Hvad laver Ørsted A/S (tidligere DONG Energy)

En af de væsentligste intentioner bag oprettelsen i 1972 var at sikre staten alternative forsyningskilder til den olie, der blev importeret, og som i starten af 1970'erne tegnede sig for over 90 procent af Danmarks samlede energibehov. Dette alternativ var hovedsageligt tænkt som naturgas hentet fra Nordsøen.

Allerede fra begyndelsen af 1980'erne igangsatte DONG etableringen af olie- og gasrørsnetværket i Nordsøen samt det nationale naturgastransmissionsnet på landjorden; hertil knyttedes to gaslagre i Danmarks undergrund - et i Lille Torup i Himmerland og et andet i Stenlille på Sjælland. Fra 1984 deltog DONG på den danske stats vegne i samtlige nye licensrunder vedrørende efterforskning af olie og gas i Danmarks undergrund, og fra 1998 påbegyndte selskabet sin egen olieproduktion, først fra Lulitafeltet og fra 1999 ligeledes fra felterne Siri og Syd Arne.

Fra 1972 og helt frem til slutningen af 1980'erne var driften af DONG ofte forbundet med vanskeligheder, idet selskabet som statsejet entitet på den ene side skulle tjene som et redskab for den politiske dagsorden om en mere diversificeret og gradvist mere bæredygtig energiforsyning, og på den anden side forventedes at agere på kommercielle vilkår. Staten havde besluttet, at salget af naturgas til den individuelle forbruger skulle varetages af regionale selskaber. I en årrække var relationen mellem de regionale aktører og DONG mere præget af uenigheder end af et konstruktivt samarbejde. Forholdet til elsektoren var heller ikke optimalt, ikke mindst grundet det statslige påbud fra 1991 om, at ELSAM og Elkraft årligt skulle aftage 300 millioner kubikmeter naturgas fra DONG til produktion af elektricitet på store kraftværker.

Også olieaktiviteterne medførte kommercielle udfordringer for selskabet i de indledende år. For at styrke Danmarks forsyningssikkerhed blev DONG af staten pålagt at etablere olielagre, hvilket for DONG udgjorde en betydelig omkostning. I 1984 blev DONG's olierørledning, der transporterede olie fra de danske oliefelter i Nordsøen til fastlandet, succesfuldt idriftsat. DONG begyndte desuden at raffinere den olie, der stammede fra Nordsøen, samt den olie, selskabet var forpligtet til at indkøbe fra eksempelvis Saudi-Arabien. Dette affødte politiske diskussioner om rimeligheden i, at et statsejet selskab skulle konkurrere med private virksomheder, hvilket i 1996 resulterede i, at DONG ophørte med raffinering og oliehandel. Omfanget af selskabets efterforskning og indvinding af olie i Nordsøen gav ligeledes anledning til politisk debat og uenighed. Indvindingen blev påbegyndt i 1998.

Fra 1990'erne pressede EU på for en liberalisering af energibranchen. Den del, der vedrørte gas, blev dog først for alvor mærkbart påvirket på et senere tidspunkt. Staten gjorde det imidlertid muligt for DONG at opkøbe de gældsplagede regionale gasselskaber; således blev Naturgas Syd overtaget i 1999, og Naturgas Sjælland fulgte i 2000. Gasmarkedet blev først fuldt liberaliseret i år 2004 med frit valg af leverandør for alle gaskunder, og samtidig hermed blev DONG Transmission A/S udskilt fra koncernen og overtaget af staten, hvorefter det indgik i statsselskabet Gastra, der senere fusionerede med Energinet.

Med indførelsen af liberalisering i energisektoren begyndte det hidtil skarpe skel mellem gas- og elsektoren gradvist at udviskes. Allerede etablerede energivirksomheder i Europa indledte en konsolidering af deres positioner via opkøb og udvidelser. DONG tog et beskedent skridt i denne retning ved at erhverve aktiemajoriteten i elselskabet Energigruppen Jylland A/S i 2003. En energiaftale fra 2004 skabte mulighed for, at de enorme milliardværdier, der i årtier havde været bundet i de mange selskaber, som udgjorde elsektoren, kunne overdrages til kommuner og andelsselskaber, såfremt de solgte deres ejerandele. Dette gjaldt dog ikke det overordnede transmissionsnet, som overgik til Energinet. Mange kommuner, heriblandt Gentofte, som ejede den største andel af Danmarks største elselskab, NESA, ønskede nu at realisere værdierne gennem et salg. DONG var tæt på at fuldføre et køb, men blev overhalet af ELSAM, der indgik en aftale i slutningen af 2003 og opnåede myndighedernes godkendelse i foråret 2004. Dermed sikrede ELSAM sig også ejerskabet af 36 procent af aktierne i Energi E2.

