Hvornår kom kristendommen til italien

Indhold

Indledning

Kristendommen repræsenterer en global trosretning, som oprindeligt manifesterede sig for cirka 2000 år siden i det område, der i dag kendes som Israel. Sidenhen har denne trosretning spredt sig verdensomspændende og er nu den religion, der kan prale af det største antal tilhængere, nemlig mere end 2 milliarder globalt. Hvad der forener kristne, er deres fælles overbevisning om Jesus Kristus som Guds søn og frelser. De anerkender en treenig guddom - Faderen, Sønnen og Helligånden - og deler desuden Bibelen som deres hellige skrift samt dåb og nadver som centrale ceremonier. Imidlertid eksisterer der markante variationer i, hvordan kristne efterlever og praktiserer deres tro, samt hvordan de fortolker de skrifter, der findes i Bibelen. Der er et utal af store trosretninger, hvoraf den katolske kirke er den mest talrige, samt adskillige mindre trosretninger, herunder diverse protestantiske menigheder. I Danmark udgør kristendommen den dominerende religion, og næsten tre fjerdedele af befolkningen er medlemmer af Folkekirken, en protestantisk institution. Der findes dog også tilhængere af andre trosretninger i Danmark, herunder mange immigranter fra andre verdensdele med anderledes kristne skikke end dem, der er velkendte fra Folkekirken.

Definition af kristendom

Hvor og hvornår opstod kristendommen?

Kristendommens fødsel fandt sted efter, at Jesus fra Nazareth, en historisk person og en betydningsfuld religiøs figur inden for jødedommen for omtrent 2000 år siden, rejste rundt i Galilæa, der nu er en del af Israel, og forkyndte. Efter hans anholdelse og korsfæstelse - og ifølge hans disciple, hans genopstandelse på den tredje dag efter sin død og kort tid derefter hans himmelfart - blev grundlaget for kristendommen lagt. Beretningerne om Jesu liv, død og opstandelse spredtes hastigt i Mellemøsten, hvor nogle af de første kristne bevægede sig rundt og fortalte om Jesus samt opfordrede folk til at omvende sig og lade sig døbe. [1]. Særligt apostlen Paulus var en flittig rejsende i Middelhavsområdet, hvor han etablerede menigheder, som han efterfølgende adresserede i breve, hvoraf nogle er inkluderet i Det Nye Testamente i Bibelen. Paulus understregede, at kristendommen var en trosretning for alle, ikke udelukkende for jøder, hvilket var afgørende for dens hurtige udbredelse over store afstande. Desuden bidrog bykulturen i Romerriget, de effektive kommunikationsnetværk og en vis grad af religiøs accept til kristendommens fremmarch i Romerriget [2]. Dog oplevede de kristne også forfølgelse på grund af deres tro under forskellige romerske kejsere.

Hvad skete der i 300-tallet?

Gennem 300-tallet opnåede kristendommen anerkendelse inden for Romerriget og blev senere proklameret som den officielle religion, hvor trosprincipperne blev fastlagt ved store samlinger af kirkefolk (konciler). Kejser Konstantin den Store gav først kristendommen lovlig status, fremmede opførelsen af kirker og ydede støtte til kirkens ledere. I år 391 besluttede kejser Theodosius, at kristendommen skulle være den uomtvistelige religion i Romerriget, og forbød alle andre trosretninger (3). Man kan se det som en alliance mellem kirken og statsmagten, hvor staten støttede kirkebygggeri, og til gengæld udøvede kejseren en form for tilsyn med kirken [2]. Under et kirkemøde i Nikæa (i det nuværende Tyrkiet) i år 325 blev en trosbekendelse udformet, der bekræftede, at Jesus Kristus var både fuldt ud guddommelig og fuldt ud menneskelig. Dette tiltag havde til formål at ekskludere individer i kirken, som holdt andre synspunkter. I 367 blev det besluttet, at de bøger, der nu udgør Bibelen, skulle have kanonisk status, hvilket betød, at de blev anset som autoritative skrifter for kristendommen [3]. I løbet af 300- og 400-tallet spredte kristendommen sig til hele Romerriget, fra Nordafrika i syd til England i nord.

Hvordan blev kirken splittet?

