Kan drenge i virkeligheden betegnes som lyshårede?

»Nu kan jeg simpelthen ikke tie stille længere. Hvad sker der nu?«

Mens roen hersker i den italienske gårdhave på det store lærred, bryder publikum pludselig ud i latter i biografsalen. Vi er nået til det spændende klimaks i Susanne Biers seneste film, Den skaldede frisør. Det unge par har netop afbrudt det store bryllup foran alle gæsterne, og hele situationen er allerede utrolig akavet, da den utro eksmands unge elskerinde gør pinligheden endnu værre, hvor man næsten ikke kan krumme tæer, og man i stedet får en trang til at grine.

Information's udsendte medarbejder er sendt i biografen for at finde den stereotype dumme blondine. Hvem er hun som fænomen betragtet? Hvorfor findes hun stadigvæk? Hvad bidrager hun reelt med? Alle de relevante spørgsmål er skrevet ned på papiret sammen med nogle få noter: Der var en bestemt person, som sang om diamanter og om sin far. Og så var der hende, der tilsyneladende havde et stort forbrug af både medicin og partnere. Og der var også hende, som udfordrede tyngdeloven iført en rød badedragt i Baywatch.

På lærredet bliver det unge - nu splittede - par også udfordret af den temmelig forvirrede blondine: »Er der stadig mulighed for buffet? Hvad med alle bryllupsgaverne? Jeg mener bare, at vi lige skal have lidt in-for-ma-tio-ner,« spørger blondinen gentagne gange.

Tilbage ved skrivebordet viser det sig efter research, at der er noget specielt ved blondiner. I de mørke år før Anden Verdenskrig handlede det om den korrekte ariske herkomst og racehygiejne. I vore dage er der ikke mange, der taler om gener. Men de lyse lokker er stadig attraktive for kvinderne - i et omfang, så cirka en tredjedel af alle kvinder i de vestlige lande farver deres hår lysere for at se mere blonde ud, end de er fra naturens side. Og nu er det fuldstændig acceptabelt at fortælle blondinevittigheder - en hel genre, som udelukkende er baseret på den formodning, at blonde kvinder er mindre intelligente end en våd papkasse.

Ifølge Anne Jerslev, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, er den dumme blondine en klassisk arketype inden for film, tv-serier og litteratur, og hendes vigtigste funktion er at skabe komik.

»Den dumme blondine er uden hæmninger, og hun er også ofte overdrevet svulmende. Hun bliver overskridende, fordi hun modsiger reglerne med sin eksistens, sin overdrevne kvindelighed, sit meget lyse hår og sin store dumhed,« forklarer hun.

Anne Jerslev påpeger, at den dumme blondine ofte har samme rolle som barnet i Kejserens nye klæder - hun italesætter det, som de andre ikke tør. På den måde kan figuren bruges som et redskab til at fremhæve regler og normer i vores sociale interaktion: »Den dumme blondine kan anvendes til at skabe en ubalance, der udløser det komiske. Figuren skaber et modsætningsforhold mellem god og dårlig opførsel. Dermed personificerer den dumme blondine det, der bryder med normerne,« siger Anne Jerslev.

Forhistoriske blondiner

»Forestillingen om den dumme blondine har uden tvivl dybe rødder i Hollywoods historie. Men jeg ville ikke lægge alt for stor vægt på begrebet,« griner Donald Spoto i telefonen. Den 71-årige amerikaner har skrevet adskillige biografier om nogle af filmhistoriens vigtigste personligheder, herunder Grace Kelly, Alfred Hitchcock og Marilyn Monroe. I dag har han valgt at bo i Borup på Midtsjælland.

Donald Spoto beretter, at den dumme blondine kan spores helt tilbage til oldtidens Grækenland, hvor netop denne hårfarve spillede en essentiel rolle i det religiøse system. Afrodite var blond, og de unge kvinder, der praktiserede hellig prostitution i gudindens navn og tempel, blegede deres hår for at opnå anerkendelse.

»Man mente, at seriøse kvinder havde mørkt hår, mens kvinder med afbleget lyst hår var både useriøse og fjollede og ikke beskæftigede sig med vigtige emner,« fortæller filmeksperten.

Den stereotype dumme blondine blev en del af den amerikanske kultur i 1925, da Anita Loos' roman Gentlemen Prefer Blondes blev udgivet. Bogen blev filmatiseret i 1953 med Marilyn Monroe i hovedrollen, hvilket for alvor gjorde blondinen til den stereotype dumme kvinde, som vi alle kender i dag. Marilyn Monroe forstod at skabe og udnytte sit eget image, selvom hendes store drøm var at spille mere seriøse roller.

»Hun opnåede succes som den dumme blondine, og det var udelukkende det, som filmproducenterne ønskede. Og det var også det eneste, som publikum ville se,« understreger Donald Spoto.

Nu om dage er det ikke kun filmbranchen, men hele underholdningsverdenen, der har interesse i blondinen. Kendte kvinder som Paris Hilton, Pamela Anderson og Dolly Parton har i høj grad forstået at bruge klichéen til at skabe en succesfuld karriere, mens de danske kvinder Linse Kessler og Oddset-Janni har holdt fanen højt.

Ikke helt så dum alligevel

Når manuskriptforfatterne i dag holder fast i den dumme blondine, skyldes det, at hun er en let genkendelig figur, der kan bruges som kontrast til den sympatiske hovedrolle, udtaler lektor Rikke Andreassen, der forsker i kommunikation og ligestilling mellem kønnene på Roskilde Universitet. »Det er en karakter, der kan fremhæve hovedpersonens positive egenskaber, fordi hun kontrasteres med den dumme blondine,« siger Rikke Andreassen: »Det er besynderligt, at den seksuelt attraktive kvinde stadig er den hvide, mindre intelligente kvinde. Det er et forældet synspunkt. Jeg undrer mig over, at vi fortsat holder fast i disse arketypiske billeder.«

Men det er faktisk slet ikke så overraskende, mener professor Anne Jerslev. For »i realiteten er det sådan, at mange af de dumme blondiner i filmhistorien ikke er dumme, når det kommer til stykket.«

Reese Witherspoon, i rollen som den tilsyneladende overfladiske jurastuderende i filmen Legally Blond, forstår eksempelvis at drage fordel af sin status som sorority-girl. Og blondinen Tilde i Den skaldede frisør er i øvrigt heller ikke dum, pointerer Anne Jerslev: »Det interessante ved den dumme blondine i Den Skaldede frisør er, at hun jo slet ikke er dum. Hun siger blot det, som de andre sandsynligvis tænker. Det er måske ikke passende, men hun siger faktisk ikke dumme ting.«

I øvrigt er alle de kvindelige deltagere i artiklen blondiner.