Rockwool Fondens Perspektiv: Omkostninger ved børneopdragelse

Hvor lidt kan en person klare sig for i nutidens Danmark? Ifølge estimater varierer dette beløb, fra omkring 6.000 kroner for en enlig voksen uden forsørgerpligt til 20.000 kroner for et ægtepar med tre børn.

Disse tal fremgår af den nyeste rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, med titlen 'Minimumsbudget for forbrugsudgifter - hvad er det mindste, man kan leve for?', som er blevet udarbejdet i kooperation med CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Denne undersøgelse definerer ajourførte minimumsbudgetter for adskillige husstandskategorier i Danmark.

Ifølge den omtalte rapport er minimumsbudgetterne udregnet med udgangspunkt i et forbrugsniveau, der muliggør en "ydmyg", men ikke desto mindre "velbefindende" livsførelse. Dette indebærer, at husstande alene anskaffer forbrugsgoder i lavprisvarehuse, udelukkende anvender cykler eller kollektiv trafik, og aldrig indtager måltider uden for hjemmet. Endvidere er der kun afsat midler til et begrænset antal bekostelige sociale arrangementer, såsom en årlig udflugt til Tivoli. Det skal bemærkes, at bil, spiritus og rygemidler er ekskluderet fra disse budgetter. Desuden er der afsat plads til et årligt gebyr, eksempelvis til børnenes deltagelse i en fodboldklub.

Ydelser og det beskedne budget

Det fremgår af undersøgelsen, at der eksisterer en betydelig forskel mellem omkostningerne for danske husholdninger ved at have et typisk og passende forbrug, og det beløb, man kan eksistere for med et minimumsbudget. Gennemsnitligt er de månedlige udgifter for at vedligeholde et normalt og rimeligt forbrug hele femogfirs (85) procent højere end de månedlige udgifter for minimumsbudgettet. Når udgifter til børnepasning (institutioner) ikke medtages, antages det, at udgifterne per barn, betragtet over hele dets opvækst, er omkring halvtreds (50) procent lavere i minimumsbudgettet sammenlignet med et standard normalbudget. Dette konkretiseres ved, at det at opdrage et barn koster 720.000 kroner på et minimumsbudget, mens et normalt forbrug medfører udgifter på 1.440.000 kroner.

For de forskellige familiekonstellationer afslører minimumsbudgetterne, at børnefamilier, som er påvirket af kontanthjælpsloftet, besidder et forbrugspotentiale, der markant understiger et passende og normalt forbrug &; det benævnte referencebudget. Omvendt viser det sig, at deres forbrugsmuligheder befinder sig enten lige omkring eller under selve minimumsbudgettet. Såfremt husholdninger modtager integrationsydelse, er de nødt til at forvalte et betydeligt mindre beløb end minimumsbudgettet. En tilsvarende situation opstår, hvis kontanthjælpsfamilier ligeledes bliver affekteret af 225-timers reglen.

Formueakkumulation til langvarige forbrugsgoder

Ifølge Rockwool Fonden repræsenterer minimumsbudgettet en langsigtet økonomiplan, som er konstrueret under den forudsætning, at husholdningen allerede ejer bestandige aktiver såsom et køleskab, fjernsyn, computer og sofa. For at efterleve budgettet er det følgelig påkrævet med en given månedlig opsparing, der garanterer, at man

kan erhverve genstande med lang holdbarhed. For en husstand bestående af to voksne og to børn udgør disse varige forbrugsgoder en særskilt budgetpost på 1.000 kroner hver måned.

Ydermere fremhæves det i analysen, at beklædningsgenstandene i minimumsbudgettet omfatter identiske artikler som i normalbudgettet, men er erhvervet fra de mest prisvenlige tøjkæder som Føtex, H&M, Skoringen og Kaufmann. Desuden er der ikke allokeret midler til smykker; dog er et beløb på 500 kroner reserveret til et armbåndsur, der forventes at holde i femten (15) år. Det betones, at holdbarheden af beklædning, fodtøj og accessories forudsættes at være markant længere i minimumsbudgettet sammenlignet med normalbudgettet.