Kristendommen fortsatte sin ekspansion nordpå i Europa, og da Karl den Store omkring år 800 blev udråbt til kejser over et område, der svarer til det nuværende Tyskland, Frankrig og Italien, sikrede han kristningen af alle sine undersåtter. Norden blev kristnet i løbet af 900-tallet, og Rom etablerede sig som det religiøse centrum for alle disse kristne. I østlig retning bredte kristendommen sig fra Grækenland op over Balkan og ind i Rusland. Denne østlige kristendom havde Konstantinopel (nuværende Istanbul) som sit primære centrum. Disse østlige menigheder afviste at anerkende Roms biskop som pave og øverste leder. Af disse årsagert faldt kirken fra hinanden i 1054, opdelt i vestlige (den katolske kirke) og østlige (de ortodokse kirker) grene [3].

I 1500-tallet gennemgik den katolske kirke en splittelse, da munken Martin Luther gjorde oprør mod visse praksisser og dogmer, som han fandt problematiske i den katolske tradition. Han argumenterede for, at frelsen opnåedes udelukkende gennem tro og Guds nåde, ikke gennem specifikke handlinger eller bedrifter. Endvidere udtrykte han skepsis over for kirkens praksis med afladshandel, hvor individer kunne betale præster for at få syndsforladelse eller sikre sig evigt liv for sig selv eller deres kære. Reformationen resulterede i dannelsen af tre nye trosretninger: den lutherske, den reformerte og den anglikanske, som alle afviste pavens autoritet og helgendyrkelse og udelukkende anerkendte to sakramenter (hellige handlinger): dåb og nadver. De modsatte sig ligeledes præsters cølibat og eksistensen af klostre for munke og nonner [2]. I de seneste århundreder er der fremkommet en række protestantiske frikirker, hvoraf mange lægger vægt på Helligåndens gaver, såsom tungetale, og praktiserer en mere uformel gudstjenesteform end de ældre religiøse samfund.

Hvordan har kirken spredt sig siden?

Efter reformationen igangsatte den katolske kirke en omfattende indsats for at udbrede kristendommen til flere dele af verden gennem missionering, herunder i Sydamerika. Her omvendte missionærerne utallige oprindelige folkegrupper, ofte med tvang. Samtidig forsøgte de at modarbejde slavehandel [4]. De katolske missionærer bragte også kristendommen til Østen - til Japan, Kina og Filippinerne - og deres succes skyldtes blandt andet en respektfuld tilgang til lokale sprog og kulturer. Da Indien, Afrika og Stillehavsområdet blev koloniseret, fulgte kristendommen med. Protestantiske kristne bragte kristendommen til Nordamerika, mens spanske og portugisiske katolikker introducerede den i Sydamerika. I Afrika var der både katolske og protestantiske missionærer [4].

Ritualer inden for kristendommen

Hvilke ritualer er de vigtigste inden for kristendommen?

Der findes en bred vifte af ritualer inden for kristendommen, men ikke alle deles af alle kristne kirkesamfund. Dog er gudstjenester, hvor Bibelen læses og der bedes, en fælles praksis. Desuden er dåb og nadver udbredte og betydningsfulde ritualer, der har været praktiseret siden kristendommens tidligste stadier. Dåben er en engangsforeteelse, hvor den døbte modtager Helligånden og optages i kirken. Nogle kirkesamfund praktiserer primært barnedåb, mens andre foretrækker voksendåb. Nadveren indebærer, at man (typisk under en gudstjeneste) modtager brød og vin til minde om Jesu død og opstandelse. Der er forskellige opfattelser af, hvorvidt nadveren skal tolkes symbolsk, eller om man tror på Jesu faktiske tilstedeværelse i brødet og vinen, og om disse elementer transformerer sig til hans legeme og blod [5].

Hvilke ritualer findes ellers i kristendommen?

Siden det 12. århundrede har den katolske kirke anerkendt syv sakramenter, det vil sige hellige handlinger, der udgør særligt vigtige ritualer: dåb, ferming (en styrkelse af dåben, der minder om konfirmation), bod (skriftemål), eukaristi (nadver), ægteskab, præstevielse og 'salvelse af de syge' (også kendt som 'den sidste olie').
I protestantiske kirker praktiseres ligeledes ritualer omkring konfirmation, vielse og præstevielse, men disse betragtes ikke som sakramenter. I samtlige kristne kirker finder der desuden ritualer sted i forbindelse med begravelser [5]. Ydermere kan der forekomme ritualer knyttet til bøn, pilgrimsrejser og lignende aktiviteter. I Folkekirken er det ligeledes blevet mere almindeligt at inkludere ritualer med lys og processioner, for eksempel i forbindelse med allehelgensdag.

Hvilke helligdage og fester er de vigtigste i kristendommen?