I december 2004 blev en fusionsaftale indgået mellem DONG og ELSAM. Forudsætningerne for denne aftale faldt imidlertid fra hinanden. Mens ELSAM fortsatte sine bestræbelser på at opkøbe det østdanske elproduktionsselskab Energi E2, samt elforsyningen fra Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning, begyndte DONG og det svenske energiselskab Vattenfall således at erhverve de jysk-fynske elselskaber, der var ejere af ELSAM. Derved blev ELSAMs position afgørende svækket, og DONG stod tilbage som den dominerende part, da det hele kulminerede i en gigantisk fusion, hvor DONG opkøbte ELSAM.

Vattenfall og DONG indgik i sommeren 2005 en aftale om den gensidige opdeling af ELSAM. I henhold til denne overenskomst skulle Vattenfall overtage kraftværkerne Nordkraft i Aalborg, Fynsværket i Odense, Amagerværket samt de to mindre, decentrale kraftværker i Hillerød og Helsingør. Endvidere skulle Vattenfall overtage ELSAMs vindkraftaktiviteter samt 60 procent af vindmølleparken Horns Rev. Til gengæld erhvervede DONG Vattenfalls fulde ejerandel af ELSAM på 35,3 procent, foruden Vattenfalls ejerandel på 40 procent af kraftværket Avedøre 2. Med denne aftale var de fremtidige ejerforhold afklaret, og DONG var nu parat til at etablere et selskab, som foruden DONG selv, også ville omfatte ELSAM, Energi E2, NESA, Københavns Energis elrelaterede aktiviteter samt Frederiksberg Forsyning.

Selve fusionen af den danske energisektor var af så betydelig skala, at den krævede behandling af EU-kommissionen. I marts 2006 blev fusionen godkendt, dog med en række betingelser, der i det store hele var i overensstemmelse med den tidligere nævnte aftale. Den endelige koncernstruktur blev markeret i midten af 2006 med navneskiftet til DONG Energy.

I front for DONG i den turbulente periode fra 2001 til 2006 stod den administrerende direktør Anders Eldrup. Før sin udnævnelse til denne stilling havde han en lang karriere bag sig inden for centraladministrationen, herunder som departementschef for Finansministeriet fra 1991 til 2001. Denne omfattende erfaring samt den direkte forbindelse til finansministeren viste sig at være afgørende i forhandlingerne vedrørende den store fusion. I øvrigt afløste han i 2001 den mangeårige direktør Holger Lavesen, som ligeledes bragte mange års erfaring fra centraladministrationen med sig. Anders Eldrup blev i 2012 afskediget med den begrundelse, at han havde "forgyldt" en håndfuld nøglemedarbejdere med uforholdsmæssigt høje lønninger. Han blev efterfølgende afløst af Henrik Poulsen, der kom fra en stilling som koncerndirektør for TDC.

Henrik Poulsen stod i 2016 i spidsen for Danmarks hidtil største børsnotering, idet DONG Energy blev introduceret på fondsbørsen i København. Allerede i 2004 havde et flertal i Folketinget truffet beslutning om en børsnotering. Realiseringen blev dog udskudt, blandt andet som følge af finanskrisen i 2008. I 2013 besluttede de forligspartier, der havde indgået aftalen i 2004, at en børsnotering snarest muligt skulle finde sted. Senere samme år fremsatte Goldman Sachs, ATP og PFA et samlet tilbud om køb af aktier, hvilket ville give dem en samlet ejerandel på seksogtyve procent.

Omkring otte milliarder kroner kom fra Goldman Sachs. Dette gav den amerikanske investeringsbank en ejerandel på nitten procent og en række yderligere fordele, såsom vetorettigheder i DONG Energys bestyrelse, hvilket blev præsenteret som "mindretalsbeskyttelse".

Sagen førte til et voldsomt ramaskrig i den danske offentlighed og bidrog næsten til opløsningen af et af regeringspartierne, SF. SF's daværende formand, Annette Vilhelmsen, meddelte i januar 2014, at hun trak sig fra formandsposten, og at SF ville udtræde af regeringen efter omfattende interne uroligheder i forbindelse med salget til Goldman Sachs. Samme eftermiddag stemte et flertal i Folketinget for salget.

Navneskiftet til Ørsted A/S i 2017 var primært begrundet i den omstilling, der i årene forinden var sket med selskabets aktiviteter. Fra at være en virksomhed med fossile brændstoffer som omdrejningspunkt, var energiproduktion baseret på bæredygtige brændsler og vindkraft nu blevet selskabets kerneforretning. I 2017 afhændede DONG Energy sine olie- og gasaktiviteter for at rette fokus mod grøn energi. Samtidig var selskabet i færd med en ombygning af sine kraftværker, så de i stedet for kul og naturgas kunne anvende biomasse som brændsel. Ved fusionen tilbage i 2006 var der opbygget kompetencer inden for etablering og drift af havvindmølleparker, hvilket gjorde selskabet verdensledende på dette felt.

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Petersen, Flemming: DONG Energy i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/DONG_Energy