Afsluttende inkluderes der i minimumsbudgettet udelukkende omkostninger til standard receptfri medicin. Dette medfører, at husstande med øgede udgifter til medicin, som følge af eksempelvis sygdom, ikke vil kunne opretholde sig inden for minimumsbudgetmets rammer.

Hvad definerer en ydmyg levestandard?

CASA, også kendt som Center for Alternativ Samfundsanalyse, har tilvejebragt det fundamentale materiale for minimumsbudgetterne. Evalueringen af forbruget er blevet udført af fagspecialister inden for de respektive forbrugsfelt. Desuden er budgetterne blevet diskuteret og anmærket i en fokusgruppe, der bestod af delegerede fra private hjælpeorganisationer, hvilke arbejder med socialt udsatte og økonomisk trængte husstande. Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder ved CASA, beretter i den forbindelse, at processen har været en omfattende indsats, der ifølge hans bedømmelse har resulteret i et anvendeligt udfald.

&; Ekspertgrupperne har fastlagt, hvad der udgør et nødvendigt forbrugsniveau. For eksempel, hvor mange syv (7) par underbukser skal et individ besidde? Hvis premissen er ugentlig vask, kræves dette antal. Og hvilken standard skal de så have? Dette er minutiøst udarbejdet, for hvordan skulle man ellers etablere en standard eller fastsætte et beløb? Fagspecialisterne er forpligtet til at antage, for eksempel, hvor meget tandpasta og sæbe en husstand bør forbruge. Dette er en titanisk opgave, som ikke blot kan affærdiges med påstanden om, at 'folk bare kan leve for X kroner', da vi nu faktisk specifikt ved, hvad det koster at leve ydmygt. Det kan belægges ned til mindste detalje, forklarer han og tilføjer, at fødevareomkostningerne er fundamenteret på praktiske test af diverse madopskrifter, der imødekommer Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Indvendinger mod lavbudgettet

I forbindelse med udgivelsen af minimumsbudgetterne for diverse familietyper blev det afsløret, at Rockwool Fonden i en af rapportens nøgleoversigter havde begået en beregningsfejl under udarbejdelsen af budgetterne, idet man havde overset at fradrage yderligere boligomkostninger til elektricitet, vand og opvarmning. Direktøren trådte efterfølgende frem i offentligheden og undskyldte for misgrebet. Denne beregningsfejl udløste imidlertid kritik af minimumsbudgettet, som blandt andet omhandlede den manglende fradragelse af supplerende boligudgifter til el, vand og varme, samt den inkluderede udgift til anskaffelse af bøger.

Finn Kenneth Hansen understreger, at kritikken beror på fejlfortolkninger, eftersom udgifter til elektricitet, vand og opvarmning reelt er en del af minimumsbudgettet. Derimod er anskaffelse af bøger ikke inkluderet, da det antages, at disse erhverves via udlån fra biblioteket.

&; Det er beklageligt, at Rockwool Fonden har begået en beregningsfejl, da dette har vakt tvivl om minimumsbudgettet. Blandt andre har den liberale tænketank CEPOS, i en kontrastering af minimumsbudgettet med det disponible beløb for kontanthjælpsmodtagere, fremsat indvendinger mod visse specifikke omkostningsposter, der figurerer i minimumsbudgettet, eksempelvis udgifter til A-kasse og et Netflix-abonnement.

Han understreger, at minimumsbudgettet ikke er formuleret ud fra betragtningen af, hvilken ydelse de enkelte husstande modtager - det vil sige, at det ikke er baseret på, om familierne er på kontanthjælp. Derimod er det defineret på baggrund af fundamentale menneskelige og samfundsmæssige behov samt med udgangspunkt i, hvad der generelt er typisk i den danske velfærdsmodel.

