Hvad skal man stille op, hvis maven er utilpas

Hvad indebærer akutte mavesmerter?

Smerter i abdomen, der har stået på i under en uges tid. Ofte er der ligeledes symptomer som utilpashed, opkast og mere sjældent diarré eller forstoppelse; undertiden føler man sig ligeledes alment sløj i forbindelse med smerterne. Smerterne kan fremtræde på flere måder og være lokaliseret forskellige steder i maven - eller endda have en mere diffus karakter.

Tæt ved halvdelen af de personer, der bliver indlagt på hospitalet på grund af akutte smerter i maven, bliver hjemsendt, uden at lægestaben har fastslået en sikker diagnose. Hvis man efterfølgende bliver indlagt med samme type smerter, vil omkring en fjerdedel få en diagnose som eksempelvis galdesten eller mavesår.

Se også smerter i underlivet hos kvinder og akutte smerter i maven hos børn.

Evaluering af akutte smerter i abdomen

Det kan ofte være udfordrende at stille diagnosen med sikkerhed. Den diagnose, som stilles under indlæggelsen på hospitalet, er kun korrekt i mindre end halvdelen af tilfældene. Størstedelen af tilfældene med akutte smerter i maven fortager sig af sig selv. For lægen er det essentielt at konkludere, om der er tale om en

• Harmløs tilstand, der ophører spontant
• Tilstand, der kan følges op på og behandles i hjemmet
• Tilstand, der kræver observation på hospitalet

Det er ligeledes vigtigt, at lægen får afklaret:

• Hvilken type smerte, der er tale om
• Hvor intens smerten er
• Hvor smerten primært er lokaliseret
• Om smerten udstråler til andre områder. Galdestenssmerter vil eksempelvis ofte sprede sig fra under højre ribbenskant op mod højre skulder og rundt mod skulderbladet

Smerterne kan opleves som trykkende, dybe og pressende samt eventuelt sviende op bag brystbenet (såsom ved mavesårssmerter) eller skarpe/jagende (ligesom ved galdestenssmerter) og så videre.

Smerterne kan være vedvarende og opstå pludseligt og være så kraftige, at man absolut ikke kan røre sig (som ved perforation af mavesækken grundet et mavesår eller hul på en tarm), eller smerterne kan komme i perioder (ligesom ved tarmslyng). Se yderligere information herunder.

Smerterne kan "forlange", at man ligger fuldstændig stille (ved hul på et mavesår eller alvorlig blindtarmsbetændelse), eller at man er ekstremt motorisk urolig (ved et nyrestensanfald).

Hvad er den mulige årsag?

Almindelige årsager, som potentielt kræver behandling

• Urinvejsinfektion
  • Opdeles baseret på, om den er simpel (hos kvinder) eller kompliceret (hos børn, gravide, mænd)
  • De typiske tegn er trykken over blæren, smerte ved vandladning (tisse) og hyppig vandladning
• Spontan abort
  • Som regel tidlige uger af graviditeten
  • Starter ofte som kraftige menstruationssmerter (truende abort). Efterfølgende kommer der blødning, ofte betydelig med blodklumper
• Sprængt cyste på æggestok
  • Mindre cyster på æggestokkene kan briste
  • Dette kan forårsage akut, oftest moderat smerte. Smerterne aftager gradvist af sig selv
• Blindtarmsbetændelse (appendicitis)
  • Ses hyppigst i alderen 10-30 år
  • De typiske tegn tidligt i forløbet er smerter i midten af maven. Inden for et halvt døgn flytter smerterne sig til et område i nederste, højre del af maven. Man kan have let til moderat feber
  • Bevægelser og fysisk aktivitet forværrer smerterne
• Galdesten (kolelitiasis)
  • Forekommer hos både yngre, midaldrende og ældre; kvinder rammes tre gange hyppigere end mænd
  • Episoder med konstante smerter, der varer i timevis, samt anfald med intense koliksmerter, der varer i minutter
  • Smerterne er sædvanligvis lokaliseret under højre ribbensbue og kan stråle om i ryggen eller til højre skulder
  • Der er få eller ingen gener uden for anfaldene
• Nyresten (nefrolitiasis)
  • Mest udbredt i alderen 30-60 år, 80 % er mænd
  • Intense, periodiske smerter, som kan stråle til ryg/lyske/pung/kønslæber, ofte hyppig vandladning, og trang til at bevæge sig
  • Smerterne kan starte og forsvinde hurtigt, hvis stenen flytter sig
  • Smerterne er ofte ledsaget af betydelig uro, så man konstant er nødt til at bevæge sig i sengen og rundt i rummet
• Betændelse i divertikler på tyktarmen (divertikulitis)
  • Ældre personer, ofte med kendt divertikulose (divertikler på tyktarmen), mange har i yngre år været plaget af irritabel tyktarm eller obstipation
  • Divertikulose giver oftest ingen tegn, men der kan være ændringer i afføringen og luftproblemer
  • Ved betændelse i divertiklerne (divertikulitis) har man typisk smerter nederst til venstre i maven samt temperaturforhøjelse
• Forstoppelse
  • Oftest hos kvinder og ældre
  • Normalt en kronisk tilstand, men kan undertiden også forårsage akutte smerter i maven
• Mavesår (ulcus pepticum)
  • Opstår typisk hos personer over 45 år, personer som tidligere har haft mavesår eller tilbagevendende smerter og ubehag i den øvre del af maven
  • De typiske tegn er perioder med ubehag i den øvre del af maven, spiselindring, lindring af syreneutraliserende medicin, natlige smerter, ofte hos rygere
  • Komplikationerne blødende mavesår og perforation af mavesækken (perforation) ses især hos ældre personer, der har taget medicin af typen salicylater eller NSAID
• Akut betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)
  • Opstår ofte hos personer, der har et alkoholmisbrug eller har galdesten
  • Forårsager normalt stærke smerter i midten af maven. Smerterne kan stråle om i ryggen og eventuelt op i venstre skulder. Det kan lindre at sidde foroverbøjet
• Indeklemt brok (inkarcereret hernie)
  • Opstår ofte hos en yngre person, hyppigst hos børn, med kendt brok
  • Der er en øm hævelse/brok i lysken, som ikke kan trykkes på plads ind i bughulen
• Tarmslyng
  • Ses især hos personer, der tidligere har gennemgået en operation i maven eller har haft betændelse i maven
  • Kendetegnes ved periodiske smerter, opkastninger, og en opsvulmet mave
• Graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet)
  • Graviditetsvarighed typisk på 6-8 uger. Oftest hos kvinder, der tidligere har haft underlivsbetændelser, tidligere graviditet uden for livmoderen, eller som er blevet opereret i underlivet
  • De typiske tegn er smerter, manglende menstruation og sparsom blødning via skeden. Smerten kan pludselig forværres
• Æggestokbetændelse (salpingitis)
  • Ses hyppigst blandt seksuelt aktive yngre kvinder
  • Opstår ofte gradvist med dunkende smerter eller ømhed nederst i maven, øget udflåd, blødningsforstyrrelser og feber

