Bankkonti - hvordan håndterer man fællesøkonomi?

Når et par deler et liv sammen, er det naturligt, at der opstår fælles udgifter til hus, mad og andre basale behov. Men parrets tilgang til den daglige økonomi kan variere markant. Der er ofte forskellige opfattelser af, hvad der udgør en retfærdig fordeling af udgifter og indtægter. Nogle par foretrækker fuldstændig at integrere deres økonomi, hvor alt er fælles. Andre vælger en mere adskilt model med hver sin bankkonto.

Desværre er der ofte begrænset viden om forskellige økonomiske strategier og valgmuligheder for andre par.

Fælles eller individuel økonomi - eller en kombination?

Ekstreme tilgange omfatter ren fællesøkonomi med alle konti samlet eller separat økonomi uden fælles konti.

Mellem disse yderpunkter findes en vifte af "både-og" modeller for økonomistyring i parforholdet.

Hver løsning har sine fordele og ulemper, og visse valg er mere almindelige hos bestemte aldersgrupper og familiemønstre end andre.

En oversigt over fem almindelige økonomiske modeller for danske par.

1) Fællesøkonomi &8211; En fælles konto for løn, kontanter og husstandsudgifter

Den traditionelle model er fællesøkonomi, hvor alle familiens udgifter - inklusiv personlige - handles via én fælles konto. Denne tilgang sikrer en ligelig fordeling af alle udgifter.

Denne løsning anvendes af 53 % af danske par, primært blandt gifte over 40 år, og er dermed den mest udbredte model.

Fællesøkonomi har klare fordele i form af overblik og solidaritet. Dog kan det medføre, at én part i parforholdet udelukkende styrer økonomien, og risikoen for mangel på økonomisk privatliv kan være en ulempe.

2) "Lommepengemodellen" &8211; Fælleskonto med fastsat beløb til personlige behov

En variant af fællesøkonomi er "lommepengemodellen", hvor indtægterne samles på en fælleskonto, og et fastsat beløb hver måned overføres til hver partners private konto. Dette sikrer et separat rådighedsbeløb til personlige udgifter.

Denne model anvendes af 6% af parrene, og kan være en fordel, hvis der er uenigheder om økonomien eller behovet for mere privatliv.

3) Proportional fordeling af udgifter &8211; Hver sin konto, fælles konto(r) baseret på indkomst

I denne model har parrene hver deres individuelle lønkonti. Der aftales månedlige overførsler til fælles konto(r) for husstandsudgifter, hvor beløbet afhænger af den enkeltes indkomst. Dette sikrer en proportional fordeling af udgifterne, og er særligt relevant, hvis der er store indkomstforskelle.

4) Ligelig fordeling af udgifter &8211; Hver sin konto, fælles konto(r) med ligelig deling af udgifter

Denne model, valgt af 15 % af danske par, fordeler husstandsudgifter ligeligt. Resterende beløb tildeles til personlige udgifter. Modellen giver økonomisk privatliv, men kan være uretfærdig over for den med lavere indkomst.

5) Individuel økonomi &8211; Hver sin konto (ingen fælles konti)

7 % af danske par vælger individuel økonomi. Dette ses typisk hos modne par uden fælles børn, eller par med store forskelle i formue. Fordelene omfatter potentielt reduceret konflikt og mere privatliv for arvinger. Ulempen kan være, at den med lavere indkomst føler uretfærdighed, da der er mindre rådighedsbeløb.

Konklusion:

Der findes ingen "korrekt" model for parforhold. Hvad der virker retfærdigt for nogle, kan virke uretfærdigt for andre.

Kommunikation med ens partner omkring økonomisk strategi er essentielt, da det forhindrer unødvendige uenigheder.

Uanset valgte model for parforhold, forbliver skilsmisse- og arvsprocesserne de samme. Alle værdier er i princippet samfundsmæssige, og den eneste undtagelse er særligt aftalte løsninger.

Kilde Nordea - Undersøgelse foretaget af YouGov i 2017 for Nordea.