Hvornår blev islam etableret

Muhammed havde omkring en afgørende personlig erfaring, som han selv, bakket op af sin kone Khadija, forklarede som tegn på, at han var blevet udvalgt af den ene sande Gud til at modtage en guddommelig åbenbaring. Ifølge den islamiske tradition trak Muhammed sig i mange år, inden han fik sit kald, i perioder tilbage fra sit liv som handelsmand for i bjergene omkring Mekka at vie sig til fordybelse og refleksioner over livets essentielle spørgsmål. Koranen selv oplyser intet om den hændelse, der fik ham til at tro, at han var udset som modtager af en guddommelig åbenbaring. Derimod er det gennem en analyse af de tidlige åbenbaringer muligt at danne sig et billede af, hvad indholdet var i de åbenbaringer, han modtog.

Da Muhammed fra ca. begyndte at formidle indholdet af sine åbenbaringer, blev han mødt med kritik af beboerne i Mekka. Alligevel fortsatte han med at opfordre sine samtidige til at anerkende den ene sande Gud. Nogle få tilsluttede sig hans budskab og blev muslimer, men generelt havde hans virke som profet i hjembyen ikke den store gennemslagskraft.

Hans slægt var dog garanti for, at hans modstandere ikke kunne forhindre ham i at fortsætte. Selv ikke en økonomisk blokade iværksat af byens vigtigste slægter mod hans slægt kunne tvinge ham til at droppe sin plan. Først da Abu Talib omkring gik bort, og ledelsen af den slægt, Muhammed tilhørte, overgik til Abu Jahl, der personligt var stærkt kritisk over for Muhammed, blev hans situation radikalt forandret.

Førende grupper i Mekka var bekymrede for, at den religion, som Muhammed åbenbarede, kunne udvikle sig til at blive en fare for Mekkas position som pilgrimssted for en række stammer i den vestlige del af den arabiske halvø. Muhammed blev derfor nødt til at indgå aftaler med repræsentanter fra oasebyen Medina. I løbet af sommeren emigrerede de personer, der havde tilsluttet sig Muhammed, i mindre grupper fra Mekka til Medina (hijra). Sammen med Abu Bakr emigrerede Muhammed som den sidste.

Med migrationen ændrede Muhammeds position sig. Han var stadig Guds udsending, og basalt set ændrede indholdet af de åbenbaringer, han modtog i Medina, sig ikke fra dem, han havde modtaget, mens han stadig var i Mekka. Men med migrationen blev Muhammed formel leder af gruppen af muslimer, der enten var emigreret sammen med ham til Medina eller havde tilsluttet sig ham efter ankomsten til Medina. Samtidig blev han udfordret af jøderne i Medina i flere sammenhænge, hvorfor en del af islams synspunkter først endeligt blev fastlagt efter migrationen.

Fra Medina fortsatte Muhammed konfrontationen med Mekka. I lykkedes det ved Badr en mindre gruppe muslimer under Muhammeds ledelse at påføre Mekka et alvorligt nederlag. Det medførte året efter ved Uhud til endnu et slag mellem Medina og Mekka, og i mobiliserede de ledende slægter i Mekka alle deres allierede for endegyldigt at gøre op med Muhammed og muslimerne i Medina, men heller ikke denne gang havde Mekka held med sit forehavende.

Det lykkedes derimod Muhammed at styrke og udbygge sin position i Medina, men vi kan ikke i detaljer følge denne udvikling, fordi den er blevet kraftigt fordrejet i den islamiske overlevering. Samtidig formåede Muhammed også at vinde tilhængere andre steder, og i kunne en muslimsk styrke under Muhammeds ledelse indtage Mekka. I det efterfølgende år tilsluttede flere og flere lokaliteter og stammer på den arabiske halvø sig islam; Muhammed selv døde efter en kortvarig sygdom i juni

Muhammed indtager som islams profet en central plads i historien, og hans betydning i den forbindelse kan ikke betvivles. Han forblev livet igennem loyal over for det udgangspunkt, han fik med kaldelsen til profet i ca. Gennem hele sit liv fastholdt han konsekvent den monoteisme, der allerede kendetegner indholdet af de tidlige åbenbaringer, han modtog i Mekka.

Derudover dokumenterer hans virke i Medina, at Muhammed var et menneske med exceptionelle politiske evner. Det er derfor heller ikke overraskende, at han i den islamiske verden er omgivet af en særlig aura og en meget stærk ærbødighed uanset det faktum, at han i islamisk teologi fastholdes som et almindeligt menneske.

I den kristne og jødiske tradition opfattes han ikke overraskende som en falsk profet. Den videnskabeligt baserede orientalisme har siden tallet i en række biografier været i stand til at frembringe et mere nuanceret perspektiv på denne, én af verdenshistoriens betydningsfulde personligheder. Det gælder blandt andet den danske orientalist Frants Buhls biografi Muhammeds Liv ().

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest redigeret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Simonsen, Jørgen Bæk: Muhammed i Lex på Hentet fra