Kan besøges flere gange

Klik på det, du ønsker at læse mere om:

Vidste du

• at en gås kan tilbagelægge flere tusinde kilometer i ét hug.

• at du kan iagttage 8 forskellige typer af gæs i Danmark, nærmere bestemt grågås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, dværggås, canadagås, bramgås og knortegås.

• at kun 3 af arterne yngler i Danmark, nærmere bestemt grågås, canada gås og bramgås

• gæs smager rigtigt godt - og at 5 af arterne må jages - men at det er rigtigt udfordrende at gå på gåsejagt, da gæssene er ultrahurtige.

• at der findes 14 forskellige gåse-arter i verden.

• at man for omkring år skønnede, at der eksisterer 3,6 millioner gæs i Europa - og at der kommer flere og flere gæs - først og fremmest fordi jagttiderne er blevet reduceret og nogle gæs er blevet fredet.

• At hunnen kaldes en gås og hannen en gase - og de små unger gåseling.

   

Kort om gæs

Fakta om gæs

To slægter

Vi inddeler gæssene i to slægter: de grå gæs og de sorte gæs (rajgæs).

De grå gæs

Her kan du se en tabel med fakta-tal for de grå gæs i Danmark. De tal vi har angivet for vægt, længde osv. er maksimumstal. Det vil sige, at den tungeste grågås i Danmark vil veje omkring 4 kilo - men der er også grågæs som vejer mindre.

De sorte gæs

Her kan du se en tabel med fakta-tal for de sorte gæs. De tal vi har angivet for vægt, længde osv. er maksimumstal. Det vil sige at den tungeste canadagås i Danmark vil veje omkring 5 kilo - men der er også canadagås som vejer mindre.
 

Gæssenes liv

Planteædere

Gæs er planteædere. De spiser især græs, men også blade rødder og rodfrugter. Men græs er ikke nemt at fordøje. Tænk på en ko, hvor stor en mave den har for at kunne fordøje græs. Gæssene kan ikke flyve rundt med sådan en stor mave, så de har kun en lille kort tarm og fordøjer kun græsset halvt. Fra de har spist, går der kun ca. en time før maden er ude i den anden ende af gåsen. Derfor skal gæs spise meget tit, for at få energi nok ud af græsset - og ser du en flok gæs, så læg mærke til at de næsten altid spiser.

Gåsen får unger

De fleste gæs yngler langt mod nord, i det allernordligste Skandinavien, på Svalbard, i Nordøstgrønland og i Sibirien, hvor der er aktisk klima. Det er lange træk. Knortegæs med satelitsendere har vist, at de trækker fra Limfjorden til Nordgrønland i ét stræk. Det er en distance på km.

Sommeren er meget kort så højt mod nord - og for at nå det hele, lægger mange gæs deres æg, mens jorden stadig er dækket af sne. Det er kun gåsen (altså hunnen) der ruger - og hun ligger på æggene uafbrudt i 24 - 28 dage uden at spise. Hvis hun forlader sine æg, kan de blive kolde - eller snuppet af rovfugle eller rovdyr. For at hunnen kan overleve ikke at spise i næsten en måned, har hun ædt sig tyk og fed på overvintrings-pladsen og på forårstrækket op gennem Europa i april og maj.

Når æggene klækkes og de små gæslinger kommer ud, er planterne lige begyndt at spire i det kolde klima - og så er planterne ekstra rige på næring.

Gæs der yngler i Danmark

Det er kun grågåsen, canadagåsen og bramgåsen der yngler i Danmark. Af de tre, er det kun grågåsen der yngler almindeligt.

Canadagåsen - en fremmed fugl

Canadagåsen er ikke en af de oprindelige gæs i Danmark, den er udsat og især i Sydsverige, hvor der er mange af dem, har den vist sig at fortrænge grågæssene fra de små øer i søerne. Biologerne siger at den er invasiv - altså at den trænger ind på et område og tager plads og føde fra andre arter, der i forvejen lever i området.

Gæs og jagt

I Danmark skyder jægerne ca. gæs om året. De fleste gæs må jages om efteråret fra den 1. september til den 1. januar - og det er altså når de har fået unger og er på træk sydover. Jagttiderne ændrer sig, men du kan finde de præcise jagttider på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Gåsejagt

Gåsejagt er en populær jagt, fordi den kræver meget af jægerne. Gæssene er meget på vagt, de er sky og de ser godt, så de kan være meget svære at komme på skudhold af. Men er man så heldig at få ram på en gås, har man rigtigt fint kød med hjem til køkkenet. De fleste af de gæs der bliver skudt i Danmark er grågæs, men også de kortnæbbede gæs og canadagåssene bliver der skudt en del af.

Selve jagten foregår fra skjul og jægerne skal dække sig helt ned bag skjulet, for ikke at blive opdaget af de sky gæs. Hvis jagten på gæs skal lykkes, så skal jægeren vente tålmodigt i sit skjul, men de der véd hvor og hvornår gæssene trækker, kan have gode dage med fine skudchancer - især hvis vejret er blæsende og råt for så flyver gæssene lavt. Gæssene er skudstærke fugle, så jægerne skal tæt på for at nedlægge dem. meter er kravet, og det er tæt på for en fugl der er så sky.

Lokkefugle

Jægerne kan også lokke gæssene tæt på, ved at sætte lokkefugle ud. Lokkefugle er plastikgæs, der sættes op på marken, så de rigtige gæs tror, at her er der mad.

Tidligt op og sent i seng

Gåsejagt foregår typisk tidligt om morgenen og sent om aftenen og gæssene skydes, når de trækker rundt i landskabet efter føde. Som regel kommer de i flokke og det er en uskreven regel, at jægeren ikke bare skyder ind i flokken, men skyder efter de bagerste gæs.