Hvad består den lille haufrue af

H.C. Andersens fortælling om &;Den lille havfrue&; er blevet fortolket på utallige måder. Her præsenteres en spændende psykologisk fortolkning af Cand. Psych. Thomas Markersen, en praktiserende psykolog.

Der er mange veje at fortolke Den lille havfrue på. Næstefter anlægger jeg et udviklingspsykologisk perspektiv. Det handler om en utilfredsstillende personlig udvikling, forårsaget af overbeskyttelse og mangel på 'individuering'. Det vil være en fordel at have læst eventyret forinden, men det er ikke nødvendigt. Det er blot mine personlige noter, så vær venligst tålmodig med mig. Jeg garanterer dog næsten, at du ikke vil se på Den lille havfrue på samme måde igen.

(Individuering = et selvstændigt, afgrænset og modent menneske, som kan udtrykke sine behov, sætte grænser og handle på sine drømme og ønsker.)

Velkommen til en psykologisk gennemgang af Den lille havfrue.

Havbunden - et magisk univers.

En meget poetisk beretning. Virkelig smuk. H.C. Andersen skaber levende billeder og stemninger i sin fortælling om Den lille havfrue og hendes søskende, der vokser op i det ubegrænsede, flydende, uendelige og afsides dybe hav. Livet hernede er usynligt og skjult. Havfolkene er utilgængelige for verden over. Alt er i bevægelse, tingene er uadskillelige. Det er en slags 'uindividueret' tilstand. En udstrakt underbevidsthed (som vand typisk forbindes med), hvor blomster findes, men ikke dufter (!) og alt flyder sammen i en evig, doven, men smuk proces. Det er et liv, men ikke et fuldt, rigtigt liv.

Havets dybder - et liv der strækker sig over lange år, men hvor døden er forskellig fra menneskets. Man lever ikke videre i livet efter døden. Man forsvinder med havskummet, når ens tid er inde. Er det et liv uden karakter og uden en reel dødsoplevelse?

(Det tegner sig for et æstetisk 'Apollinsk' liv, uendeligt og 'åndeligt', men uden sand, kraftfuld kærlighed og individuel styrke.)

Fortællingen starter med en beskrivelse af havkongens slot. Han er far til Den lille havfrue og hendes fem søstre. Havkongens mor varetager havfruepigerne.

Den lille havfrue var den yngste datter med blå øjne og lys hud. Hun og hendes søstre legede med fiskene og drømte om at møde en smuk mand, der lignede den hvide statue af en ung mand, faldet ned fra et skib, som de tilbad (Freud ville muligvis have set fiskenes rolle som en symbolsk erstatning for fallos). Statuen af manden repræsenterede det ukendte, som pigerne drømte om.

Den lille havfrue længtes særligt efter det liv, hun hørte om over havets overflade. Blomsterne på havbunden duftede, som allerede nævnt, ikke.

Farmoren (havfruepigerne's værge) havde tilladt dem at bevæge sig op til overfladen som femtenårige for at opleve verden. Ingen længtes mere efter denne verden end den yngste, Den lille havfrue, der måtte vente længst.

De forskellige søstre steg op til overfladen og oplevede solen, byen, naturen, slotte, gårde, skove og fuglesang og delte deres oplevelser med de andre. Den lille havfrue opslugte disse beretninger.

'Men hun sad roligt på sit svømmende isbjerg, og så den blå lynstråle slå i siksak ned i den skinnende sø.'

Med alderen foretrækkede søstrene dog havbunden. De var naive og troede, at sømænd der faldt over bord, kunne overleve i deres våde verden. Men mennesket kan ikke leve i en andens underbevidsthed (havet).

I underbevidsthedens verden er det umuligt at føle sorg på en meningsfuld måde:

'… havfruen har ingen tåre og så lider hun meget mere.' (Hun mangler selvstændighed og kan derfor ikke udtrykke sorg på en meningsfuld måde. Det er uudholdelig for hende.)