&; Fagspecialisterne har vurderet, at omkostninger til A-kasse skal inkluderes, ligesom et Netflix-abonnement betragtes som en økonomisk metode til at se film. Endvidere har eksperterne anført, at børnefamilier burde kunne disponere over bilhold; Rockwool Fonden har dog ikke delt denne opfattelse. Dette er årsagen til, at børnefamilier i minimumsbudgetterne udelukkende har omkostninger til cykel og kollektiv transport, forklarer Finn Kenneth Hansen og præciserer:

&; Det er en fundamental fejlopfattelse at fokusere på individuelle poster i budgettet. Minimumsbudgettet er et vejledende budget, der er fundamenteret på gældende normer og standarder, og det genspejler et essentielt og ydmygt forbrug. Dette budget udgør en repræsentation af, hvad det koster at føre en beskeden tilværelse - det er ikke et tvangsmæssigt budget, der dikterer levevis. Det er vigtigt at understrege, at minimumsbudgettet ikke indikerer, hvordan familierne har det, eller i øvrigt, hvordan de skal leve; snarere er det et ydmygt estimat sammenlignet med et forbrugsniveau, der karakteriserer et typisk og passende forbrug. Og minimumsbudgettet ligger væsentligt lavere end det, der anses for rimeligt og almindeligt.

Finn Kenneth Hansen fastslår, at det ikke blot er irrelevant, når CEPOS isolerer individuelle elementer fra den overordnede kontekst; det forvrænger endvidere fokus. &; Det essentielle er, at vi via budgetmetoden kan opnå større indsigt i, hvad omkostningerne er ved at føre en normal tilværelse i Danmark, såfremt ens forbrug er uomgængeligt og ydmygt. Dette refererer til det forbrug, der ligeledes må kunne forudsættes for individer med de laveste indkomster.

Forskningsleder: Lavbudgettet besidder anvendelighed

Finn Kenneth Hansen betoner, at minimumsbudgetterne absolut ikke kan anvendes som en definitiv løsning, eftersom husstande er højst divergerende og handler differentieret. Disse budgetter er ikke specifikt rettet mod kontanthjælpsmodtagere, da de, som tidligere anført, er baseret på fundamentale menneskelige og socialt betingede fornødenheder.

&; Det er korrekt, som anført i debatten, at minimumsbudgettet ikke nødvendigvis stemmer overens med behovene hos sårbare grupper og deres reelle livsførelse. Tillægsomkostninger til medicin kan forekomme - og muligvis også til cigaretter og alkohol. Det er udfordrende at konstruere et minimumsbudget, der antager, at individer er syge, og hvor medicinudgifterne kan variere fra 500 og 2.000 kroner per måned. Af den grund er minimumsbudgetterne ikke en endegyldig løsning, men derimod et værdifuldt retningsgiver.

I lyset heraf kan minimumsbudgettet anvendes til at konstatere, at såfremt en kontanthjælpsmodtager har medicinudgifter af denne størrelsesorden - eller andre omkostninger, der ikke er inkluderet i minimumsbudgettet &; vil vedkommende som følge heraf blive nødsaget til at gennemføre justeringer af forbruget, hvilket vil resultere i forstærkede afsavn i den daglige tilværelse.

Derimod anser Finn Kenneth Hansen det som åbenlyst at anvende de ajourførte minimumsbudgetter som grundelementer til etablering af en ny fattigdomsgrænse, såfremt dette igen skulle blive en politisk ambition. Han refererer til, at Ekspertudvalget om Fattigdom - et udvalg etableret af den daværende regering, sammensat af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - i 2013 foreslog anvendelse af budgetmetoden - i stedet for halvtreds (50) procent af indkomstmedianen - for at gennemføre en robusthedsanalyse af en fattigdomsgrænse.

&; Minimumsbudgettet tilbyder indsigt i de faktiske omkostninger ved at leve. Dog er det, som tidligere nævnt, ikke et endegyldigt svar. Af den grund er det heller ikke selvfølgeligt, at minimumsbudgettet skal være identisk med en fattigdomsgrænse. Dette forbliver et politisk spørgsmål.

