Hvad er forskellen på alken og alkan
Substitution i en alkan
Alkaner fremstår som carbonhydrider kendetegnet ved udelukkende enkeltbindinger mellem C-atomerne. Udover evnen til at forbrænde, har alkaner en begrænset reaktivitet med andre substanser. Imidlertid kan de, under tilførsel af energi i form af eksempelvis lys, deltage i såkaldte substitutionsprocesser med for eksempel dibrom, Br2. I disse processer fortrænges et H-atom i alkanen af et Br-atom. Dette H-atom kombineres derefter med det resterende Br-atom og danner hydrogenbromid, H-Br.
Substitution i heptan
Formål:
Formålet er at observere to distinkte substitutionsreaktioner med heptan som primært reaktionsstof.
Teori:
Der vil blive anvendt teoretiske principper vedrørende emner som opløselighed, bundfældningsreaktioner samt syrer og baser.
Substitution i heptan
Formål:
Formålet er at observere to distinkte substitutionsreaktioner med heptan som primært reaktionsstof.
Apparatur og kemikalier:
Reagensglas med tilhørende propper
Bromvand (en opløsning indeholdende brom)
Heptan
Sølvnitratopløsning
0,01 mol/L natriumhydroxidopløsning
Indikatorpapir til pH-bestemmelse
Sikkerhedsanvisninger:
Dibrom udviser en markant reaktivitet. Håndtering af opløsningen med dibrom kræver stor forsigtighed. Hældning af dibromopløsningen skal foregå under et stinkskab.
Overførsel af heptan skal ligeledes udføres inden for stinkskabets rammer.
Sørg for, at kolben er forsynet med en prop, når den transporteres tilbage til arbejdsstationen.
Fremgangsmåde og teoretiske overvejelser:
I den følgende vejledning er der indlejret visse teoretiske spørgsmål, angivet med kursiv skrift. Disse kræver ingen umiddelbar besvarelse, da det ville forlænge processen unødigt. Det er essentielt at dokumentere tilstrækkeligt med observationer for at kunne besvare de stillede spørgsmål og udarbejde efterfølgende reaktionsskemaer.
Undgå at skylle noget ud i vasken, før du har evalueret, hvorvidt det med fordel kunne opsamles i en separat beholder til organisk eller uorganisk affald.
1. Overfør cirka 5 mL Bromvand til et reagensglas. Tilføj derefter forsigtigt omkring 10 mL heptan og luk beholderen med en prop. Markér reagensglasset med en tegning, beskriv de observerede farver og angiv placeringen af de forskellige faser.
Ryst forsigtigt kolben. Tegn den ristede kolbe og re-beskriv farverne. Forsøg at forklare de observerede ændringer.
2. Placer kolben i et område med kraftigt lys (enten i sollys, på en overheadprojektor eller foran en ultraviolet pære). Notér eventuelle farveændringer, der måtte opstå.
Hvad er der observeret at ske? Udarbejd et reaktionsskema for den proces, der har fundet sted. Hvilken funktion har lyset i denne reaktion?
3. Foretag endnu en gang en omrystning af reagensglasset og tillad faserne at separere sig igen. Indholdet af reagensglasset overføres derefter til to separate reagensglas ved hjælp af en pipette.
4. Dette afsnit fokuserer på den vandige fase:
Fastslå pH-værdien ved hjælp af indikatorpapir. Efterfølgende tilsættes en lille mængde sølvnitratopløsning. Notér de yderligere observationer (herunder faser og farver).
Fortolk dine observationer (det vil sige, udarbejd et reaktionsskema). Giv en forklaring på, hvordan disse observationer relaterer sig til den reaktion, der blev observeret under punkt 2.