Hvornår skal vandregnskabet være tilsendt
735 Betaling for varme, vand og elektricitet
I de allerfleste boliglejemål er du forpligtet til at betale et acontobeløb for varme og vand, på samme måde som din udlejer har ret til at opkræve elektricitet på lignende vis. Men normalt vil dit elforbrug blive afregnet direkte med forsyningsselskabet efter aflæsning af måleren i din lejlighed.
Som udgangspunkt er det din udlejer, som beslutter, hvordan varme- og varmtvandsomkostningerne skal fordeles - eksempelvis baseret på boligens bruttoetageareal, dens volumen eller installerede målere. Hvis fordelingen sker efter bruttoetageareal eller rumfang, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at fordelingen i fremtiden skal baseres på målere. Udgiften til installation af målere skal I dog selv dække, da det betragtes som en forbedring af det lejede, og det kan overføres til jer i form af en huslejestigning.
Udgiften til koldt vand kan kun medtages i et regnskab, hvis fordelingen er baseret på passende forbrugsmålere. Ellers er udgiften til vand inkluderet i huslejen.
Men uanset hvordan udgifterne fordeles, skal udlejeren hvert år udsende et separat varmeregnskab (herunder opvarmning af brugsvand) - og et separat vandregnskab, hvis udlejeren leverer vand uden for huslejen. Forbrugsregnskaberne skal du modtage senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning, eller tre måneder efter at udlejeren har modtaget endelig afregning fra et kollektivt forsyningsanlæg, hvis dette tidspunkt er senere end de førnævnte 4 måneder. Forbrugsregnskaberne skal for at være gyldige indeholde oplysninger om din andel af de samlede udgifter samt din mulighed for - inden for seks uger - at klage, hvis du er utilfreds med beregningen eller fordelingen. Din indsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes på.
Hvis forbrugsregnskaberne viser, at du har betalt for meget, har du krav på at få det overskydende beløb tilbage senest ved din næste huslejebetaling. Enten kontant eller på den måde, at udlejeren informerer dig om, at du skal betale mindre i husleje, det vil sige, han trækker din overskydende betaling fra huslejen.
Hvis regnskabet derimod viser, at du har betalt for lidt i varme eller vand, kan udlejeren kræve det manglende beløb, men du skal dog have en frist på mindst en måned. Lejelovens § 78, stk. 1, siger det på en lidt kompliceret måde, da den bestemmer følgende:
Har lejeren i henhold til et forbrugsregnskab betalt for lidt i aconto-bidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned, efter at lejeren har modtaget de enkelte forbrugsregnskaber. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i tre lige store månedlige rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Modtager du ikke forbrugsregnskaberne rettidigt, jf. ovenfor, mister din udlejer sin mulighed for at kræve tillægsbetaling.
Selv hvis det senere viser sig, at du skulle have betalt yderligere 2.000 kr. for varmen eller vandet det sidste år, skal du intet betale, fordi det kun er din udlejer, der risikerer at miste penge på grund af sit sløseri.
Sløser din udlejer endnu mere med at få sendt regnskabet til dig, får du endnu en effektiv fordel over for ham. For har du ikke modtaget regnskabet senest 2 måneder efter ovennævnte frister, kan du undlade at indbetale aconto-bidrag, indtil du modtager regnskabet og dine eventuelt overskydende penge for det seneste år.
Skulle din udlejer - måske af økonomiske årsager - svigte sin forpligtelse til at forsyne dit lejemål med lys, gas, varme eller lignende, vil du med fogedrettens hjælp kunne skaffe dig adgang til ejendommens installationer.
Bliver du og de øvrige lejere i en sådan situation nødt til at betale restancer til forsyningsvirksomheder, får I mulighed for at modregne beløbene i jeres huslejer.
