Hvornår kan en virksomhed sagsøge virskomedhsnavn

Heldigvis løses de fleste uoverensstemmelser via direkte dialog eller forhandling. Men hvis parterne ikke når til en aftale, kan det blive nødvendigt at indlede en retssag. Alle retssager starter i byretten. Er sagen af principiel karakter, kan såvel byretten som parterne ansøge om, at sagen overføres til landsretten.

Det er yderligere blevet mere almindeligt at søge en forhandlet løsning med en certificeret mediator, som er uddannet i forligsmægling.

Denne side behandler civile sager. Læs om straffesager her.

Kan parterne ikke blive enige, kan en retssag blive nødvendig. Alle retssager, også omtalt som førsteinstansbehandling, indledes i byretten. Er sagen af principiel karakter, kan byretten eller parterne ansøge om overflytning til landsretten, eller andeninstansbehandling.

En 'småsagsproces' er indført for enkle krav på op til 100.000 kr. (men max 50.000 kr. i boligretssager). Ideen er, at parterne selv håndterer disse sager, med vejledning fra dommeren. Denne proces er udelukkende velegnet til simple sager. I den afsluttende hovedforhandling kan parterne dog benytte sig af advokatbistand.

Der findes ankenævn inden for mange områder, f.eks. Byggeriets Ankenævn og VVS-Ankenævnet.

Et ankenævn er et brancheforum til behandling af branchespecifikke klager. Processen er beregnet til at være hurtig og enkel, uden at forbrugerne har brug for advokatbistand.

Desværre kan behandlingstiden i disse nævn være lang, og der er ikke den samme garanti for en korrekt afgørelse som i retssager med en dommer.

Hvis et ankenævn eksisterer for en given branche, skal dette anvendes, før man går til domstolen. Ellers kan domstolen afvise en retssag og overføre den til det relevante ankenævn, hvorfor der heller ikke vil være mulighed for retshjælpsforsikring eller fri proces.

Minretssag.dk

Alle civile retssager behandles digitalt, hvilket giver permanent online adgang til alle sagsparter, processkrifter og korrespondance. Log ind med NemID eller medarbejdersignatur på minretssag.dk.

Har du en advokat, der håndterer din sag, anbefales det kraftigt ikke at agere på egen hånd på portalen.

Er du virksomhed som sagsøger eller sagsøgt, skal du være opmærksom på, at medarbejdere med medarbejdersignatur har adgang til alle oplysninger, hvilket ofte ikke er ideelt. Du kan dog begrænse adgangen ved at oprette rettighedsgrupper via Nets. Vejledning findes på minretssag.dk.

En retssags forløb

En retssag i første instans varer typisk 8-18 måneder, afhængigt af sagens kompleksitet, antal vidner, parternes engagement og rettens sagsmængde. Familieretlige sager, f.eks. om skilsmisse og forældremyndighed, tager ofte kortere tid.

Desværre er sagsbehandlingstiden steget i flere retskredse, og flere sager tager mere end 12 måneder eller endda mere end 18 måneder.

Har du og din advokat analyseret sagens potentiale og risici, indgiver advokaten en stævning til den relevante byret. Modparten betegnes som sagsøgte, og du som sagsøger.

En retssag forløber typisk i to faser: 

1. En skriftlig forberedelse

2. En mundtlig hovedforhandling

1. Den skriftlige forberedelse

I forberedelsen skildrer parterne deres synspunkter på de faktiske forhold i sagen. De angiver også de juridiske konsekvenser, og indsender eventuelle beviser, som f.eks. kontrakter, regninger, e-mails. Disse skrifter udarbejdes typisk af advokaterne og kaldes stævning, svarskrift, replik og duplik.

Efter afslutningen af den skriftlige forberedelse, udarbejder hver part et påstandsdokument, der opsummerer synspunkter på fakta, beviser og jura. Dette dokument er grundlaget for hovedforhandlingen. Forklaringer fra parter, vidner og skønsmænd gives typisk først her.

Når en stævning er indsendt, får sagsøgte typisk 2-4 uger til at besvare den. Herefter kan der evt. indhentes yderligere beviser, ekspertise eller dokumentation. Det er også almindeligt at parterne udveksler yderligere korrespondance.

Grundlæggende bestemmer parterne selv antallet af udvekslede dokumenter. Domstolen har det afgørende ord og kan afslutte forberedelsen, hvis det ikke fremkommer væsentlige nye oplysninger, og sagen ikke fremmes tilstrækkeligt hurtigt.

Formålet med processkrifterne er primært at præcisere for retten:

• De nedlagte påstande (krav)
• Området for uenigheden
• De faktiske forhold, som parterne lægger vægt på
• Den forelagte dokumentation og beviser
• Den juridiske begrundelse for påstandene

Den skriftlige forberedelse er afgørende for resultatet af retssagen. Herefter kan parterne ikke længere fremvise nye beviser eller argumenter. En præcis og grundig forberedelse i skrivelsen vil forberede sagen og forhandlingerne til at give et godt resultat.

Du kan hjælpe din advokat og dig selv ved at overveje de eksisterende skriftlige beviser og vidner i god tid. Din advokat bør have en objektiv forståelse for de oplysninger, du måske vurderer som ufordelagtige. En velforberedt retssag øger chancerne for et godt resultat.

Forberedende retsmøder

I nogle sager afholder retten et forberedende møde, hvor advokaterne og dommeren drøfter sagens indhold og planlægger yderligere processkridt, f.eks. eventuelle syn.

Hvad er retsmægling?

