Kan snus have en udløbsdato?

1. Introduktion

Procentdelen af befolkningen, der er rygere af cigaretter, har oplevet et fald over de seneste år. I 2022 røg 13 % af den voksne befolkning, hvor en anelse flere var mænd (15 %) end kvinder (11 %).

I 2022 brugte 4 % af danskerne røgfrie nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvis. Røgfri nikotin dækker over en bred vifte af forskellige produkttyper, der ikke inhaleres, men derimod er tiltænkt oral eller nasal anvendelse. Røgfrie nikotinprodukter inkluderer snus, skråtobak, nikotin pouches, tobakspastiller (skrå) samt pulvertobak.

E-cigaretter indeholder nikotin og smagsstoffer, som er opløst i en væske bestående af propylenglycol og/eller glycerin. De kan ligeledes findes uden nikotin. Ved anvendelse dannes en damp, som inhaleres. Omkring 5 % oplyser, at de anvender e-cigaretter enten dagligt eller lejlighedsvis, hvoraf 2 % er daglige brugere. Ydermere er der 4 %, der angiver, at de tidligere har anvendt e-cigaretter.

Opvarmet tobak - eller heated tobacco products (HTP) - består af tobakspinde, som indsættes i en hardware-enhed, der opvarmer tobakken i stedet for at antænde den, som det ses ved cigaretter. Opvarmet tobak er forskellig fra e-cigaretter, idet der er tale om en tobakspind, som bliver opvarmet. Andelen af individer, der bruger opvarmet tobak, ligger på 1 % (både dagligt og lejlighedsvist). Ligeledes er der 1 %, der angiver, at de førhen har brugt opvarmet tobak.

Oral sundhed og tobaksrygning - hvilken risiko er der?

• Forøget risiko for at udvikle mundhulekræft
  
  
• Dårligere udsigter efter kræftbehandling
  
  
• Højere risiko for at udvikle oral candidiasis 
  
  
• Hvidlige ændringer (hyperkeratoser) i mundslimhinden 
  
  
• Tobaksrelateret leukoplaki ('fingeraftryksleukoplaki') 
  
  
• Rygers melanose
  
  
• Farveændringer på tænder og tandrestaureringer
  
  
• Nedsat smagssans
  
  
• Langsommere sårheling
  
  
• Forøget risiko for parodontal sygdom/parodontitis
  
  
• Mere alvorlige forløb af parodontitis
  
  
• Højere risiko for tab af tænder 
  
  
• Svækket effekt af parodontalbehandling
  
  
• Reduktion i implantaters overlevelse
  
  
• Øget sandsynlighed for udvikling af epiteldysplasi i eksisterende orale potentielt maligne tilstande
  
  
• Xerostomi, påvirkning af spytmængde og -sammensætning
  
  

Oral sundhed og anvendelse af røgfrie nikotinprodukter - hvilken risiko er der?

• Grålige/hvidlige rynkede slimhindeforandringer i munden i relation til applikationsstedet
  
  
• Snus (som indeholder tobak) synes at forårsage mere markante mundslimhindeforandringer end nikotinposer, som indeholder syntetisk fremstillet nikotin
  
  
• Gingivaretraktioner relateret til applikationsstedet
  
  
• Lokal irritation (svien, brændende fornemmelser) samt rødme i mundslimhinden
  
  
• Kontaktreaktioner (overfor tilsætningsstoffer)
  
  
• Visse røgfrie tobaksprodukter, der bruges i blandt andet USA, kan kobles sammen med øget risiko for udvikling af mundhulekræft
  
  

2. Afvænning fra tobak

Undersøgelser vedrørende tobaksafvænning er primært udført på rygere, men det antages, at samme model for afvænning kan benyttes i forhold til andre tobaksprodukter.

Der foreligger et stort antal studier af afvænning, der viser, at en intervention kan hjælpe rygere med at kvitte cigaretterne. Rygeafvænning som en del af tandplejen er kun blevet undersøgt i mindre grad og i studier med varierende kvalitet. En artikel, der opsummerede 20 studier vedrørende tobaksafvænning, herunder snus, konkluderede dog, at vejledning og støtte fra tandplejepersonalet kan være en hjælp for patienter, der ønsker at stoppe med tobaksprodukter.

Formålet med metoderne til afvænning er at styrke patientens motivation for at stoppe med at ryge og/eller bruge røgfrie nikotinprodukter, samt at rådgive og assistere patienten med at bryde vanen og mindske den fysiske afhængighed. Motivationen og vejledningen kan gives i forbindelse med patientens almindelige besøg hos tandlægen, igennem brochurer, via internettet, apps eller SMS'er, eller en kombination af disse metoder.

Tandlæger er juridisk forpligtede til at informere om 'tobakkens skadelige indvirkninger i mundhulen' og efter operative indgreb, herunder ekstraktion og kirurgisk parodontalbehandling, at informere patienten om 'rygningens forsinkende effekt på sårheling'. Patienternes tobaks-/nikotinforbrug skal ligeledes noteres i journalen.

