Hvornår gjorde ecstasy sit indtog i Danmark

07.11.2024

Hvad er ecstasy?

MDMA (3,4-metyléndioksymetamfetamin) udgør det kemiske navn for ecstasy. Imidlertid anvendes udtrykket tillige hyppigt for andre kemisk set tæt relaterede substanser, herunder MDA (3,4-metyléndioksyamfetamin) og MDEA (3,4-metyléndioksyetylamfetamin).

Ecstasy er kendt under adskillige benævnelser, såsom MDMA (hvilket er dets kemiske betegnelse), E, Kix, Adam, Ultimate, Herbal ecstasy samt Molly. Visse indtagere foretrækker at indtage substansen i enten krystal- eller pulverform frem for tabletter. Dette bunder primært i frygten for, at pilleformer kan indeholde højere grader af urenheder sammenlignet med de såkaldte ”rene variationer”. Imidlertid er der ingen sikkerhed for, at hverken pulver eller krystaller udelukkende indeholder MDMA. 

Kemisk betragtet udviser ecstasy lighed med både amfetamin og metamfetamin. Præparatet ecstasy så dagens lys allerede i 1912, idet det blev fremstillet af lægemiddelfirmaet Merck i Tyskland; dog kom det aldrig på markedet. I 1950'erne gennemførte det amerikanske militær test af substansen på dyremodeller, men den blev efter sigende ikke administreret til mennesker i den periode. Op gennem 1980'erne observerede man en markant stigning i anvendelsen af ecstasy i USA, dækkende både dets funktion som rusmiddel og dets brug inden for psykoterapi.

Substansen blev forbudt i USA i året 1984. Den ulovlige anvendelse spredte sig dog på trods heraf og er fortsat udbredt. Særligt i 1990'erne fandt ecstasy anvendelse blandt unge i teknomiljøet, eftersom det formår at holde en vågen og forstærke musikoplevelsen. Nutildags findes ecstasy ligeledes i andre kredse, men det er stadig primært udbredt blandt unge, der frekventerer natklubber med dansefokus.

MDMA er blevet anvendt i forbindelse med psykoterapeutiske forløb for individer ramt af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Substansens rolle i behandlingen af PTSD forbliver imidlertid uafklaret, og bestræbelser på at selvmædicinere uden faglig bistand har ikke demonstreret effekt mod PTSD og bør derfor frarådes.

I henhold til Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Narkotika på gadeplan” fra år 2018, udgjorde renheden af MDMA-pulver i Danmark mellem fireoghalvfjerds og otteoghalvfjerds procent, med et gennemsnitligt indhold på syvoghalvfjerds procent. Samtlige undersøgte prøver inden for denne tidsramme viste sig udelukkende at indeholde MDMA og ingen yderligere substanser. 

Handel med ecstasy er underlagt forbud, hvilket omfatter import, eksport, salg, køb, forarbejdning samt besiddelse af stoffet. Sanktionerne strækker sig fra en bødestraf (ved besiddelse til personligt brug) til fængsel i et helt årti (i tilfælde af indsmugling eller distribution af betydelige mængder). Endvidere kan der idømmes fængselsstraf for at anvende midler erhvervet via handel med ecstasy. 

Hvilke virkninger har ecstasy?

Ecstasy indtager en særegen position inden for kategorien af euforiserende stoffer. Stoffet benævnes jævnligt som et ”empatogen” grundet dets kapabilitet til at forstærke fornemmelsen af varme, kærlighed samt interesse for ens medmennesker. Effektmæssigt placerer substansen sig mellem de centralstimulerende samt de psykedeliske stoffer.

En gennemsnitlig dosis af MDMA varierer typisk fra halvtreds til ethundrede og tredive milligram. Effekterne begynder at vise sig gradvist efter cirka en halv time. Den pågældende rus varer normalt i fire til seks timer.

Psykologiske virkninger under rusen

• En følelse af eufori
• Forstærket selvtillid
• Generelt velbefindende
• Øget årvågenhed og aktivitet 
• Harmonisk følelse og kærlighed over for omgivelserne
• Få kan erfare flygtig angst eller paranoia under påvirkningen, dog er dette sjældent forekommende. 
• Visse anvendere kan – især ved forhøjede doseringer – mærke psykedeliske virkninger, herunder forvrængning af sansemæssige indtryk

Fysiske virkninger

• Reduceret søvnbehov
• Forhøjet hjertefrekvens og blodtryk
• Forøget perspirationsgrad samt væskemangel 
• En fornemmelse af tørhed i både mundhule og svælg
• Spasmer i muskulaturen, eksempler herpå er kæbemuskulatur, som kan forhindre åbning af munden
• Ukontrollerede sideværts bevægelser af kæben
• Forhøjet indre legemstemperatur
• Tendens til kvalme og/eller en dæmpet appetit

Negative effekter under selve rusen

Som tidligere anmærket er ecstasy kemisk relateret til både amfetamin og metamfetamin. Følgelig er visse – men ikke samtlige – risikofaktorer, der er forbundet med anvendelsen af disse substanser, identiske.

Det er af afgørende betydning at anerkende, at en nøjagtig dosering af stoffet kan være yderst udfordrende, eftersom dets indhold og virkningsgrad varierer betragteligt. Af denne grund er MDMA blevet associeret med en serie af fatale forgiftningstilfælde. Størstedelen af disse forgiftninger opstår i forbindelse med samtidig indtagelse af andre substanser; dog er der i de seneste år tillige blevet bemærket et tiltagende antal forgiftninger udelukkende forårsaget af MDMA i lande som Australien og Storbritannien, hvilket hænger sammen med en forhøjet renhedsgrad af stoffet.