Havbunden giver plads til en ny tilværelse.

Som femtenårig steg hun op til overfladen.

Hun var femten, og han, prinsen, hun kunne skimte på skibet, var seksten - hans store sorte øjne vakte en storm af følelser. Barndommens forelskelse afspejler sig i de unge følelser.

Al fyrværkeriet spejlede sig i vandet… hendes verden, mørk og tavs, spejlede åbenbart livets fyrværkeri.

Et uvejr opstod. 'Det store skib gyngede i flyvende fart på den vilde sø.' Vandet rejste sig (hendes længsel rokker ved skibet,…).

'Men skibet dukkede som en svane, ned mellem de høje bølger, og lod sig igen løfte op på de tårnende vande.' Skibet forulykkede dog, prinsen blev kastet over bord. Hun reddede ham til stor risiko for sig selv.

'Ved morgenstunden var det onde vejr forbi…' 'Han lignede marmorstøtten nede i hendes lille have, hun kyssede ham igen og ønskede, at han dog måtte leve.'

(Ifølge Jung udvikles kvinden gennem mødet med en 'animus' ude i verden. Gennem ham opdager hun verden. Hun føler sig fuldkommen, når hun endelig holder ham i sine arme. Endelig findes hun, endelig lever hun et meningsfuldt liv.)

Hun forlod ham på kysten og svømmede væk igen. Hun vendte mange aftener og morgener tilbage til det sted, men så ham ikke.

En dag opdagede de andre havfruer hendes længsel og førte hende til stedet hvor de havde set ham.

Hun begyndte nu at betragte prinsen (fra bølgerne) på en forelsket måde. Hun svømmede tættere på land end nogen havde turdet. Hun betragtede ham mange aftener.

'Mere og mere kom hun til at holde af menneskene, mere og mere ønskede hun at kunne leve blandt dem. Deres verden syntes hun var langt større end hendes.'

(I det psykologiske perspektiv vi her anlægger, er det en rammende beskrivelse af ungdommens trang til uafhængighed fra "mors skørter".)

'Der var så meget hun gad vide, men søstrene vidste ikke at give svar på alt, derfor spurgte hun den gamle bedstemoder, og hun kendte godt til den højere verden, som hun meget rigtigt kaldte landene ovenfor havet.'

'Din fiskehale finder de hæslig oppe på jorden.' (Underminering af pigens selvtillid - den overbeskyttende mor, Freuds Oedipus kompleks med pigen som offer for en overinvolveret mor.)

Og så arrangeredes en luksuriøs fest under havet. (Der skabes et overdådigt hjem, der får de unge til at ikke ville forlade huset. Det signalerer at farmoren, som en heks i skoven, sikrer et 'lagkagehus' for sine børn, der overbeskyttes og ikke får mulighed for at opleve og lære.)

Den lille havfrue sang smukt, og alle klappede hende. 'Et øjeblik følte hun glæde i sit hjerte, thi hun vidste at hun havde den skønneste stemme af alle på jorden og i havet.'

Havheksen - et dilemma.

Den lille havfrue kan dog ikke blive fanget under vandet og søger derfor hjælp hos havheksen, fordi hun _vil_ have sin prins, koste hvad det vil.

Alt er dystert og uvenligt hos heksen: 'her voksede ingen blomster, intet søgræs…'

(Hvad kan heksen symbolisere? Måske farmoorens skyggeside? Vi ved det ikke helt…, Måske hun repræsenterer frygten forbundet med at møde det ukendte, som man ikke er klar til - agtigt.)

Havheksen siger til Den lille havfrue: 'Du kan aldrig vende tilbage igen. Du dør hvis du ikke får ham. Det vil gøre ondt at gå på dine fødder.' (En metafor for, at man ikke er moden nok til at stå på egne ben.)

Heksen fortsætter: 'Du skal give mig din stemme.' (Hun undermineres på sin vej op fra havet. Hun fratages sin evne til at udtrykke sig selv som et voksent menneske.)

