Hvad betyder komme
Fraseologi
Fraseologi er en (beskrivelse eller samling af) et sprogs faste vendinger (Den Danske Ordbog).
Fraseologi er den videnskabelige disciplin der studerer sprogets fastlåste vendinger. Disse faste vendinger forekommer i forskellige former, inkluderende ordsprog og de vendinger, som beskrives nedenfor.
Maksimer, aforismer og bevingede udtryk
Maksimer, aforismer og bevingede udtryk er typisk kendetegnet ved en kendt forfatter. Hvis maksimer og aforismer opnår udbredt popularitet, kan de blive bevingede udtryk.
Nogle aforismer ligner meget ordsprog, og i litteraturen er der ofte uenighed om, hvordan disse grupper skal skelnes. Ordsprog defineres nogle gange som udsagn, hvor ophavsmanden er ukendt. Men anonymitet er ikke altid et definerende kendetegn for ordsprog. Alligevel kan anonymitet tjene som et kriterium til at skelne mellem ordsprog og aforismer. Disse to typer faste vendinger har mange ligheder, men det karakteristiske ved en aforisme er en kendt ophavsmand, i modsætning til ordsprog, hvor det ofte diskuteres.
Grænsen mellem ordsprog og aforismer er derfor ikke altid klar. Nogle mener at der eksisterer ordsprog med kendte forfattere, mens andre påstår, at disse eksempler ikke er ordsprog, men snarere aforismer, præcis på grund af den kendte forfatter eller kilde.
Eksempler på ordsprog eller aforismer med kendt kilde:
Der er forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager (J.L. Heiberg)
Ingen kan tjene to herrer (Bibelen)
Diskussionen om anonymitet gør ordsprog fra Bibelen særligt relevante i forhold til definitionen af ordsprog. Bibelske ordsprog kan ikke anses for fuldstændig anonyme, da kilden er kendt, og ordene ofte tilskrives en specifik bibelsk person.
Andre argumenterer for at en aforisme kan udvikle sig til et ordsprog, når formuleringen løsriver sig fra den oprindelige sammenhæng, og sprogbrugere ikke længere husker forfatteren eller kilden.
Maksime
En maksime er en kort sætning, der udtrykker en leveregel eller et princip (Den Danske Ordbog).
En maksime er en grundlæggende sætning, der fastlægger en regel og har samme karakter som et motto.
Gør dig umage! Men sørg for at have det sjovt imens! (Naja Marie Aidt)
Inden for filosofien bruges begrebet også til at betegne regler, principper eller forskrifter. Et eksempel ses i Immanuel Kants kategoriske imperativ:
Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov.
Aforisme
En aforisme er en kort, præcis og indsigtsfuld formulering af en (filosofisk eller moraliserende) tanke, der præsenteres uden argumenter. (Den Danske Ordbog)
Aforismer, også kaldet strøtanker, kan minde om ordsprog på grund af den bagvedliggende generaliserende tanke. Men i modsætning til ordsprog skal aforismer tilskrives en bestemt forfatter.
En filosof der er meget nymodens, bliver snart meget gammeldags (Paul Martin Møller)
Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det. (Piet Hein)
Bevinget ord
Et bevinget ord er et udtryk eller en vending, der ofte citeres, især i bestemte situationer. (Den Danske Ordbog)
Bevingede ord omfatter en bred gruppe faste vendinger, herunder citater, aforismer og ordsprog. De bruges i både daglig tale og skrift. Bevingede ord har en bevidst reference til en anden tidligere sammenhæng, uden nødvendigvis at have en anden dybere mening. Fx:
Her kommer mutter med kost og spand (fra Rachel Rastenni-slageren af samme navn)
de er skøre, de romere (fra tegneserien Asterix)
Talemåder og idiomer
Talemåde
En talemåde er en fast sproglig vending, der bærer på traditionel visdom eller moral. (Den Danske Ordbog)
Idiom
Et idiom er en fast vending med en samlet betydning, der ikke kan afledes af de enkelte ords betydning; fx træde i spinaten, der betyder &8216;at dumme sig&8217;. (Den Danske Ordbog)
Talemåder og idiomer forveksles undertiden med ordsprog, da de deler karaktertræk med dem. Talemåder og idiomer bruger ofte metaforer, og dermed ligner de metaforiske ordsprog. Men i modsætning til ordsprog, ændrer talemåder og idiomer grammatisk person, tal og tid alt efter konteksten. De har ikke den generelle gyldighed, som ordsprog har, men tilpasses til konkrete situationer.