2. Behandling 

Rådgivningen foregår gennem en samtale med patienten. 

3.1. Motivation

Anbefal rygestop med reference til den orale sundhed. Henvend budskabet direkte til patienten. Det er essentielt, at budskabet er klart og tydeligt.

Eksempel: 'Du begynder at vise tegn på parodontitis. Hvis du kigger i spejlet, vil jeg gerne vise dig … Det er vigtigt, at du holder op med at ryge. Det er en del af behandlingen, for at du ikke udvikler parodontitis'. 

3.2. Metode

Patientens oplevelser med rygestop

Find ud af, om patienten tidligere har forsøgt at stoppe med at ryge, og hvordan dette forløb.

Fysisk og mental afhængighed

• Beskriv, hvordan kroppen er blevet afhængig af nikotin, og at et rygestop vil medføre forandringer i kroppen, der kan vise sig som abstinenser. Disse er mest intense i de første fjorten dage efter rygestoppet, hvorefter de gradvist aftager. Medicinsk behandling kan lette abstinenserne.
  
  
• Forklar, hvordan brugen af tobaksprodukter kan være forbundet med en række specifikke situationer og sindstilstande (se råd om, hvordan man bryder vaner nedenfor). 
  
  

Forberedelser inden rygestop

• Notér datoen for rygestop i journalen
  
  • Hjælp patienten med at bestemme en specifik dato for rygestoppet og notér denne i journalen.
  • Det er en god idé at sætte datoen inden for de kommende uger, da motivationen for at stoppe hurtigt kan falde.
    
    
• Øjeblikkeligt eller gradvist rygestop
  • Størstedelen vælger et øjeblikkeligt rygestop på den valgte dag. Der er ingen fordele ved at nedtrappe gradvist; tværtimod er der en større risiko for, at man ikke stopper fuldstændigt. Nikotinmedicin på selve dagen for rygestoppets begyndelse kan erstatte nikotinen. 
    
    
• Ingen tobak på dagen for rygestop
  • Spørg, hvad patienten har planlagt at gøre med sine cigaretter, snus eller andre tobaksprodukter på dagen, hvor rygestoppet starter. Det bedste råd er ikke at have nogen former for tobak og undgå alt, der minder om brugen af tobak. 
    
    
• Personer i patientens omgangskreds
  • Undersøg, om nogen i patientens nærmeste omgivelser anvender tobaksprodukter - derhjemme, på arbejdspladsen etc. Når man observerer andre ryge, er der en risiko for, at trangen til at ryge stiger. Find ud af, hvilken støtte patientens pårørende kan yde i forbindelse med rygestoppet. 
    
    
• Rygestopmedicin
  • Nikotinmedicin reducerer nikotinabstinenserne og kan anskaffes uden recept. De findes i forskellige styrker som både plastre, tyggegummi, inhalator, spray og tabletter. Et plaster giver et langsomt optag af nikotin, der dæmper abstinenserne, mens de orale præparater giver et hurtigere nikotinoptag og kan hjælpe på kort sigt. Kombination af nikotinplastre og oral nikotinmedicin kan være fordelagtig. Anvendelsen af medicin indledes på den dag, patienten stopper med at ryge, og bruges typisk i to til tre måneder. 
    
    
• Gode råd til at bryde rygevanen
  • Brugen af tobak er ofte knyttet til forskellige stimuli. Et godt råd er at undgå disse stimuli - for eksempel alkohol, kaffe, fester. Foretag ændringer i morgenrutiner og distraher trangen, for eksempel ved at være aktiv og dyrke motion. 

3.3 Opfølgning

Efter patienten er stoppet med at bruge tobak:

• Tag kontakt til patienten på dagen for eller dagen efter rygestoppet for at støtte op om beslutningen og høre, hvordan det går.
  
  
• Planlæg yderligere støttende samtaler (fem til seks gange) i løbet af de første to måneder. 
  
  
• Abstinenser er mest intense i de første fjorten dage efter rygestoppet:
  • Irritabilitet og frustration
  • Angst
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Øget appetit
  • Rastløshed
  • Nedtrykthed
  • Søvnproblemer
    
    
• Patienter, der anvender nikotinmedicin og oplever mange abstinenser, kan rådes til at forøge dosis. 
  
  
• Andre hyppigt forekommende problemer inkluderer forstoppelse og blødende tandkød. Der kan også opstå after i munden.
  
  

4. Udsigter

Tobaksafhængighed betragtes som en livslang tilstand, og tilbagefald er mere reglen end undtagelsen. Langt de fleste - 75 % af dem, der ryger dagligt - ønsker at stoppe, og mange forsøger gentagne gange at kvitte tobakken. Det lykkes kun for mellem syv og otte procent hvert år. Denne andel kan blive to til fire gange højere, hvis rygerne modtager professionel hjælp til at stoppe. De bedste resultater opnås med gentagne støttesamtaler over nogle måneder kombineret med medicin. Selv en enkelt samtale kan dog have en positiv effekt.