Domstole tilbyder retsmægling. Begge parter skal være villige og indstillede på dette forsøg. Hvis mæglingen mislykkes, fortsætter sagen. Mægleren kan være dommer, domstolsjurist eller en certificeret mediator.

Opnåede informationer under mæglingen er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet eller de er offentligt tilgængelige.

2. Hvad er den mundtlige hovedforhandling?

Hovedforhandlingen er det afsluttende møde, hvor parter, advokater, vidner og skønsmænd mødes for at argumentere for deres påstande. Dato, sted og tidspunkt aftales generelt i god tid.

Det er derfor vigtigt at notere tidspunkter og kontakte vidner/skønsmænd i god tid for at sikre deres tilgængelighed. Man kan også her afklare eventuelle modvilje eller uklarheder omkring vidner.

Advokater planlægger en detaljeret tidsplan til præsentations af beviser, afhøring og afsluttende argumenter. Denne del kaldes advokatens procedure.

Et forberedelsesmøde med din advokat afholdes typisk en til to uger før hovedforhandlingen for at gå igennem vigtige punkter og forberede din deltagelse.

Forhandlingen foregår med respekt og værdighed. Dommer(ne) træffer en afgørelse.

Parterne rejser sig typisk, når dommeren indtræder i salen.

Der er fastsatte pladser. Dommeren sidder ofte på et ophøjet podium.

Sagsøger og sagsøgte sidder ved deres advokat, undtagen under afhøring. Dommeren og advokaterne vejleder, så du føler dig sikker.

Forelæggelse

Retten beder om parternes påstande.

Sagsøgerens advokat præciserer sagens faktiske forhold og fremhæver de skriftlige beviser. Advokaten vil ofte oplæse centrale dele af disse.

Sagsøgtes advokat kan supplere, hvis nødvendigt.

Bevisførelse

Derefter afhøres sagsøger, sagsøgte og vidner af advokater og eventuelle skønsmænd.

Dommeren har ansvaret for at vurdere forklaringerne, og vil påpege at parterne er forpligtet til at tale sandt.

Vidner/skønsmænd får ikke adgang før deres afhøring.

Bevisværdien af forklaringer fra familie, venner eller medarbejdere er typisk ikke høj, og relevansen bør overvejes. Vi benytter generelt ikke personlighedsvidner.

Der er pligt til at afgive vidneforklaring. Der kan også være pligt til indkaldelse af vidner af politiet eller via stævning.

Den mundtlige procedure

Forhandlingen afsluttes af advokatprocedure.

Advokater argumenterer for deres standpunkter. Advokatproceduren kan foregå stående eller siddende afhængigt af byretten.

I byrettene omtales retten som 'Høje Ret'. I landsretterne 'Høje Landsret', og i Højesteret 'Hæderværdige Højesteret'.

Sagsøgerens advokat fremlægger først, efterfulgt af sagsøgte. Yderligere opfølgende kommentarer er mulige, hvis nødvendigt. Der kan ikke mere indbringes nye argumenter.

Dom eller forlig

Retten kan stille parterne et forslag til afgørelse. De fleste accepterer dette. Dommeren trækker sig tilbage for at evaluere og meddeler resultatet. Forlig forekommer ofte. Din advokat vejleder dig om den bedste strategi.

Hvis der afsiges dom, meddeles dato og tidspunkt for afsigelse, og dommen sendes til advokaterne. Den indeholder et referat af sagens forløb, begrundelse og afgørelsen. Det vil også indeholde en afgørelse om fordeling af sagsomkostninger.

Betalingsfrist for en dom er normalt 14 dage.

Hvad koster en retssag?

Retsafgift varierer afhængigt af sagens værdi.

Stævning koster typisk 1.500 kr., og hvis værdien er under 100.000 kr. 750 kr.

Ved sager over 100.000 kr. betales ekstra afgift for hovedforhandlingen, mindst 3.000 kr.

Sagsomkostninger

Vinderen af en retssag har ofte ret til at få omkostningerne dækket af taberen. Advokaterne vil ofte argumentere for fordelingen af omkostninger. Sagsomkostninger kan omfatte retsafgifter, udgifter til syn, skønsmænd og advokatbistand.

Beløbet fastsættes af dommeren med hensyn til sagens værdi, omfang og betydning.

I nogle tilfælde pålægges ingen omkostninger, f.eks. hvis parterne har delvist medhold, eller hvis sagen er principiel.

Har du fri proces eller retshjælpsforsikring, gælder særlige regler, som din advokat kan informere dig om.

Hvordan anker man til højere retsinstans?

Utilfredshed med byretsdommen kan føre til anke til landsretten. Sø- og Handelsretssager og landsretssager kan ankes til Højesteret.

Ankesten skal ske senest fire uger efter domsafsigelsen. Udløber fristen, afvises anken.

For anke til landsretten gælder de samme afgiftsregler. Ved anke til Højesteret gælder tabelafgifterne oplyst ovenfor, forhøjet med 50%. Sager under 20.000 kr. kan ikke ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Ansøgning skal ske inden for fire uger.

En sag, der er behandlet i byretten og landsretten, kan kun sjældent overvejes for Højesteret. Dette kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet (tredjeinstansbevilling). Hvis der er anket inden betalingsfristen, venter man på ankeinstansens afgørelse. Hvis der ankes efter betalingsfristen, kan det føre til yderligere omkostninger.

En ankesag er kun fornuftig, hvis der er realistisk udsigt til en ændring. En helt ny behandling og forhandling vil følge. Nye beviser kan fremvises, men nye påstande eller argumenter kan ikke fremsættes. Landsretten har en tremandsdommerpanel. Højesteret har typisk et dommerpanel på 5 eller 7.