Sankt Sørens Kirke - kommende begivenheder

De ældste dele af kirken i Gl. Rye sogn, Sct. Sørens Kirke, kan dateres tilbage til 1100- og 1200-tallet, og dermed også til en tid før kirken fik sit navn. Gjennem århundreder har kirken været en ramme om betydelige og spændende begivenheder. Den har f.eks. fungeret som kroningskirke i forbindelse med danske regenters tronbestigelse. I middelalderen var kirken også et populært pilgrimssted, hvor folk kom for at drikke af den berømte helbredende kilde.

Den hellige Søren

Men hvem var denne hellige Søren, eller Sct. Severinus, som hans latinske navn lyder, og deraf stammer både kirkens og den hellige kilde i Rye Sønderskov navn? Et svar på dette spørgsmål er ikke umiddelbart enkelt. Ifølge lokale traditioner om helgenen, var Søren en landmand fra omegnen, der rejste ud i verden. Han blev først munk og senere præst. Ved sin død omkring år 400, siges det, han var blevet biskop i Köln. Deresom også hans helgenkåring fandt sted. Dog er det uklart, hvor meget der er historisk sandhed i beretningen og hvor meget der er legenden. Uomtvisteligt har både Gl. Rye Kirke og den hellige kilde i skoven fået deres navn efter denne betydningsfulde person.

Kirkebygningens historie

Den kirke, der tidligere stod på stedet for Sct. Sørens Kirke, var en lille granitbygning i romansk stil. Den viste sig dog med tiden at være for lille til at rumme alle pilgrimme, der strømmede til Sct. Sørens Kilde i middelalderen. Der opstod derfor et behov for en større kirke. En ny kirke krævede store omkostninger. Heldigvis var pilgrimmenes besøg til kilden ikke kun motiveret af sygdomme, men de medbragte også midler. At blive helbredt med kilden vand var ikke gratis. I løbet af 1400-tallet opnåede kirken derfor økonomisk stabilitet og kunne bygge en ny og større kirke. Den nye kirke blev en korskirke og var imponerende stor - på størrelse med en domkirke. Den blev 33 meter bred og 52 meter lang, og var bygget af de karakteristiske munkesten.

Sct. Sørens Kirke i dag kan virke mindre imponerende end tidligere. Man kan endda synes, dens udseende er noget usædvanligt. Den væsentligste forskel fra andre danske kirker er dens fritstående tårn, adskilt fra langhuset af græsbevoksede volde. Denne ualmindelige opbygning kan forklares med resterne af nedbrudte korsarme fra kirkebygningens originale struktur. Korsarmene overlevede ikke reformationen i 1536. Lukningen af klostre i forbindelse med reformationen, bl.a. Øm Kloster, som var en stor indtægtskilde for Sct. Sørens Kirke, gjorde det vanskeligt at vedligeholde den store kirke. Kirken blev reduceret i størrelse, og korsarmene blev fjernet. Fattigdom og forfald bredte sig i byen.

En anden forklaring på kirkens udseende er, at den er bygget i etaper, da den hurtigt blev for lille i dens tidlige faser. Tilføjelser og ændringer undervejs i byggeriet bidrager til dens karakteristiske udseende.

Det kirketårn, der pryder kirken i dag, er ikke det oprindelige. Det nuværende kirketårn blev opført i 1912 af Rye Sogneråd, initieret af sognerådsformand Jens Sørensen. Det blev opført på fundamentet for det gamle tårn, og er derfor en påmindelse om kirkens storhedstid. Arkitekten bag tårnet var den kongelige bygningsinspektør og professor Hack Kampmann, som også står bag kendte bygningsværker som Københavns Politigård, Marselisborg Slot og Århus Teater. Han var også ansvarlig for Rye Nørskov og Ry Biograf på Rye-egnen. Som kuriositet skal det nævnes, at digteren Leopold Budde og hans kone, Mathilde Budde, er begravet i en krypt under tårnet.

Sct. Sørens Kirkes indre har også undergået ændringer siden pilgrimmenes tid. De gamle katolske kirker var ofte præget af udsmykning i guld og helgenbilleder. I dag er der kun få spor tilbage af denne luksus. De fleste af kirkens inventarer er af nyere dato. De eneste rester fra kirkens katolske periode er et røgelseskar og et sen gotisk krucifiks. Man ved ikke, hvad der er sket med de resterende genstande - de kan have forsvundet under en af Danmarks krige i de senere århundreder.

Begivenheder i Sct. Sørens Kirke

Gjennem tiderne har Sct. Sørens Kirke været vidne til forskellige begivenheder, nogle mere betydningsfulde end andre. Den mest markante begivenhed er dog sandsynligvis kongevalget den 4. juli 1534. Dette kongevalg fik en stor betydning for Danmark og påvirkede dens historie. Det kan endda siges, at kongevalget gav impulsen til reformationen i Danmark. Andre betydningsfulde begivenheder i kirken inkluderer Købstadsmødet i 1624.

Kilder

Krogh, Povl Kastberg: Talt og Skrevet - mest om Ry-egnen. Ry Bogtrykkeri, Ry 1997

Ry-egnen - et stykke Danmarkshistorie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1994.