Hvilke kendetegn skiller den tyske og den danske ungdomskultur ad?

Arbejdsopgave
Skab kortfilmen "Identitet"

Konceptet om identitet fremstår som vidtrækkende og dynamisk. Selvom dets nøjagtige definition kan synes vanskelig, er det ubestrideligt forbundet med en persons individuelle væsen og særpræg.

Selvom individer udviser visse fællestræk, er de samtidig markant forskellige fra hinanden. Dette ses eksempelvis inden for beklædningsmåde, daglige rutiner, personlige anliggender, grundlæggende principper og den nærmeste omgangskreds. Kroppens beskaffenhed spiller ligeledes en væsentlig rolle for vores selvopfattelse, hvilket tydeligt fremstår, når aldringsprocessen påvirker både vores ydre fremtoning og mentale tilstand. Processen med at forme personlighed, eller den individuelle identitet (ens selvforståelse), udspringer både af en intern udviklingsproces og, i overvejende grad, af den måde, hvorpå mennesker udvikler sig som særskilte individer i social interaktion med andre; den influeres således af eksterne faktorer såsom mellemmenneskelige forhold, det omgivende milieu, generelle livsbetingelser og den socialiserende opvækst.

Den nationale selvopfattelse

Den enkeltes opvækst i Danmark medfører typisk en automatisk tilegnelse af dansk nationalitet. En tilsvarende dynamik er gældende for borgere af tysk, engelsk, australsk, kinesisk eller amerikansk herkomst. Undertiden kan det forekomme næsten forunderligt, hvordan individer, der residerer inden for en specifik samfundsmæssig ramme, ikke alene deler sprog, men tillige i overvejende grad betragter og fortolker den omgivende verden på ensartet facon. Ved nærmere granskning vil man imidlertid opdage en rigdom af variationer; det er naturligvis indlysende, at danske statsborgere ikke er identiske, ligesom det er umuligt at generalisere om tyskere, englændere, australiere, kinesere eller amerikanere. Betydelige forskelle manifesterer sig på et kulturelt, socialt og trosmæssigt niveau, blandt andet. Desuden kan det observeres, at vor tids livsførelse og organisering af hverdagen afviger betragteligt fra den måde, vores forældre og bedsteforældre praktiserede det i deres generation.

Ikke desto mindre vil man typisk opleve, at der kan identificeres adskillige lighedspunkter med ens medborgere, når man interagerer med individer fra andre nationer eller globale regioner. Det fremstår endvidere evident, at vores adfærd og handlemønstre ofte adskiller sig markant fra de særprægede nationale karakteristika, der kan observeres hos eksempelvis en inder eller en amerikaner. Ligeledes vil vi kunne påvise betydelige overensstemmelser mellem os selv og andre unge, der tilhører det danske mindretal, idet vi i et vist omfang har en fælles kulturel baggrund samt en delt sprogbrug. Ikke desto mindre vil der formentlig eksistere forskelle, da de unge fra minoriteten er formet af og influeres af det miljø og det land, som de naturligvis er en integreret del af. Disse individer kan således være karakteriseret af en hybridkultur, eller de kan blive stillet over for en afgørelse vedrørende deres tilhørsforhold (deres loyalitet).

Oskar, studerende ved Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg

Oskar beretter her om sin oplevelse af det dobbelte tilhørsforhold, han ofte stilles over for:

'Hver gang der afholdes Europamesterskab i håndbold, melder det velkendte spørgsmål sig: skal vi heppe på Danmark eller på Tyskland? Typisk elimineres Tyskland dog temmelig prompte, hvorfor det ikke længere er et centralt emne, hvem min loyalitet ligger hos. Da adskillige atleter fra SG Flensborg-Handewitt repræsenterer det danske landshold, føles dette som en integreret del af min identitet. Min kendskab til navngivne spillere fra det danske landshold overstiger mit kendskab til dem fra det tyske. Dog er det temmelig ærgerligt, når atleter fra Flensborg pådrager sig skader under en international kamp.' 

Marie Tångeberg, forhenværende leder af skolen

Ifølge Marie forbindes den nationale selvopfattelse og tilknytningen uadskilleligt med et fundamentalt menneskeligt valg. Grundlagt på sin livsalder har hun erfaret et markant anderledes og spændingsfyldt modsætningsforhold mellem det tyske og det danske, hvilket hun skildrer i filmen "De glemte danskere" på følgende vis: 

- "Jeg er usikker, men der eksisterer et valg - et uforpligtende valg, som man måske accepterer - men der er sandelig også en dybere beslutning, der potentielt penetrerer menneskets kerne og berører dets sjæl, og.."

- "Ofte erkender man først sand værdien af det, man besidder, når man står over for et forestående tab af det."

- "Det, der i sandhed er en inderlig passion (en hjertesag), manifesterer sig for alvor, når man er tvunget til at foretage valg; når noget kompromitteres, begynder hjertet at pulsere med fornyet styrke."

- "...nej, og det er da faktisk yderst tilfredsstillende, at vi har opnået fred i denne region."

Kilde: De glemte danskere, produceret af DR i partnerskab med Dansk Central Bibliotek for Sydslesvig (17.18 min., 17.49 min og 18.07 min.).

Hella Lassen, indehaver af Lassen-slægtsgården

Kilde: De glemte danskere, produceret af DR i partnerskab med Dansk Central Bibliotek for Sydslesvig (42.20 min.).

Mona Marie Koch, bosiddende i Sydslesvig

Mona har vanskeligt ved at begribe, hvorfor det skal vedrøre en afgørelse, når en position midt imellem ofte er den optimale løsning. Hendes opvækst har fundet sted i Flensborg. Her proklamerer hun:

"Jeg nægter imidlertid at træffe et valg; jeg er en kombination af begge, en syntese af to identiteter. Jeg er hyppigt blevet adspurgt om distinktionen, men det er komplekst at svare, da jeg aldrig har erfaret tilstanden af udelukkende at være enten dansk eller tysk."

Hun konkluderer med følgende udsagn:

"En person fra Sydslesvig er yderst opmærksom på sin egen personlige identitet, og skulle man ikke være det, er det essentielt at tilegne sig denne erkendelse, da det ellers bliver utåleligt."

Kilde: Information, den 18. januar 2008: Hvorfor foretage et valg, når en mellemposition er den mest fordelagtige?

Projektet

Benyt de anførte udsagn som et udgangspunkt for at drøfte jeres individuelle selvopfattelse. Er du allerede bevidst om, hvem du er, eller er det en bevidsthed, du behøver at udvikle for at kunne tåle tilværelsen, ligesom Mona Marie antyder?

Trin 1

Formér jer i triogrupper og skab en kortfilm med temaet "Identitet". 

Anvendelse af jeres mobiltelefoner til indfangning af optagelser er tilladt. Kortfilmen må ikke overstige en spilletid på fire minutter. Efterlev den efterfølgende kontrolliste.

Trin 2

Præsenter de fremstillede filmproduktioner for hinanden i mindre grupper (caféer) inden for klassens rammer, og drøft i forlængelse heraf, hvad der definerer selvopfattelse.

Drøftelse

Debattér de efterfølgende spørgsmål parvis, i større hold eller med hele undervisningsklassen: 

- På hvilket tidspunkt tilegner man sig en identitet?

- Er det muligt at besidde diverse selvopfattelser?

- Er det muligt at have multinationale tilknytninger, eller er man tvunget til at foretage en afgørelse mellem de to alternativer?

- Er det tænkeligt at befinde sig i en tilstand blottet for identitet?

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen