blowford.pages.dev

Hvilke transformationer finder sted med gilgi i forbindelse med mitose?

Af hvilke bestanddele er cellekernen sammensat?

  • nuleolemma
  • nucleære porekomplekser
  • nucleære lamina
  • centrosom
  • nucleolus
  • kromatin (DNA + proteinkompleks)

How well did you know this?

2

3

4

Hvad udgør det centrale dogme inden for biologien?

Processen med DNA-replikation (hvor RNA ligeledes kan medvirke)
Overførslen af et segment af DNA'et til RNA (transkription)
Proteinproduktion ud fra RNA-skabelonen, som foregår i ribosomerne (translation)

How well did you know this?

2

3

4

Hvilken rolle udfylder kromatinet?

En struktur der minder om perler på en snor.

Kromatinets opgave er at arrangere og komprimere DNA, både i dets fortættede og dets udstrakte tilstand.

How well did you know this?

2

3

4

DNA, der er mindre komprimeret, vises som lyst på elektronmikroskopibilleder.
Dette område er transkriptorisk aktivt.

How well did you know this?

2

3

4

Modsat, fremstår stærkt fortættet DNA mørkt på elektronmikroskopiske billeder.
Dette område er karakteriseret ved at være transkriptorisk inaktivt.

How well did you know this?

2

3

4

Hvilke former for kromatin forekommer?

Der skelnes mellem eukromatin og heterokromatin.

How well did you know this?

2

3

4

Hvilken indflydelse udøver kromatinets komprimeringsgrad og organisation?

Det har afgørende indflydelse på geners aktivitet.
Specifikt, om transkriptionen er aktiv eller inaktiv.

How well did you know this?

2

3

4

Af hvilke proteinforbindelser er kromatinet sammensat?

Kromatinet omfatter primært histonproteiner, der er essentielle for DNA'ets pakningsgrad.
Desuden indgår yderligere proteiner, som regulerer både dets struktur og funktionalitet.

How well did you knew this?

2

3

4

Dette vedrører arvelige modificeringer i kromatinets struktur, som dog ikke involverer selve base-DNA'et.

How well did you know this?

2

3

4

Hvordan defineres epigenetisk regulering?

Det udgør en reguleringsmekanisme, der kontrollerer et gens aktivitet.
Dette sker typisk via methylering eller andre former for kemisk modificering.

How well did you know this?

2

3

4

En methylering af cytosin direkte i DNA'et har den virkning, at det blokerer transkriptionsfaktorerne.

Herved bliver genet inaktivt.

How well did you know this?

2

3

4

På hvilken måde kan histoner modificeres?

Den n-terminale frie ende af histonproteinet kan ændres.
Eksempelvis ved fosforylering eller methylering.

Resultatet er et inaktivt gen.

How well did you know this?

2

3

4

På hvilken måde er kromatinet konstrueret?

Kromatinets grundlæggende byggeenhed er et nukleosom, som består af en DNA-streng viklet omkring en histonkjerne, der igen er sammensat af otte histonproteiner.

Samlet set udgør kromatin en lang, perlelignende kæde af adskillige nukleosomer.

How well did you know this?

2

3

4

Hvilke transportruter findes der ind i og ud af nucleus?

How well did you know this?

2

3

4

Hvilke stoffer udføres og indføres via nukleare porekomplekser?

Eksport fra kernen omfatter rRNA, mRNA og tRNA, ofte sammen med ribosomale proteiner (formende ribosomale enheder).
Importen til kernen består primært af proteiner.

How well did you know this?

2

3

4

Hvad udgør den nukleare lamina, og hvad er dens rolle?

Det nukleare lamina repræsenterer indersiden af kernemembranen, hvor det er sammensat af laminaproteiner og andre proteiner, der fæstner kromatin. Dette tildeler det en væsentlig strukturel funktion.

How well did you know this?

2

3

4

  • Der er tale om elektrontætte områder inde i kernen, da de indeholder store mængder af DNA, RNA og protein.
  • Gener, der er ansvarlige for at kode rRNA, bliver transkriberet netop her.
  • rRNA-komplekser samles på dette sted, hvorved ribosomer dannes (rRNA kombineres med protein).

How well did you know this?

2

3

4

Af hvad er centrosomet opbygget, og hvor er dets placering?

Centrosomet er sammensat af to centrioler og en pericentriolær del, og det er lokaliseret uden for kernen (nucleus).

How well did you know this?

2

3

4

I perioder uden celledeling fungerer centrosomet som anker for mikrotubuli og bidrager til cellens generelle stabilitet.

Under selve celledelingen duplikerer det sig og dirigerer delingsprocessen.

How well did you know this?

2

3

4

Hvad karakteriserer den indledende fase af cellecyklussen?

Den første fase i cellecyklussen benævnes interfasen.
- I denne fase vokser cellen betydeligt.
- Både DNA og centrosomet duplikeres (fordobles).

How well did you know this?

2

3

4

Celler, der ikke differentierer, indgår ikke i en cellecyklus, men forbliver i en hviletilstand kendt som G0 (ventefase).

How well did you know this?

2

3

4

Hvad foregår der i interfaseens tre hovedfaser?

Study These Flashcards

G1-fasen omfatter primært cellevækst samt produktion af protein og organeller.
I S-fasen sker replikation af både DNA og centrosomet.
G2-fasen fokuserer på kontrol af DNA og dets duplikering, samt fortsat syntese af proteiner og organeller.

Kontrolleret celledød, også kendt som apoptose, foregår uden inflammation. Her skrumper cellen ind og bliver efterfølgende fagocyteret af makrofager.

Hvilke forskellige fremgangsmåder anvendes til transport gennem cellekernen (nucleus)?

Transport over nukleus kan foregå passivt for stoffer under fire kDa, hvilket muliggør en uhindret passage. Aktiv transport involverer derimod stoffer over tres kDa og er kendetegnet ved at være en langsom, selektiv og energikrævende proces.

Celledelingen udføres i seks distincte faser: profasen, metaprofasen, metafasen, anafasen, telofasen og den efterfølgende sene telofase.

Hvordan definerer man henholdsvis karyokinese og cytokinese?

Karyokinese betegner adskillelsen af kromosomerne, der omfatter de første fem faser af mitosen. Cytokinese refererer til adskillelsen af selve dattercellerne, hvilket finder sted i den sene telofase.

- Kromosomerne kondenserer (pakkes tæt) assisteret af condensiner.
- Centrosomerne bevæger sig mod cellens modsatte poler.

- Kernemembranen opløses (de nukleare laminer og porekomplekser fosforyleres).
- Den mitotiske ten dannes samtidigt.

Hvordan defineres mitosetenen, og hvad er dens primære formål?

Mitosetenen er en mitotisk spindel, der strækker sig mellem de polariserede centrosomer og omfatter kromosomerne i midten. Dets funktion er at placere og flytte kromosomerne korrekt.

Hvad betegner den mitotiske spindel?

Den mitotiske spindel er et netværk af mikrotubuli, som udgår fra centrosomerne.

Hvilke varianter af mikrotubuli eksisterer der i mitosetenen, og hvordan fæstner de sig?

I mitosetenen findes der tre hovedtyper af mikrotubuli:
- Astrale mikrotubuli, der strækker sig ud i cellens cytoplasma.
- Kinetochore mikrotubuli, som binder sig til kinetochore-proteinerne i kromosomernes centromerregion.
- Interpolære mikrotubuli, der etablerer direkte forbindelse mellem centrosomerne.

- Kromosomerne placeres på den centrale ækvatorialplade, lokaliseret mellem de to centrosomer.
- Cohesin forankrer de to søsterkromatider tæt til hinanden.
- Denne fase er afgørende for at kontrollere kromosomernes korrekte orientering.

Cohesinproteinet nedbrydes, hvorefter de to søsterkromatider adskilles fra hinanden.

- Kromosomerne dekondenserer ved en nedbrydning af condensin, hvilket resulterer i deres udstrækning.
- Organellerne fordeles jævnt.
- Kernemembranen genopbygges gennem en defosforyleringsproces.
- En kløvningsfure, dannet af en kontraktil ring af aktin og myosin, begynder at forme sig.

Der finder sted en dannelse af den kontraktile ring, der fungerer som en form for "klemme", og som er opbygget af aktin og myosin.

Hvordan defineres cytokinese, og hvad er dens relation til den sene telofase?

Cytokinese udgør den endelige celledeling, hvorved dattercellerne afsnøres ved hjælp af kløvningsfuren.

Denne type celledeling medfører, at to kromosomsæt (bestående af to søsterkromatider hver) overkrydses, hvorved DNA udveksles, hvilket resulterer i fire unikke kromatider.
Den første deling resulterer i én kromosomgruppe i hver dattercelle.
Den anden deling indebærer en opdeling af kromosomgrupperne, således at hver dattercelle modtager ét unikt kromatid.

