Hvor imponerende er løvens spring?
- Tigeren som slægtning: Tigeren er løvens nære slægtning. Løven er det næststørste kattedyr efter tigeren.
- Artsvariationer: Der findes otte anerkendte underarter af løver (Panthera leo), hvoraf en er uddød, seks lever i Afrika og én i Indien. Ofte omtales de dog blot som "afrikanske løver" og "asiatiske løver".
- Ekstraordinær fart og kraft: Løver kan opnå en imponerende hastighed på op til 80 km/t over korte afstande og udvise en bemærkelsesværdig springkraft på op til 11 meter i et enkelt spring!
- Unikke sociale samfund: Blandt de større kattedyr er løver unikke for deres avancerede sociale livsstil. De lever i flokke på omkring ti til femten individer.
- Mærkbare forskelle i størrelse: Voksne hanløver er typisk tre meter lange og vejer omkring 150 til 250 kg, mens hunløverne er cirka 2,7 meter lange og vejer 120 til 180 kg. Halen tilføjer typisk 60 centimeter til en meter til løvernes samlede længde. Skulderhøjden er på én til én og en halv meter. Asiatiske løver er som regel lidt mindre end afrikanske løver.
- Hørbar brøl: En løves brøl kan høres op til otte kilometer væk og er det kraftigste af alle kattedyr.
- Fejlbetegnelse: Selvom løverne sommetider kaldes "junglens konge", lever de udelukkende på sletter og åbne græsarealer.
- Kommunikation via adfærd og lyde: Løver kommunikerer ved hjælp af sofistikerede adfærdsmønstre og udtryksfulde bevægelser. De gnider hoveder og slikker hinanden, og anvender forskellige lyde som knurren, miav og en række andre.
- Geografisk udbredelse: I dag findes løver i to regioner: Afrika syd for Sahara og Indien. Asiatiske løver befinder sig udelukkende i Sasan-Gir National Park, hvor de er alvorligt truede (med ca. 400 individer).
- Tidligere omfattende udbredelse: Indtil den pleistocæne tidsalder for omkring ti tusind år siden var løver det næstmest udbredte store landpattedyr efter mennesket. På det tidspunkt fandtes de i størstedelen af Afrika, Mellemøsten, det sydlige Asien og dele af Europa. I Amerika fandtes de fra det nordlige Canada til Peru.
Fakta: Løvinder er ekstremt omsorgsfulde og opfostrer deres unger i fællesskab. De er ofte villige til at tage sig af forældreløse eller forladte unge.
Fakta om løvens jagtstrategier
- Rollefordeling i flokken: I en løveflok er det primært hunnerne, der jagter bytte, mens hannerne er ansvarlige for at beskytte flokken og dens territorium. Selvom hannerne er ansvarlige for beskyttelsen, er det ofte dem, der har privilegium til at spise først.
- Samarbejde: Når hunnerne jager, gør de det i flok for at øge chancerne for at fange bytte, som ville være uopnåelige alene.
- Valgte bytte: Løver jagter primært større dyr såsom zebraer og gnuer. De kan desuden stjæle bytte fra andre rovdyr som hyæner og leoparder.
- Aktivitetsmønster og hvile: Løver sover og hviler typisk 16-20 timer dagligt. Dette skyldes løvernes begrænsede svedkirtler, hvilket betyder, at de opretholder energi til natten, hvor jagt og aktivitet er optimal.
- Nattesyn: Løver har et langt mere præcist nattesyn end mennesker og er 6 gange mere følsomme over for lys. Dette giver dem en væsentlig fordel under nattejagt.
- Ernæringsbehov: Hunløver har et dagligt behov på ca. 5 kg kød, mens hanløverne kræver 7 kg eller derover.
Løvinder har en central rolle i at opdrage ungerne og er ofte villige til at tage sig af forsømte eller forældreløse unger.
Løvens levevis
- Flokmentalitet: Løveflokke demonstrerer tydelige træk af flokmentalitet (som ses hos ulve for eksempel). Det er normalt hunnerne, der fører flokken.
- Omsorgsfulde mødre: Løvinder er ekstremt omsorgsfulde mødre. De sørger for at forsømte eller forældreløse unger har en chance for at overleve og er også i stand til at opdrage ungerne. I flokke med flere løvinder føder de typisk samtidig. Løveunger leger også aktivt sammen.
- Parring og reproduktion: Løvinder parrer sig hvert andet år, og føder 1 til 6 unger, efter en drægtighedsperiode på tre og en halv måned. Ca. 60 til 70% af ungerne dør i løbet af deres første leveår. Løvinder parrer sig i gennemsnit 3.000 gange for hver unge, der overlever i et år.
- Hunnernes tilknytning til flokken: Hunløverne forbliver i deres mors flok livet igennem (medmindre flokken adskilles på grund af manglende ressourcer). Hanløverne fjernes typisk fra flokken, når de er modne nok til at konkurrere med den dominerende han.
- Hanløvernes nomadiske livsstil: Hanløverne bevæger sig typisk i grupper af beslægtede løver, der søger nye områder til at overtage. Hannerne befinder sig typisk i en flok i to til tre år, før de bliver tvunget til at forlade flokken. Løverne markerer deres territorium ved hjælp af urin og brøl.
- Levetid: Løver kan leve 10 til 16 år i naturen og op til 25 år i fangenskab. Hanløver i naturen når dog sjældent en alder over ti år, da kampe med rivaliserende hanløver kan betyde en markant forkortet levetid.
Løvinderne i flokken er ansvarlige for jagt og opdragelse af ungerne, mens hanløverne beskytter flokken og dens område.
Fakta om løvernes manke
- Farvemønster i manken: En løves manke varierer i farve fra lysblond til rød til mørk sort. Farven er afhængig af løvens alder, genetik og hormoner. Den vigtigste faktor i mankens farve er dog alderen, og man kan ofte vurdere en hanløves alder ud fra dens manke. Jo mørkere manken er, jo ældre er løven.
- Unikt kendetegn: Løven er det eneste kattedyr med en manke, som et markant kendetegn.
- Mankens rolle: Manken gør hanløverne større og mere skræmmende, og hunner har tendens til at foretrække hanløver med en kraftig og mørk manke.