Hvad tjener regeringen på Storebæltsbroen

Trafikstrømmen over Storebælt ser ud til kun at bevæge sig i én retning: opad.

Således fremstod 2019 atter som et rekordår for Storebæltsforbindelsen med totalt set 13,3 millioner befordringsmidler, eller hvad der gennemsnitligt stemmer overens med 36.000 køretøjer per døgn.

Samlet set oplevede lastbils- og personbilstrafikken en stigning på henholdsvis 2,1 og 1,8 procent sammenlignet med året forinden. Dette fremgår af en pressekommuniké fra Sund & Bælt.

Indtægterne hidrørende fra vejtrafikken over Storebælt beløb sig til omtrent 2,9 milliarder kroner. Dette er 1,5 procent mere end i 2018.

Læs ligeledes: Storebæltsbroen er guld værd

Statsligt udbytte på 1,4 mia. kr.

'Trafikken kulminerer på Storebæltsbroen endnu engang i 2019 og bidrager dermed til en forøgelse af indtjeningen, uagtet at der i løbet af året spores en nedadgående tendens i væksten for både erhvervs- og fritidstrafik. I kombination med reducerede driftsudgifter og en beskeden rentefod bevirker dette, at vi opnår et tilfredsstillende årsresultat. Vi formår således både at udbetale et udbytte til staten på cirka 1,4 milliarder kroner samt at afdrage 0,9 milliarder kroner på gælden i A/S Storebælt,' anfører Sund & Bælts administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen.

Opnå medlemsrabat på Brobizz:
Læs nærmere

Tilbagebetaling af Storebæltsbro forventes i 2032

For virksomheden A/S Storebælt, som er tilknyttet Sund & Bælt, indebærer årets regnskab, at selskabet indfrier 900 millioner kroner af den rentebelagte nettogæld, der ved afslutningen af 2019 androg 18,9 milliarder kroner. Tilbagebetalingsperioden er fortsat 34 år. Følgelig forventes Storebæltsbroen at være fuldt tilbagebetalt i 2032.

Sund & Bælt Holding A/S kalkulerer med at kunne tildele et ekstraordinært udbytte til staten på tæt ved 1,4 milliarder kroner i løbet af 2020 med udgangspunkt i udbytteudlodning fra A/S Storebælt, specificerer Sund & Bælt.

Hermed vil firmaet have allokeret i alt 8,4 milliarder kroner til staten, heraf 7,8 milliarder kroner til infrastrukturfonden og 643 millioner kroner til finansiering af udvidelsen af Den Fynske Motorvej.

Læs ligeledes: Milliongevinst ved at sløjfe broafgifter

Broen er transformeret til en økonomisk ressource

At staten på ny tilegner sig så substantiel en sum fra Storebæltsbroens økonomiske midler, afføder voldsom kritik fra FDM.

'Storebæltsbroen har ikke blot forbedret danskernes mulighed for at komme omkring betragteligt. Den har ligeledes udviklet sig til en betydelig indtægtskilde for regeringen, der årligt udtrækker massive beløb fra broens finanser. Det er tankevækkende, at der i 2019 blev hævet markant flere midler til statskassen, end der blev afdraget på restgælden. Det konstituerer et problem, at der kanaliseres så mange penge ud, også selvom størstedelen allokeres til andre infrastrukturprojekter,' betoner afdelingsleder i FDM, Torben Lund Kudsk, og tilføjer:

Læs yderligere: Bilisterne udnyttes groft på Storebæltsbroen

'Storebæltsbroen repræsenterer et skoleeksempel på en betalingsvej, der starter som et brugerfinansieret foretagende, men over tid forvandles til en økonomisk guldgrube. Dette er ikke blot i konflikt med den oprindelige overenskomst vedrørende broen, men også til gene for mobiliteten samt den langsigtede samfundsøkonomi.'