Hvilken betydning har det at eksistere på egen hånd

Om følelsen af ensomhed

Ensomhed, der ofte opleves som et ubehageligt fænomen, kan ydermere være yderst pinefuld. Den indikerer dog for os, at det ville være gavnligt at foretage skridt, således at vi i en større udstrækning kan opnå en følelse af samhørighed med både vore medmennesker, os selv og den verden, der omgiver os. Kernen i ensomhed er en fornemmelse af at være alene mod sin vilje. Det er fuldt ud muligt at befinde sig i isolation uden på noget tidspunkt at opleve ensomhed. Omvendt er det også tænkeligt, at man trods selskab stadig fornemmer en dyb ensomhed. 

Et fornuftigt udgangspunkt kunne være at identificere og acceptere fornemmelsen af ensomhed. Simpelthen objektivt at bemærke dens tilstedeværelse og forstå, at den kræver en form for handling. Det fordrer tapperhed at forcere egne grænser og proaktivt søge kontakt med andre. Husk dog altid at have in mente, at du er ved at udforske metoder til at overvinde ensomheden, og at hvert eneste fremskridt udgør en komponent i et 'træningsspor', som potentielt kan føre dig ud af denne tilstand på sigt.  

Effektive vejledninger for håndtering af ensomhed 

Erkend fornemmelsen og indse, at der eksisterer handlemuligheder 

For mange kan ensomhed opfattes som en yderst pinefuld tilstand, hvorfra det forekommer uoverkommeligt at slippe fri. Et initialt og væsentligt tiltag er at acceptere fornemmelsen og forstå, at løsninger foreligger. Du står ikke isoleret, idet ensomhed stadigvæk delvist er omgærdet af tabuer. Hvilket resulterer i, at adskillige mennesker føler sig fejlbehæftede eller skamfulde ved at erfare ensomhed. Dog er ensomhed en fuldkomment almindelig følelse, som indikerer en længsel, vi alle potentielt kan komme ud for. Man er på ingen måde defekt, blot fordi man gennemgår en periode med ensomhed. Man er derimod et typisk individ, som erfarer en tilstand, der kan virke udfordrende at adressere. 

Få indsigt i din ensomhed og baser dine handlinger på din aktuelle situation 

Skulle ensomheden have rodfæstet sig og antage en vedvarende karakter, kan det vise sig udfordrende at afdække de bagvedliggende årsager, ligesom det kan være kompliceret at mildne disse følelser. Potentielt kan støtte søges gennem kunstneriske udtryk, litterære værker, via internettet, hos en telefonisk rådgivningstjeneste, en gejstlig eller en læge. 

Søg kontakt med medsjæle 

Undertiden kan man fornemme en dyb isolation i forbindelse med en given situation, eller med sine følelsesmæssige tilstande, tankeprocesser, livsbetingelser eller sin personlighed. I sådanne tilfælde kan det vise sig gavnligt at finde personer, der har indsigt i ens følelser, idet de selv besidder lignende erfaringer eller har gennemgået tilsvarende prøvelser. 

Udvis tolerance over for din egen person 

Såfremt du har afvænnet dig social interaktion, er det sandsynligt, at du indledningsvis vil fremstå kejtet eller uhjælpsom. Du fornemmer måske, at dine ytringer er tåbelige eller ligefrem flove. Overvej potentielt, at du er i gang med at træne en ny færdighed, og at enhver begyndelse generelt byder på vanskeligheder. Erindre dog, at alle individer lejlighedsvis ytrer noget ubetænksomt. 

Opsøg en fritidsinteresse, som fanger din opmærksomhed, og deltag regelmæssigt på et fast mødested 

Undertiden kan det forekomme enklere at etablere forbindelse med andre, såfremt selve kontakten eller etableringen af venskab ikke udgør det primære hovedformål. Såfremt ens ambition derimod er at tilegne sig dansefærdigheder, kokkerere eller mestre et fremmedsprog, vil fokuspunktet skifte væk fra selve den interpersonelle relation. Dette reducerer sårbarheden ved at indlede en samtale, på samme vis som det virker indlysende at udveksle tanker om den fælles interesse.  

Udfør de aktiviteter, du længes efter, men som du undlader at foretage dig grundet din eneste tilstedeværelse 

Tag på et cykeltogt, besøg teaterforestillinger eller begiv dig ud på en spadseretur i dit nærområde. I nutiden er det almindeligt for adskillige at rejse eller deltage i aktiviteter solo. Skønt det utvivlsomt fordrer betydelig tapperhed, bør du overveje at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det mest ugunstige scenarie? Og i tilfælde af, at dette indtræffer, hvilke foranstaltninger kan jeg da foretage mig? 

Opsøg naturen og aktiver dine sanser fuldt ud 

Undersøg muligheden for midlertidigt at lade din tankestrøm fare. Måske kan du blot uforbeholdent eksistere netop på din nuværende position. Forbindelsen med naturen bidrager ydermere til en følelse af samhørighed. Skulle du forholde dig tvivlende, kan du afprøve en udvidet spadseretur langs kysten eller i et naturskønt område. 

Udfør ulønnet samfundstjeneste 

At yde med oprigtighed fremkalder en oplevelse af formål og samhørighed med medmennesker. 

Anskaf dig et selskabsdyr, og udvis det pleje 

At drage omsorg for andre levende skabninger er i lige så høj grad at drage omsorg for sig selv - analogt til den pleje, du ville yde en nær ven.  

Fordyb dig i fiktive værker, der portrætterer individer ramt af isolation 

Ved at stifte bekendtskab med andres erfaringer gennem læsning, føler man sig hyppigt anerkendt, idet det tydeliggøres, at andre har indsigt i ens egen tilstand. Det er ligeledes muligt at fornemme en tilknytning til de opdigtede karakterer, som bogen præsenterer.  

Tillad følelsen at være til stede 

Periodisk bør følelser anerkendes og gives rum. De bør tillades at eksistere uændret, i deres fulde og oprindelige form. Følelser, som forsøges undertrykt, har en tendens til uventet at intensiveres og optage mere plads. Forsøg derfor lejlighedsvis udelukkende at co-eksistere med den pågældende følelse. Undersøg muligheden for at tillade dens tilstedeværelse, uden at have behov for at modificere eller eliminere den. Koncentrer dig udelukkende om at bemærke dens eksistens, og accepter den derefter i sin nuværende skikkelse. 

Søg professionel vejledning og bistand, såfremt du føler dig nedtrykt og stagneret 

Skulle det vise sig uoverkommeligt at adressere fornemmelsen uden ekstern støtte, er det muligt at søge assistance gennem digitale platforme, via telefontjenester for rådgivning, hos din praktiserende læge eller om fornødent hos en fagperson inden for psykologi. Alternativt kan Psykiatrifondens vejledningscenter kontaktes.