Desuden har du og de andre lejere en mulighed for at bede kommunen om hjælp, hvis udlejeren undlader at levere varme og varmt vand. Men reglen om, at kommunen i stedet skal gøre det - på udlejerens regning - fortolkes på en sådan måde, at den kun kan bruges enkeltstående, og at der skal fremsættes ny begæring hver gang, udlejeren undlader at levere/betale.
Som udgangspunkt er det din udlejer, som beslutter, hvordan varme- og varmtvandsomkostningerne skal fordeles - eksempelvis baseret på boligens bruttoetageareal, dens volumen eller installerede målere. Hvis fordelingen sker efter bruttoetageareal eller rumfang, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at fordelingen i fremtiden skal baseres på målere. Udgiften til installation af målere skal I dog selv dække, da det betragtes som en forbedring af det lejede, og det kan overføres til jer i form af en huslejestigning.
Udgiften til koldt vand kan kun medtages i et regnskab, hvis fordelingen er baseret på passende forbrugsmålere. Ellers er udgiften til vand inkluderet i huslejen.
Men uanset hvordan udgifterne fordeles, skal udlejeren hvert år udsende et separat varmeregnskab (herunder opvarmning af brugsvand) - og et separat vandregnskab, hvis udlejeren leverer vand uden for huslejen. Forbrugsregnskaberne skal du modtage senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning, eller tre måneder efter at udlejeren har modtaget endelig afregning fra et kollektivt forsyningsanlæg, hvis dette tidspunkt er senere end de førnævnte 4 måneder. Forbrugsregnskaberne skal for at være gyldige indeholde oplysninger om din andel af de samlede udgifter samt din mulighed for - inden for seks uger - at klage, hvis du er utilfreds med beregningen eller fordelingen. Din indsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes på.
Hvis forbrugsregnskaberne viser, at du har betalt for meget, har du krav på at få det overskydende beløb tilbage senest ved din næste huslejebetaling. Enten kontant eller på den måde, at udlejeren informerer dig om, at du skal betale mindre i husleje, det vil sige, han trækker din overskydende betaling fra huslejen.
Hvis regnskabet derimod viser, at du har betalt for lidt i varme eller vand, kan udlejeren kræve det manglende beløb, men du skal dog have en frist på mindst en måned. Lejelovens § 78, stk. 1, siger det på en lidt kompliceret måde, da den bestemmer følgende:
Har lejeren i henhold til et forbrugsregnskab betalt for lidt i aconto-bidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned, efter at lejeren har modtaget de enkelte forbrugsregnskaber. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i tre lige store månedlige rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Modtager du ikke forbrugsregnskaberne rettidigt, jf. ovenfor, mister din udlejer sin mulighed for at kræve tillægsbetaling.
Selv hvis det senere viser sig, at du skulle have betalt yderligere 2.000 kr. for varmen eller vandet det sidste år, skal du intet betale, fordi det kun er din udlejer, der risikerer at miste penge på grund af sit sløseri.
Sløser din udlejer endnu mere med at få sendt regnskabet til dig, får du endnu en effektiv fordel over for ham. For har du ikke modtaget regnskabet senest 2 måneder efter ovennævnte frister, kan du undlade at indbetale aconto-bidrag, indtil du modtager regnskabet og dine eventuelt overskydende penge for det seneste år.
Skulle din udlejer - måske af økonomiske årsager - svigte sin forpligtelse til at forsyne dit lejemål med lys, gas, varme eller lignende, vil du med fogedrettens hjælp kunne skaffe dig adgang til ejendommens installationer.
Bliver du og de øvrige lejere i en sådan situation nødt til at betale restancer til forsyningsvirksomheder, får I mulighed for at modregne beløbene i jeres huslejer.
Desuden har du og de andre lejere en mulighed for at bede kommunen om hjælp, hvis udlejeren undlader at levere varme og varmt vand. Men reglen om, at kommunen i stedet skal gøre det - på udlejerens regning - fortolkes på en sådan måde, at den kun kan bruges enkeltstående, og at der skal fremsættes ny begæring hver gang, udlejeren undlader at levere/betale.