bil for bred til at blive registreret i Danmark, selvom den var fuldt lovlig i Tyskland.

Dette krav er ikke længere gældende, men det illustrerer, at man sagtens kan have et EU-typegodkendt køretøj, der ikke kan anvendes i Danmark, afslutter Jens Poulsen.