Celler af denne type indeholder udelukkende ét enkelt kromosomsæt, hvilket er karakteristisk for kønsceller.

Hvordan defineres homologe kromosomer?

Homologe kromosomer defineres som to kromosomer inden for et kromosompar, der er identiske og bærer det samme nummer.

Hvilke begivenheder udspiller sig i den meiotiske profase 1?

I den meiotiske profase 1 finder følgende stadier sted:
- Leptotén: De homologe kromosomer begynder at kondensere.
- Zygotén: Der sker en bivalent parring.
- Pachytén: Genisk rekombination foregår, hvor chiasmata overkrydses og fæstes.
- Diplotén: Kromosomernes adskillelse initieres.
- Diakinesom: Yderligere adskillelse observeres, og kernemembranen nedbrydes.

Hvilke processer udspiller sig under den anden meiotiske deling?

Under den anden meiotiske deling indeholder hver celle sit individuelle kromosomsæt, som derefter splittes på en måde, der minder om mitose. Slutresultatet er fire celler, der hver især indeholder et unikt søsterkromatid.

På hvilke måder opnår man genetisk variation?

Genetisk variation opnås primært via to mekanismer:
- Tilfældig fordeling af homologe kromosomer (fra henholdsvis paternal og maternal side), der parres under meiosen.
- Udveksling af genetisk materiale gennem overkrydsning i den meiotiske profase 1.

Nekrose, også kendt som ukontrolleret celledød, opstår typisk i forbindelse med inflammation.

På hvilket tidspunkt i en kvindes liv igangsættes og fuldføres den første meiotiske deling, og hvornår sker afslutningen af den anden meiotiske deling?

Den første meiotiske deling:
- Initieres i fosterstadiet, omkring den femte måned.
- Færdiggøres fra puberteten og fremad, hvor den udføres månedligt i den fertile fase.
Den anden meiotiske deling:
- Afsluttes ved befrugtningstidspunktet.

På hvilket tidspunkt i en mands liv indledes og fuldføres den første meiotiske deling, og hvornår afsluttes den anden meiotiske deling?

Den samlede meiotiske delingsproces påbegyndes ved puberteten og vedvarer gennem hele mandens livsforløb.

Hvilke forandringer gennemgår det endoplasmatiske retikulum (ER), mitokondrier og Golgi-apparatet i løbet af mitose og cytokinese?

Alle tre organeller - ER, mitokondrier og Golgi-apparatet - undergår en duplikation. ER og Golgi-apparatet desintegreres (nedbrydes) inden fordelingen og resyntetiseres (bygges op igen) efter, at de er blevet allokeret til dattercellerne. Mitokondrier, der indeholder eget DNA, fordeles derimod mere tilfældigt efter deres fordobling.

På hvilket tidspunkt genindstilles epigenetisk information, og hvad er årsagen hertil?

Nulstilling af epigenetisk information finder sted under meiosen. Dette er essentielt, da den resulterende ægcelle skal besidde evnen til at differentiere sig til samtlige celletyper, hvilket betyder, at den er totipotent.

Centromeren er den centrale region på kromosomerne, hvor kinetochorerne er lokaliseret.

Hvor stort et antal kromosomer rummer hver celle typisk?

Antallet af kromosomer varierer afhængigt af celletypen:
- Normale (diploide) celler: Disse indeholder to sæt kromosomer, hver bestående af treogtyve stykker, hvilket samlet giver seksogfyrre kromosomer.
- Kønsceller (haploide): Disse rummer kun et enkelt sæt kromosomer, ligeledes bestående af treogtyve stykker.

På hvilken måde fungerer taxol som en mitosehæmmer?

Taxol udøver sin virkning som mitosegift ved at hindre mikrotubuli i at depolymerisere. Dette forhindrer anafasen i at finde sted, da søsterkromatiderne derved ikke kan trækkes fra hinanden.

Hvilke strukturer fastholder de homologe kromosomer under den indledende fase af den første meiotiske deling (zygotén) og derefter i pachytén-stadiet?

I zygotén-fasen af den første meiotiske deling (ved parring) holdes de homologe kromosomer sammen af det synaptonemale kompleks, der ofte beskrives som "sandwichfyldet". Senere, i pachytén-fasen (under overkrydsning), er det chiasmata, der binder dem.