Rettelse: Oplysninger vedrørende minimumsbudgetter

I den publicerede artikel 'Forsker: Minimumsbudget er et pejlemærke - ikke en facitliste' i Socialrådgiveren 1/2018 har vi, med udgangspunkt i en samtale med Finn Kenneth Hansen, der er økonom og forskningsleder ved CASA, nedfældet og refereret, at en beregningsfejl forekom i Rockwool Fondens Forskningsenheds udgivelse 'Minimumsbudget for forbrugsudgifter - hvad er det mindste man kan leve for', specifikt i tabellen på side 14.

Fagbladet har herefter erfaret følgende korrektion fra Finn Kenneth Hansen, CASA:

'Jeg beklager dybt, at jeg benævnte oplysningerne i en specifik tabel som en beregningsfejl. Datafundamentet og samtlige tal i publikationen er derimod gennemgående fejlfri.'

Som følge heraf undskylder fagbladet Socialrådgiveren ligeledes for at have formidlet information om, at minimumsbudgettet omfattede en beregningsfejl.

Den pågældende udgivelse er frembragt i kooperation mellem CASA og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Definition af et lavbudget

Minimumsbudgettet fungerer som en indikator for omkostningerne ved at føre en tilværelse med et ydmygt forbrugsmønster for diverse husstandskonstellationer.
Et ydmygt forbrug er baseret på det, man kan benævne som menneskelige og socialt skabte fornødenheder. Udover grundlæggende behov som tag over hovedet, føde og drikke, skal man for eksempel have adgang til personlig kropspleje, besidde et simpelt sæt beklædning til særlige begivenheder, og hvis man har børn, kunne foretage en enkelt udflugt til Tivoli eller et tilsvarende sted.
De udarbejdede budgetter indbefatter ti (10) forbrugsområder, der enten vedrører det enkelte menneske eller den samlede familieenhed. For eksempel, inden for kategorien hygiejne og sundhed, inkluderes der enogtres (61) produkter - strækkende sig fra kamme til receptfri medicin.
For hvert enkelt forbrugsområde har et ekspertpanel bedømt, hvilke artikler der skulle inkluderes. Efterfølgende er der opnået prisoplysninger for hver vare og tjeneste, og summen af disse priser multipliceret med mængder danner herefter grundlag for minimumsbudgettet. Den mest omkostningseffektive mulighed er valgt, dog uden at kompromittere standarden i relation til sundhed og miljø. Det er vigtigt at bemærke, at cigaretter og alkohol er ekskluderet fra minimumsbudgettet.

Referencested: Rockwool Fondens Forskningsenhed

Yderligere information

Find yderligere detaljer i publikationen 'Minimumsbudget for forbrugsudgifter - hvad er det mindste man kan leve for?' på https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/01/Minimumsbudget-for-forbrugsudgifter-hvad-er-det-mindste-man-kan-leve-for.pdf
Afprøv Rockwool Fondens nyudviklede budgetkalkulator på http://budgetberegner.rockwoolfonden.dk/
Artiklen 'Hvad koster det at føre et beskedent liv? Og hvordan fremstår et dansk minimumsbudget?' af Finn Kenneth Hansen kan læses i Social Årsrapport 'Den danske velfærdsmodel - udvikling eller afvikling?'på https://casa.dk/fileadmin/files/Rapporter/Social_Aarsrapport_2016_udvikling_eller_afvikling_01.pdf
AE's udredning med titlen 'Minimumsbudget og fattigdomsydelse: Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for' findes på https://www.ae.dk/analyse/2016-12-minimumsbudget-og-fattigdomsydelse-regeringen-sender-folk-ned-paa-graensen-hvor-lidt
Læs desuden 'Kontanthjælpsloftet presser husstande med teenagere mest', publiceret i december 2016, på https://www.ae.dk/analyse/2016-12-kontanthjaelpsloftet-klemmer-familier-med-teenageboern-haardest