Den ugentlige kristne helligdag er søndag, hvor der afholdes gudstjeneste til minde om Jesu opstandelse. Mange kirker afholder dog også gudstjenester på andre dage, men søndagens højmesse er den mest betydningsfulde samling.
Blandt årets vigtigste kristne helligdage finder vi jul, påske og pinse. Julen markerer Jesu fødsel og er, især i Danmark og mange andre protestantisk dominerede lande, den mest fejrede kristne begivenhed på folkeligt plan.
Påsken fejres for at mindes Jesu lidelse, død og opstandelse. Påskens helligdage omfatter palmesøndag, der markerer Jesu indtog i Jerusalem; skærtorsdag, hvor Jesus delte sit sidste måltid med disciplene og indstiftede nadveren; langfredag, hvor Jesus blev dømt, korsfæstet og døde; samt påskedag, hvor Jesus genopstod, og anden påskedag. I mange nationer med en betydelig andel af ortodokse og katolske kristne er påsken den mest betydningsfulde religiøse højtid, både på et folkeligt og kulturelt plan.
Pinsen markerer Helligåndens komme til disciplene og deres udsendelse i verden for at forkynde Jesu død og opstandelse samt døbe mennesker. Pinsedagen benævnes også ofte som kirkens fødselsdag.

Hvilke andre fejringer findes i kristendommen?

Kirkens år begynder den første søndag i advent, som indleder ventetiden frem til jul, og afsluttes søndagen før. I løbet af kirkens år er der adskillige helligdage og markeringer, hvoraf mange er fælles for alle kirkesamfund, mens andre kun fejres inden for specifikke trosretninger [5].
Mellem påske og pinse fejres Kristi Himmelfart, hvor Jesus steg til himmels. Derudover praktiserer en række kirker en fasteperiode i advent samt op til påske, og visse trosretninger, særligt de østlige og ortodokse, har yderligere fasteperioder. Katolske og ortodokse kirker afholder desuden en række dage til ære for Jomfru Maria, ligesom de markerer særlige festdage for andre helgener. I Folkekirken i Danmark eksisterede indtil 2024 en særlig fridag og helligdag kaldet Store Bededag, som oprindeligt blev indført for at samle diverse bededage på én dag. Fejringen af allehelgensdag, hvor Folkekirken mindes afdøde, og den katolske kirke mindes alle helgener (og dagen efter også alle afdøde), har vundet stigende folkelig accept i Danmark de seneste år.

Praksis indenfor kristendommen

Hvad betyder bøn inden for kristendommen?

Bøn udgør en essentielt vigtig del af den kristne praksis. Den integreres i gudstjenester og alle kristne ritualer. Der eksisterer etablerede bønner, der er udviklet gennem kirkens historie, og dertil kommer den frie bøn, som praktiseres hyppigt i visse kirkesamfund, hvor den improviseres. Bønnen kan ledsages af specifikke kropsbevægelser eller udføres med sammenslåede hænder. En universel bøn, som er fælles for alle trosretninger, er Fadervor, som findes i Bibelen og, ifølge skriften, er en bøn, Jesus underviste sine disciple i at bede til Gud Fader.

Hvorfor holder kristne gudstjeneste?

Kristne afholder gudstjeneste for at opnå fællesskab med Gud i Jesu Kristi navn [6]. Deres samlinger har til formål at genkalde sig Guds gerninger for dem ved at sende sin søn til jorden, men også at etablere et fællesskab med Jesus. Ifølge Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente sagde Jesus: 'hvor to eller tre er samlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem'. Kristne tror således på, at Jesus er til stede, når de samles i hans navn. Gudstjenesten afholdes som regel i en kirke, hvilket adskiller den fra privat bøn eller andagt i hjemmet. Den vigtigste gudstjeneste, højmesssen, finder sted om søndagen, som en erindring om Jesu opstandelse fra de døde. Under gudstjenesten deltager man i bøn, bibellæsning, prædiken og ofte også nadver, samt eventuelt salmesang.

Hvad betyder diakoni inden for kristendommen?

Begrebet diakoni stammer fra det græske ord diakonia, der betyder tjeneste. I den tidlige kirke var en diakon en person, der uddelte brød og vin under nadveren og oplæste skrifter. Men sidenhen er diakonien blevet en integreret del af kristendommen, der omfatter socialt omsorgsarbejde i en bredere forstand [7]. Man kan sige, at diakoni er kristendom i form af praktiske handlinger, baseret på næstekærlighed og bibelske fortællinger om, hvordan Jesus interagerede med mennesker. Diakoni kan omfatte hjælp til fattige, marginaliserede og sårbare individer, men også mere generel omsorg for ældre, børn eller medmennesker generelt. I Danmark varetages diakonalt arbejde af diverse kirkelige organisationer, såsom Kirkens Korshær.

