Hvad er prisen på immigranter?

I 2019 var ikke-vestlige immigranter og deres efterkommere samlet set associeret med et negativt nettobidrag på 27 milliarder kroner. Nettobidraget reflekterer, hvor meget de enkelte borgere i Danmark for eksempel indbetaler via skatter og afgifter, og på den anden side modtager i form af blandt andet serviceydelser samt indkomstoverførsler og lignende fra det offentlige.

Året forinden - i 2018 - udgjorde nettoudgifterne 32 milliarder kroner. Den positive udvikling kan primært tilskrives, at flere er blevet beskæftiget.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek erklærer:

"Immigranter og efterkommere fra MENAPT-lande kostede 23 milliarder kroner i 2019. Dette store beløb demonstrerer, at der er et markant efterslæb, når det kommer til integrationen."

"Det er naturligvis opmuntrende, at tallene generelt peger i den rigtige retning, og det glæder mig. Dette skyldes, at et større antal personer har fundet beskæftigelse. Dog er vi langt fra målet. Vi skal have endnu flere individer ind på arbejdsmarkedet."

"Alt for mange kvinder med ikke-vestlig herkomst er ikke del af arbejdsfællesskabet, hvilket udgør et kolossalt problem. Regeringen vil derfor implementere arbejdspligt for at udfordre den passive forsørgelsesmentalitet. I Danmark forventer vi, at alle, der har evnen, bidrager aktivt på arbejdsmarkedet. Hvis man som statsborger med et integrationsbehov ikke formår at opnå almindelig beskæftigelse, skal man yde en indsats svarende til op til 37 timer ugentligt, før man kan modtage hjælp fra det offentlige. Dette handler om gensidige rettigheder og forpligtelser."

Ikke-vestlige immigranters og efterkommeres negative nettobidrag på 27 milliarder kroner i 2019 kan tilskrives et negativt nettobidrag på henholdsvis 10 milliarder kroner for ikke-vestlige immigranter og 17 milliarder kroner for ikke-vestlige efterkommere, hvoraf størstedelen er børn og unge - og derfor kun er beskæftiget i begrænset omfang.

Gruppen af ikke-vestlige immigranter og efterkommere kan kategoriseres i personer, der stammer fra MENAPT-lande (som omfatter en række lande i og omkring Mellemøsten, Nordafrika og Tyrkiet) og fra andre ikke-vestlige lande.

Hvis man zoomer ind på gruppen af immigranter og efterkommere fra MENAPT-lande, tegnede denne gruppe sig for størstedelen af nettoudgifterne, der var forbundet med ikke-vestlige immigranter og efterkommere i 2019. Ud af de samlede nettoudgifter på 27 milliarder kroner i 2019 tegnede immigranter og efterkommere fra MENAPT-landene sig for 23 milliarder kroner. Året før var tallet for den samme gruppe 25 milliarder kroner, og i 2014 beløb tallet sig til 28 milliarder kroner.

Analysen afslører ligeledes, at vestlige immigranter og efterkommere bidrog med et positivt nettobidrag på omkring 11 milliarder kroner i 2019.

Læs publikationen "Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019" på Finansministeriets officielle hjemmeside (et nyt vindue vil blive åbnet).