Havheksen advarer om døden, hvis hun ikke får prinsen til at gifte sig med hende. (Tænker man efter, er det en umulig opgave? Døden, ikke at blive elsket uden for familiens trygge skød?)

(Det er åbenbart som en slags død, at forlade farens slot og hendes søstre. For sådan er det vel for et overbeskyttet barn at forlade familien? Agorafobi, overdrevne kontrolbehov og angstproblematikker opstår ofte af den slags opvækst. Hun er ikke udviklet nok til at mestre det, som hun vil, men alligevel vil hun det. Hun er modig. Med "hun" mener jeg også H.C. Andersen selv, som sandsynligvis har båret på hemmelige forelskelser hele sit liv, som han ikke har kunnet give udtryk for. Måske er historien ikke bare et arketypisk eksempel på en pige, der har levet under en overbeskyttende mor, men også et forklædt selvportræt.)

Prinsen og hans rejse.

Hun bliver ven med prinsen: Han tog hende ved hånden, førte hende… hendes smerte var intens. Hendes gang blev set som en svævende gang. Hun var den smukkeste, men kunne hverken synge eller tale.

(Hun er der, og er samtidig ikke der. Hun består af paradokser, stille og samtidig en stærk danser. Hun er anderledes, et klassisk tema hos H.C. Andersen)

'Hun dansede som ingen anden havde danset.'

Han ser på hende og siger…: 'du er fantastisk, men du er ikke den rette, for du er ikke hende jeg drømmer om.'

(H.C. Andersen viser sin umodne forståelse af kærlighed - at vi har fantasier om nogen, betyder ikke, at de elsker os!)

Prinsen møder en anden.

Prinsen skal vælge en prinsesse. De sejler til nabokongen, hvor han møder en ny, smuk prinsesse.

(Er Den lille havfrue endt i 'vennefælden'?)

Prinsen til Den lille havfrue: 'Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder mest af mig blandt dem alle, og den lille havfrue kyssede hans hånd, og hun syntes alt at føle sit hjerte briste.'

Nu er skibet på vej tilbage fra nabokongen med den nye prinsesse ombord. Det er en slags gentagelse af, første gang Den lille havfrue så ham. En spejling af det første øjeblik. Man fornemmer dermed en slutning, ligesom 1 minus 1 er 0.

Natten falder på, og morgenen kryber tættere og tættere på. 'Det blev tyst og stille på skibet. Hun vidste at den første solstråle ville dræbe hende.'

Søstrene udvikler en plan. Hvis hun myrder prinsen, kan hun vende tilbage til havets dyb. De giver hende en kniv. (Symbolsk for at give slip på forestillingen om et selvstændigt liv med sand kærlighed for atter at vende tilbage til et ligegyldigt/underbevidst liv, uden reelle muligheder for 'selvrealisering' og ægte kærlighed?)

'Stik prinsen i hjertet, lad ham dø, så vender du tilbage til havet, og ender som søskum!'

'dræb prinsen - skynd dig!' siger søstrene.

Afslutning

Hun kan dog ikke bringe sig selv til at gøre det, smider kniven i havet og dør. Men hun dør ikke som en havfrue, der ender i havskum. Hun dør som menneske og stiger til himlen. Hun egnede sig hverken under vandet eller som menneske, men mindst døde hun som menneske. Hun gik til grunde i det virkelige liv i modsætning til hendes søstre, der forblev ufuldkommen udviklede.

Fordybelsesrejsen 6:

At have sider af sig selv man ikke kender så godt
At se sider af andre, som de ikke kender så godt
Traumer fra uigengældt kærlighed
At føle sig anderledes
Ungdom og svømning fra havet til menneskelige relationer
Den store angst og identitetskrise som mange unge må igennem
Hvordan man taler med unge ift. individuering
Restene af ungdommen i vores krop og psyke

Se mere om &;Den lille Havfrue&; her!