Ikke kun tabletter, men også pulver og krystaller kan inkludere andre bestanddele end MDMA, herunder typisk amfetamin eller koffein. Denne observation er imidlertid, som tidligere påpeget, ikke gjort gældende for pulverformer i Danmark.

Negative akutte virkninger af ecstasy:

• Angst/psykose: Oplevelser af angst og/eller psykoser kan opstå, dog ikke med samme frekvens som ved flere andre substanser
• Hurtig hjerterytme og højt blodtryk kan udgøre en signifikant belastning for organismen, især for individer med kardiovaskulære lidelser. Tilfælde af myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) er blevet rapporteret hos tidligere sunde individer. Et forhøjet blodtryk kan potentielt resultere i en cerebral blødning
• Overophedning: Ecstasy besidder evnen til at indvirke på kroppens termoregulering. Risikoen for at blive overophedet er forhøjet, specielt hvis man deltager i dans i adskillige sammenhængende timer i et opvarmet rum. Hypertermi kan forårsage et kollaps og i yderste konsekvens være fatalt
• Lavt saltniveau i blodet:  Et stort antal personer indtager vand i forbindelse med brug af ecstasy. Dette er fordelagtigt i moderate mængder, eksempelvis hvis man danser og sveder betragteligt. Imidlertid overser et stort antal brugere vigtigheden af et supplerende indtag af salt, særligt når svedproduktionen er høj. Skulle man indtage store kvantiteter vand uden samtidig at indtage saltrige stoffer, opstår risikoen for et reduceret natriumniveau (lavt saltindhold) i blodet. Dette kan lede til alvorlige følger. Brugere kan udvikle cerebrale væskeansamlinger, konvulsioner, tab af bevidsthed, arytmi og i den værste situation afgå ved døden
• Serotonin-syndrom: Et fænomen benævnt ”serotonin-syndrom” er blevet dokumenteret i forbindelse med ecstasy, idet substansen fungerer som en exceptionelt kraftig serotonin-udløser i hjernen. Dette syndrom er en tilstand, hvor en excessiv frigivelse af serotonin kan resultere i desorientering, dilaterede pupiller, cefalalgi, uro, kraftige svedepisoder, tremor og ufrivillige, snoende bevægelser. Den pågældende tilstand har potentiale til at være fatal. Forhøjet risiko foreligger, såfremt ecstasy indtages i samspil med andre substanser, der kan hæve serotonin-niveauet, eksempelvis visse antidepressive midler

I tilfælde af at man oplever tegn på nogen af de ovenfor nævnte tilstande, eller man mistænker, at en anden person udviser lignende symptomer, er det påkrævet at søge omgående medicinsk assistance.

Uheldige konsekvenser på længere sigt

• Afhængighed: Det er muligt at udvikle afhængighed af ecstasy. Den sandsynlighed er imidlertid reduceret sammenlignet med eksempelvis centralstimulerende substanser som kokain og opiat-lignende stoffer såsom heroin
• Psykiske vanskeligheder: Visse brugere, især de som anvender substansen ofte og/eller over udvidede tidsrum, kan opleve mentale vanskeligheder. Dette involverer primært depressive tegn, tegn på angst samt forstyrrelser i søvnmønstret. Psykotiske tilstande kan manifestere sig, skønt de ikke er almindeligt forekommende. En stor del oplever, at den daglige tilværelse opfattes som ”trist og uinteressant” i sammenligning med rusen. Ved forlænget anvendelse af ecstasy mindskes de gunstige virkninger, hvilket stemmer overens med mønstret for de fleste andre rusmidler
• Nedsat stemningsleje/Forhøjet ængstelse: Inde i hjernen findes der et såkaldt signalstof, nemlig serotonin. Serotonin bistår os med at opretholde en stabil gemytstilstand. Forskning indikerer, at ecstasy får serotonin-niveauet i hjernen til at stige. Dette medfører imidlertid en gradvis udtømmelse af serotonin-lagrene, idet stoffet tillige nedsætter produktionen af frisk serotonin. Dette udgør den ”neurobiologiske ræsonnement” bag, hvorfor en fraktion af anvendere beretter om et fald i stemningslejet og/eller forhøjet ængstelse i dagene efter indtagelsen af substansen
• Cerebrale ændringer: Hjernescanninger af individer afslører markante kemiske omstruktureringer i hjernens serotoninsystem hos anvendere, der har benyttet substansen mere end et par enkelte lejligheder. Imidlertid synes en del af disse ændringer at kunne reverseres, såfremt man indstiller anvendelsen af stoffet. Foreliggende data indikerer, at en del af disse omstruktureringer er forsvundet omkring to hundrede dage efter ophør med stofbrug. Det forbliver dog uafklaret, hvorvidt visse ændringer kan være permanente

MDMA i behandling for psykiske lidelser

Flere studier har demonstreret potentialet i at anvende MDMA inden for psykoterapi til behandling af specifikke psykiske lidelser, deriblandt posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Under MDMA-assisteret terapi for PTSD afholdes terapisessioner, hvor patienten er under indflydelse af MDMA, suppleret med kontinuerlig samtaleterapi imellem disse møder. Metoden fremstår tilstrækkelig perspektivrig til, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder for nylig har taget stilling til en anmodning om dens godkendelse; dog endte vurderingen med, at bevismaterialet ikke var tilstrækkeligt til at kunne fastslå, hvorvidt fordelene ved terapien overstiger ulemperne.