blowford.pages.dev

Kan alle benytte atletik østerbro stadion

Opråb til kommunen: Udslidte faciliteter, men ingen handling

I Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg bestemte man sig for at reservere 7,8 mio. kr til en nødvendig renovering af Østerbro Stadion. Renoveringen er blevet udsat flere gange, og der er fortsat gabende huller i den gamle løbebane, som til daglig er omdrejningspunktet for de omkringliggende medlemmer i de to foreninger, Københavns Idræts Forening (KIF) og Sparta Atletik & Løb.

'Vi kan simpelthen ikke byde vores medlemmer at træne i disse faciliteter, der er så nedslidte, at der flere steder er store huller, løst underlag og generelt en alt for ringe stødabsorbering, så medlemmerne træner med betydeligt større risiko for skader,' indleder formand i KIF, Søren Brasen, og fortsætter:

'Det er ved at udvikle sig til et grotesk eksempel på det vedligeholdelsesefterslæb, som er på idrætsområdet i Københavns Kommune.'

De to foreninger estimerer, at Østerbro Stadion hver måned anvendes af knap brugere, som er berørt af situationen. Brugerne tæller alt lige fra Østerbros skoleelever, børneatletikhold, løbehold i alle aldre samt eliteatleter, der træner frem mod OL.

Aflyste arrangementer

Det er ikke kun den daglige træning, der er under pres under de udslidte faciliteter. For de to foreninger har også måttet aflyse forskellige begivenheder og arrangementer på grund af de ringe forhold. 

'Vi er nødt til at aflyse mange af de store atletikstævner for både ungdom og elite, der ellers har været planlagt i lang tid, eller som er årligt tilbagevendende begivenheder, der styrker vores unges motivation og fællesskab, så det er virkelig en beklagelig situation,' siger formand for Sparta Atletik & Løb, Henrik Vincentsen, og han afslutter med en kraftig appel fra de to foreninger:

'Vi kan kun opfordre til, at kommunen følger løfterne op med handling og bruger det afsatte beløb, så vi igen kan tilbyde et godt og sikkert træningsmiljø på Østerbro Stadion til glæde og gavn for alle vores medlemmer og brugere.'

Østerbro Stadion bruges til daglig af medlemmerne i KIF og Sparta Atletik & Løb, men også adskillige andre løbefællesskaber og klubmedlemmer benytter faciliteterne.

De to foreninger mener, at det er muligt at fuldføre en renovering af atletikbanen inden denne sommer, hvis bevillingen bliver aktiveret i Københavns Kommune.