Hvad vil det sige at praktisere kritisk refleksion?

- Det er essentielt, at vi sikrer, at de rum for eftertanke, som etableres inden for arbejdsmiljøet, besidder en substantiel kvalitet. Dette drejer sig ikke blot om udvidet tidsforbrug, ej heller om blot at samles til uformel snak. Derimod handler det om at udføre dette via en struktureret tilgang.

Disse udsagn kommer fra Leif Tøfting Kongsgaard, faglig direktør hos Væksthusets Forskningscenter, der har forfattet sin doktordisputats vedrørende den professionelle refleksionspraksis inden for velfærdsarbejdets forreste række.

Under et foredrag ved en omfattende vidensbegivenhed for sektoren for specialiseret voksenarbejde præsenterer han en række centrale betragtninger fra sin doktordisputats.

Undersøgelser indikerer, at desto mere uforudsigelige og intrikate udfordringer man beskæftiger sig med, desto større er behovet for en professionel refleksion blandt kolleger, hvor potentielle synspunkter og anskuelser udforskes i fællesskab.

Utilstrækkeligheden af gode råd

Hvad indebærer det derimod i praksis at gennemføre fælles refleksioner?

- Når jeg henviser til den professionelle refleksive tilgang, refererer jeg til begrebet kritisk tænkning. Dette indebærer ikke en kritisk evaluering af hinanden, snarere en respektløs tilgang til gensidig interaktion, hvor man præsenterer diverse synsvinkler på en given problemstilling, forklarer Leif Tøfting Kongsgaard.

Formålet er ej at yde velmente anvisninger til medarbejderen i stil med 'Du burde handle på denne vis'. Af og til kan en brugbar anbefaling være velkommen. Dog er Leif Tøftings Kongsgaards tese, at i fire ud af fem situationer vil den velmente vejledning vise sig utilstrækkelig som en løsning på et professionelt dilemma.

En frisk indsigt og mangfoldige synspunkter

Hvad der til gengæld kan være nødvendigt, når man konfronteres med en kompliceret problemstilling, er at modtage en udfordring fra en medarbejder, som for eksempel spørger: 'Hvad nu hvis din fortolkning af sagen ikke er den eneste eksisterende?'

Dette udgør kernen i den kritiske refleksive praksis, hvilken Leif Tøfting Kongsgaard eksemplificerer ved hjælp af et unikt tilfælde:

Ved den første lejlighed, hvor nogen i Danmark undersøgte gruppen af unge, der mistrivedes, og som blev marginaliseret og betragtet som uintelligente, lød spørgsmålet: Hvad nu hvis de i virkeligheden er ordblinde?

- Det tjener som en fremragende illustration af, hvordan man uventet opnår et ændret perspektiv og en dybere indsigt. Det er i den situation, at det er afgørende at distancere sig og erkende: "Vi antog, at vi forstod sagens kerne, men muligvis drejer det sig om noget fundamentalt anderledes." Dette er faktisk en yderst vanskelig proces at udføre, hvorfor der er behov for yderligere professionelle synspunkter fra ens kollegiale omgangskreds, pointerer Leif Tøfting Kongsgaard.

Virksomheden opnår indsigt

Et afgørende aspekt er, at formålet med den professionelle refleksionspraksis ikke primært drejer sig om, hvad vores næste handlinger skal være, snarere om den organisatoriske tilegnelse af viden.

- Dette indebærer, at ved en fremtidig konfrontation med lignende problemstillinger, vil jeg selvstændigt kunne analysere situationen, da jeg har opnået nye erkendelser til min tankeproces. Min forståelse er forøget, hvilket medfører en forøget indsigt for organisationen som helhed, fremhæver Leif Tøfting Kongsgaard.

Det professionelle sprog faciliterer eftertanken

For at fremme refleksion er det afgørende at overveje, hvorvidt man besidder det nødvendige faglige sprog, samt om dette vedligeholdes aktivt. Der eksisterer nemlig en betydelig differentiering mellem uklart sprogbrug og specialiseret terminologi.

- Vi tenderer let til at anvende dagligdags udtryk, hvilket kan afbryde dialogen frem for at forhøje den til et professionelt plan, forklarer Leif Tøfting Kongsgaard, og anfører følgende eksempel:

Skulle det i en dialog om en borger blive anført: "Det drejer sig sandsynligvis om hans motivation", bør det efterfølgende spørgsmål ideelt set være: 'Hvad ligger der i din forståelse af motivation?' Hvilket koncept eller teoretisk ramme kan i denne sammenhæng tilbyde en mere differentieret opfattelse af motivation?

- Det er fuldt ud acceptabelt at tøve en smule. Forudsat at man tilstræber en mere differentieret sprogbrug. Det er netop det professionelle fagsprog, som muliggør den kollektive eftertanke, samt kan assistere os i at opnå en mere indgående forståelse af vores professionelle virke, betoner Leif Tøfting Kongsgaard.

Den professionelle dømmekraft udgør det mest forfinede værktøj i vores besiddelse. Men undlader vi at diskutere den, forbliver den en ubevidst, intuitiv indsigt: Du traf en afgørelse baseret på din mavefornemmelse, hvilke professionelle overvejelser dannede dog grundlag herfor? Det er nødvendigt, at vi i fællesskab formår at aktivere den implicitte viden - hvilket forudsætter, at vi engagerer os i fælles refleksioner, udtaler Leif Tøfting Kongsgaard.

Tidsfaktoren er ikke altid den afgørende

En yderligere betingelse for at udføre kollektiv refleksionspraksis består i at allokere rum herfor.

Dette kan udgøre en markant udfordring inden for de fleste organisationer, hvor det daglige tempo typisk er accelereret, og hvor der konstant er fokus på fremdrift, idet man ikke oplever at have tilstrækkelig tid til at holde pause.

Imidlertid er det ikke udelukkende et spørgsmål om tid, men snarere om at anvende den tilgængelige tid anderledes og etablere rammer, hvor vi kan reducere hastigheden en smule.

Det er væsentligt, at vi opnår adgang til refleksionstilstanden. Denne tilstand indfinder sig ikke spontant, på samme måde som hverdagens talrige dilemmaer heller ikke blot opstår på bestilling.

- Imidlertid, såfremt man forholder sig tavs i to (2) minutter, eller eksempelvis mundtligt drøfter professionelle overvejelser uden et specifikt sigte, vil der sædvanligvis dukke eksempler op. Det er netop på dette punkt, at den refleksive praksis kommer til sin ret, idet man afsætter tid til fordybelse. Og når man befinder sig i denne tilstand, vil man erindre de aspekt(er), der indeholder et dilemma, udtrykker Leif Tøfting Kongsgaard.

Et anliggende vedrørende organisationens kultur

Det centrale budskab er således, at lederskabet, i samarbejde med personalet, bør være opmærksomme på at etablere en atmosfære, som begunstiger den professionelle refleksionspraksis.

Den bør, ifølge Leif Tøfting-Kongstads ord, "udformes på et organisatorisk niveau".

- Dette indebærer, at en ledelse må være til stede, som aktivt bakker op herom, og erklærer: "Dette aspekt er afgørende. Det udgør ingen tidsspilde. Det er faktisk en integreret del af vores hovedopgave, at vi engagerer os i fælles refleksioner."