Hvad gør os afhængige af sociale medier

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, udtaler:

Selvom de fleste børn og unge tilsyneladende trives med sociale medier, fremhæver undersøgelsen også visse problematikker. En tydelig tendens ses især blandt piger samt børn og unge, der udviser tegn på manglende selvkontrol, hvor et højt forbrug af sociale medier ofte korrelerer med lavere generel trivsel. Disse specifikke grupper rapporterer således en markant højere grad af afhængighed og en uønsket fastholdelse på platformene sammenlignet med deres jævnaldrende.

Blandt pigerne observeres en tendens til, at deres trivsel i skolen gradvist forringes i årene efter anskaffelsen af en smartphone, hvilket ikke ses hos drengene.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en dybdegående undersøgelse, der kortlægger sammenhængen mellem unges brug af sociale medier og deres generelle velbefindende. Resultaterne af denne analyse er blevet offentliggjort i rapporten "Young Consumers and Social Media".

Undersøgelsen indikerer, at piger - især i teenageårene - samt børn og unge med en lavere grad af selvkontrol, udviser de hyppigste symptomer på afhængighed og fastholdelse, og samtidig rapporterer en lavere trivsel end gennemsnittet for deres aldersgruppe.

Udviklingen i pigers og drenges trivsel i skolen afviger, når de får adgang til en smartphone. Mens drengenes akademiske trivsel oplever en let forbedring i de efterfølgende år, ser man hos piger en indledende positiv effekt, som dog efterfølges af et mærkbart fald i de følgende år.

Ydermere fremhæver analysen, at piger oplever en negativ udvikling i deres skoletrivsel, efter at de har fået adgang til deres foretrukne chat-applikationer.

Langt de fleste børn og unge udviser ikke tegn på afhængighed af sociale medier; dog viser omkring hver femte person i aldersgruppen 11-25 år moderate til alvorlige symptomer på dette. Blandt teenagere er andelen af piger, der udviser moderate til svære tegn på afhængighed, cirka to til tre gange højere end blandt drenge.

Teenagepiger fremstår konsekvent som en særligt udsat gruppe. De udviser et højt forbrug af sociale medier, flere afhængighedssymptomer og lavere trivselsniveauer sammenlignet med drenge. Den gruppe, der tilbringer mest tid dagligt på sociale medier, er piger mellem 13-17 år, med et gennemsnit på 3 timer og 34 minutter.

Ud over pigerne er børn og unge, der kæmper med begrænset selvkontrol, blandt de mest påvirkede. Disse individer oplever en forøget grad af fastholdelse og udviser flere afhængighedssymptomer end deres jævnaldrende med bedre selvkontrol. Selvkontrol kan betragtes som en personlig karakteristika, men evnen til at styre sin egen adfærd er i væsentlig grad betinget af de omgivende forhold. I miljøer, der bevidst er designet til at være attraktive og fristende, kræves der en større personlig anstrengelse for at modstå fristelserne.

Det har ikke været muligt at etablere en direkte kausal forbindelse mellem børns og unges generelle trivsel og den tid, de anvender på sociale medier. Analysen påpeger dog, at individer, der udviser tegn på afhængighed, også har et højere tidsforbrug, men det er vigtigt at bemærke, at mange personer med et betydeligt tidsforbrug på disse platforme ikke udvikler afhængighed og samtidig trives godt.

Børns og unges tidsforbrug på sociale medier er generelt anseeligt. I gennemsnit anvender de 2 timer og 40 minutter dagligt på sociale netværk. Hver ottende pige mellem 11-25 år bruger mere end 5 timer dagligt, mens det samme gælder for cirka hver fjortende dreng i samme aldersgruppe. Ydermere ses der en tendens til, at piger, hvis forældre selv bruger meget tid på sociale medier, ofte har et tilsvarende højt tidsforbrug.

Rapporten analyserer desuden betydningen af de specifikke platforme, der benyttes. Indholdsbaserede medier som Instagram, TikTok og YouTube har en tendens til at fastholde brugerne i længere tid, end de oprindeligt havde planlagt. Denne fornemmelse af at være "fanget" er derimod mindre fremtrædende hos kommunikationsplatforme som Snapchat, Messenger og Discord. Tidsforbruget på indholdsmedier er desuden generelt højere end på chatmedier.

Undersøgelsen foretager ikke en distinktion mellem brugen af sociale medier i og uden for skoletiden, og det er desuden muligt, at skolernes politikker vedrørende anvendelse af sociale medier er blevet strammet siden dataindsamlingen. Sådanne ændringer kunne potentielt have en indflydelse på unges brug af sociale medier.

Samlet set deltog 3.445 børn og unge samt 2.381 forældre i undersøgelsen. Svarene fra børnene og de unge blev sammenholdt med resultaterne fra landsdækkende trivselsmålinger i skolerne, og analysen baserer sig på de unges faktiske tidsforbrug på sociale medier, frem for deres egne estimater. Børn og unge blev desuden spurgt ind til deres oplevelse af at blive fastholdt på specifikke platforme. Desuden blev etablerede psykologiske metoder anvendt til at måle selvkontrol, afhængighed og generel trivsel.

Denne forskning er blevet udført som et bidrag til det igangværende arbejde i Trivselskommissionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for indholdet af analysen. Projektet har modtaget medfinansiering fra Børne- og Undervisningsministeriet, som ligeledes fungerer som sekretariat for Trivselskommissionen.

Som en opfølgning på denne analyse undersøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i øjeblikket, hvorvidt det er muligt at implementere simple tiltag for at øge unges bevidsthed omkring deres forbrug af sociale medier, og dermed potentielt reducere eventuel afhængighed.

For yderligere information

Kontakt venligst kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98 for yderligere detaljer.