Eksempler på talemåder og idiomer:
træde i spinaten (der betyder at man utilsigtet kommer til at sige eller gøre noget dumt)
købe katten i sækken (der betyder at man bliver snydt ved en handel, da man køber noget ubeset og opdager at det er ringere end forventet)
Nogle talemåder og idiomer præsenteres som sammenligninger:
lyve så stærkt som en hest kan rende
sove som en sten
have det som blommen i et æg
Talemåder afledes undertiden af ordsprog. De bruges ofte i samme situationer som ordsprog.
Talemåden:
at købe katten i sækken
— som fx kan bruges i sætningen &8220;Et par år efter gik det op for os at vi havde købt katten i sækken&8221; — stammer fra ordsproget:
Man skal ikke købe katten i sækken
Men som talemåde mangler den generelle gyldighed, da den ikke er gældende til alle tider og i alle situationer. Den aktuelle betydning er specificeret af tekstens kontekst.
Eller ordsproget:
Man skal ikke skue hunden på hårene
— der brugt som talemåde kan indgå i en sætning som: &8220;Man skal ikke sådan skue hunden på hårene - der kan jo udmærket være en lækker lejlighed i et forfaldent hus&8221;.
Eller ordsproget:
Den ved bedst hvor skoen trykker, som har den på
— som kan bruges i en sætning som: &8220;Danske erhvervsfolk er udmærket klar over hvor skoen trykker&8221;.
Talemåder er fastlåste vendinger, der ofte - bevidst eller ubevidst - anvendes af sprogbrugere. De giver det nøgterne sprog mere liv og karakter. Men nogle gange forstår vi talemåderne forkert, hvilket kan føre til sjove misforståelser, eller endda give dem en ny betydning. Forvanskninger af talemåder kan skyldes afstanden til den verden, de beskriver.
Forvanskede talemåder
Se eksempler på forvanskede talemåder under Smid en smutter.
Du kan også se et interview fra TV2 Lorry med seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Laurids Kristian Fahl, der forklarer Smid en smutter, og hvordan vi sommetider bruger talemåder forkert.
Skæmtesprog og wellerismer
Begreberne skæmtesprog og wellerisme dækker over en type faste vendinger i replikform.
Wellerisme
Wellerisme er en henvisning til en figur i Charles Dickens' roman Pickwick Klubben fra 1837, hvor tjeneren Sam Weller ofte benyttede denne form for vendinger i sin tale. På dansk anvendes skæmtesprog og wellerisme ofte om hverandre.
Skæmtesprog består af to dele:
- en ytring
- en kontekst, der typisk inkluderer:
- hvem der siger ytringen (oftest anonym)
- og i hvilken situation ytringen blev sagt (som ofte giver ytringen en ironisk karakter)
Ytringen kan være et ordsprog, en talemåde eller en almindelig sætning. Selvom ytringen kan være banal, kan konteksten give ytringen en helt anden betydning. Det ses tydeligt i denne kendte vending:
Rønnebærrene er sure, sagde ræven, han kunne ikke nå dem
Uden konteksten ville ytringen være irrelevant. Men når det oplyses at en ræv udtaler dette, får udtrykket en overført betydning, der illustrerer en situation, hvor man vurderer uopnåelige mål som uden værdi eller moralsk tvivlsomme.
Skæmtesprog adskiller sig fra ordsprog, ved at konteksten er i datid. Skæmtesprog handler om afsluttet begivenhed, og er ikke generelt gyldige på alle tidspunkter og i alle situationer, i modsætning til ordsprog.
Kilder
- Iver Kjær & Bengt Holbek: Ordsprog i Danmark, 1969.
- Ken Farø: &8220;Ordsprog i nutidsdansk: funktioner og problemer&8221;. Findes i Danske studier nr. 98, niende række 2. bind, 2003, side 38-64 (pdf).
- Kristian Kristiansen: Danske Ordsprog. Talemåder · Mundheld · Mottoer, 2012.
- Pia Jarvad: Bevingede Ord, 2006.
« Forrige: Ordsprogssamlinger i Danmark Næste: Slang »