Almindelige årsager, der ofte ikke kræver behandling

• Akut mavetarminfektion
  • Den mest almindelige årsag til akutte diarréer, især blandt børn. Kan opstå som epidemier, ofte om vinteren
  • Afføringen er uden blod, slim eller pus. Der er normalt ingen feber. Mavesmerter kan forekomme
• Irritabel tyktarm
  • Forårsager tilbagevendende gener i form af skiftende afføringsmønstre, knibesmerter i den nedre del af maven og luftproblemer
  • Generne lindres typisk ved udledning af luft eller afføring
• Betændte lymfeknuder i bughulen (mesenteriel lymfadenitis)
  • Ses hos børn og yngre voksne. Forårsages af betændte, hævede og ømme lymfeknuder i bughulen
  • Symptomerne ligner blindtarmsbetændelse. Man har ofte samtidig en infektion i de øvre luftveje
  • I visse tilfælde stilles diagnosen først under operation på mistanke om blindtarmsbetændelse

Sjældne årsager, der kræver hurtig behandling

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe har smerterne stået på?
• Startede smerterne brat, eller er de gradvist blevet kraftigere? Hvilken type smerte er der tale om (se ovenfor)
• Hvordan har tilstanden udviklet sig?
• Har du feber?
• Har du andre tegn ud over smerterne?
  • Kvalme?
  • Opkastninger?
  • Diarré?
  • Har du vandladningsproblemer?
  • Har du underlivsproblemer? Hvornår havde du sidste menstruation?
• Har du haft afføring og luftafgang i det seneste døgn? I de seneste timer?
• Har du andre kendte sygdomme?
  • Ved du, om du har åreforkalkning?
• Er du tidligere blevet opereret i maven?
• Om smerterne:
  • Hvor er smerterne lokaliseret?
  • Stråler smerterne ud? Hvorhen?
  • Kan du beskrive smerterne? Konstant værkende? Kommer i bølger?
  • Kan du bevæge dig, eller er det bedst, når du ligger stille?
  • Er smerterne mindre generende, hvis du sidder ned?
  • Er smerterne så kraftige, at du har svært ved at finde ro?
• Tager du medicin?
  • Hvilken type?
  • Har du taget medicin i de seneste dage?
• Har du psykiske eller sociale problemer, stress eller nervøsitet?

Den lægelige undersøgelse

Lægen vil udføre en grundig undersøgelse, med særligt fokus på din mave. Lægen vil observere, lytte, banke og trykke på maven. Om nødvendigt vil lægen undersøge endetarmen, og eventuelt udføre en gynækologisk undersøgelse.

I visse tilfælde, hvor sygdomsbilledet ikke er akut, kan lægen være i tvivl om, hvorvidt der er en alvorlig tilstand under udvikling. I sådanne tilfælde vil der blive arrangeret en ny undersøgelse, eventuelt med besked om, at du skal kontakte lægen igen, hvis tilstanden ikke forbedres eller forværres.

Yderligere undersøgelser

• Afhænger af situationen. En lægevagt kan teste urinen
• Under en lægekonsultation kan der tages flere blodprøver
• På hospitalet vil en bred vifte af undersøgelser blive udført: maven vil blive undersøgt, blodprøver vil blive taget, og der vil ofte blive foretaget en scanning af maven

Henvisning til specialist eller hospital

• Hvis lægen har mistanke om akut sygdom, der kræver behandling på hospitalet, vil du blive indlagt omgående