Hvad forstås der ved "ug" i juridisk terminologi?

Særeje vedrørende alle aktiver?

Det er muligt at beslutte, at særeje skal inkludere alle ens aktuelle aktiver, såvel som alle ens fremtidige anskaffelser. Når særejet omfatter alle aktiver, benævnes det et rent særeje, og indebærer i virkeligheden, at "mit er mit og dit er dit" - ligesom når man lever som ugifte samlevende.

Dette er erfaringsmæssigt den mest almindelige særejeomfang i den praktiske verden. 

Et rent særeje er ikke identisk med særejetypen "fuldstændigt særeje" (som beskrives nedenfor).

Det er ligeledes muligt at vælge udelukkende at lade visse specifikke aktiver være særeje:

• Alt, hvad hver enkelt af jer ejer på det nuværende tidspunkt, kan ændres til særeje - imens alt, hvad der bliver erhvervet efterfølgende, skal anses for at være delingsformue.

• Alt, hvad man eventuelt måtte modtage i form af arv eller som gave fra en tredjepart (såsom forældre) skal være særeje - resten bør være delingsformue.

• En fraktion, for eksempel 80 % af ens formue, kan omdannes til særeje - 20 % skal i så fald tilhøre en som delingsformue.

• En individuel ting, såsom ens bolig, forretning, familiesmykker, aktier med mere, kan defineres som særeje - resten skal være delingsformue.

• Et pengebeløb, eksempelvis de første 200.000 kroner af friværdien i ens hus, bør være særeje.

• Særejet kan være underlagt en tidsbegrænsning, eller (endnu bedre) gradvist nedtrappes løbende og bortfalde, når der er passeret, lad os sige, 20 år.

Selvom loven ikke tillader, at parterne frit kan aftale enhver form for særeje, er der ikke desto mindre mange forskellige måder at sammensætte en særejeform, der passer til ens behov - det ovenstående er blot nogle illustrative eksempler.

Tre forskellige særejeformer

I Danmark kan der vælges imellem tre alternative særejeformer: Fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Ved skilsmisse og under ægteskabet er de tre særejeformer fuldstændig ens: Der skal ikke forekomme nogen deling af særejet.

Uligheden fremtræder først i tilfælde af dødsfald: Såfremt man har besluttet sig for fuldstændigt særeje, vil den afdødes aktiver vedblive med at være særeje ved dødsfald. Dette resulterer i, at den længstlevende ægtefælle ikke har mulighed for at forblive i uskiftet bo med særejemidlerne.

Fuldstændigt særeje medfører ligeledes, at den længstlevende ægtefælle modtager en mindre brøkdel af den afdødes værdier.

Fuldstændigt særeje var tidligere den hyppigst anvendte særejeform. I dag er det mere almindeligt at foretrække kombinationssæreje - eller, for at være præcis, 'ægtefællebegunstigende kombinationssæreje'.

'Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje' er den komplette juridiske term for den særejeform, som i virkeligheden er den mest eftertragtede i Danmark.

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje medfører, at skilsmissesærejet transformeres til fuldstændigt særeje for den af jer, der overlever den anden. Det er således udelukkende den førstafdødes skilsmissesæreje, der ændres til delingsformue ved død. 

Dette er utrolig gunstigt for den længstlevende enke eller enkemand - deraf navnet "ægtefællebegunstigende" kombinationssæreje.