Hvilke andre praksisser er karakteristiske for kristendommen?

Specielt inden for den katolske trosretning er det almindeligt at deltage i pilgrimsrejser til hellige steder, ofte gravsteder for specifikke helgener eller steder, hvor Jomfru Maria angiveligt har vist sig. Nogle pilgrimme håber at opleve mirakler, såsom helbredelse. Andre begiver sig ud på pilgrimsrejser for at opnå klarhed over trosmæssige eller eksistentielle spørgsmål eller for at udtrykke taknemmelighed over for Gud. Pilgrimsrejser til kristne pilgrimsmål er i de seneste årtier også blevet mere populære inden for protestantismen og endda blandt personer, der ikke identificerer sig som troende kristne. [8]
Praksisser som lys-tænding, ikonmaleri, kristen meditation samt retræter, hvor man i kortere eller længere perioder trækker sig tilbage til bøn og stilhed, er også blevet mere udbredte generelt inden for forskellige kirkesamfund.

Kristendommens udbredelse

Hvor udbredt er kristendommen på verdensplan?

Kristendommen har opnået udbredelse over hele kloden, og i lighed med andre religioner fortsætter den med at sprede sig til nye områder, og forskellige kirkers medlemsfordeling ændrer sig på grund af migration og fortsat missionering. Ifølge en opgørelse fra 2023 tæller antallet af kristne globalt ca. 2,6 milliarder [9], og ifølge samme undersøgelse forventes antallet at stige til omkring 3,3 milliarder i 2050. Kristnes andel af verdens befolkning faldt ifølge samme undersøgelse fra 34,5 % i år 1900 til 32,3 % i år 2000. Derefter steg andelen en smule i perioden 2000 til 2022 - fra 32,3 til 32,4 %. Hvis prognoserne i undersøgelsen holder stik, vil denne andel forblive uændret i 2050.

Hvilke kristne kirkesamfund har flest medlemmer?

Katolikker udgør den største gruppe af kristne, efterfulgt af pinsekristne, protestanter, evangelikale og derefter de ortodokse. Denne rækkefølge forventes at forblive uændret. Ifølge en fremskrivning [9] vil der i 2050 være 1,5 milliarder katolikker, 1 milliard pinsekristne, 881 millioner protestanter og 307 millioner ortodokse.

Hvor vokser kristendommen især?

Seneste undersøgelser indikerer, at kristendommen fortsat vinder frem - ikke mindst i Afrika og Asien. Faktisk har den aldrig oplevet en så markant vækst som netop nu [4]. Antallet af kristne i Afrika er steget med 2,76 % fra 2002 til 2022, i Asien med 1,62 %, i Latinamerika med 1,03 %, i Oceanien med 0,92 % og i Nordamerika med 0,29 %. Den mindste vækstrate observeres i Europa - med kun 0,04 % [9]. Her skyldes væksten sandsynligvis immigration af kristne fra andre regioner, mens mange kirker samtidig har oplevet et fald i medlemstal blandt den etablerede befolkning.

Perspektiv på kristendommen

Hvilke brydninger og interne uenigheder er kristendommen præget af?

Spørgsmål relateret til moral og seksualitet har i de seneste årtier i særlig grad præget mange kirkesamfund og har resulteret i interne konflikter og splittelser. Dette omfatter problemstillinger som kvindelige præster, vielse af homoseksuelle, sex før ægteskabet og spørgsmål om kønsidentitet. For nylig førte spørgsmålet om vielse af homoseksuelle for eksempel til, at en del af medlemmerne i en global frikirke inden for metodismen (en kristen retning, der opstod i England i 1700-tallet) forlod kirken [10]. Og spørgsmål om vielse af homoseksuelle kan ligeledes skabe udfordringer i dialogen og samarbejdet mellem kristne kirker i Danmark, hvilket blev tydeliggjort i en debat i Kristeligt Dagblad i april-maj 2024 [11].

Citerede kilder

Gå til anbefalede links

1. 1.

2. 2.

   Kristendom

   Leksikonopslag

   Jakob Balling

   Den Store Danske

3. 3.

4. 4.

5. 5.

6. 6.

   Gudstjeneste

   Leksikonopslag

   Jørgen Stenbæk

   Den Store Danske

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Praksis

7. 7.

8. 8.

9. 9.

10. 10.

11. 11.

12. 12.

13. 13.

14. 14.