Hvad betyder forkortelsen b på facebook

Der synes at være en bred konsensus om, at et af kendetegnene for den såkaldte nye medie-kommunikation er en rigelig brug af forkortelser.

Allerede tidligt i studiet af de nye elektroniske skrivningsformer (chatfora, nyhedsgrupper, sms) var man opmærksom på, hvordan brugere forkortede ord og vendinger, ofte i et omfang, hvor kun indviede forstod den skrevne tekst.

En antaget faktor bag de mange forkortelser var den begrænsede skriveplads i tidlig sms og chat; grænsen i sms var på et antal tegn, og et almindeligt begrænsningsniveau i chatfora var ligeledes antal tegn. Denne begrænsning medførte en kortfattet stil, hvilket ikke var usædvanligt, at nye og kreative forkortelser opstod.

Man pegede også på, at tilhørsforhold til grupper kunne være en drivkraft: Kun specifikke dele af befolkningen deltog i chatfora og nyhedsgrupper, og kun specifikke dele af befolkningen benyttede sms. Inden for mindre grupper kunne der eksistere unikke regler for, hvordan man skrev, og disse regler understøttede den fælles gruppeidentitet. For de indviede kunne svjh således let dechiffreres som 'så vidt jeg husker', og IMHO som 'in my humble opinion'.

De seneste år er sms'en blevet almindeligt accepteret, og det samme gælder nyere platforme som f.eks. Facebook og Twitter. Dette har bl.a. ført til, at den stærke indforståethed, der var knyttet til de tidlige fora, er blevet udvandet til fordel for mere gennemsigtige skrivemetoder. Når man potentielt kommunikerer med store, heterogene grupper, er det ikke muligt at opretholde skrivemåder, der kan virke udelukkende.

Samtidig er den udfordring, der var knyttet til øvre grænser for anslag (f.eks. i sms), blevet elimineret. De fleste moderne telefoner har ikke en sådan grænse. Derudover er de nye smartphones ofte meget nyttige i at foreslå det næste ord, og forslaget kommer i den fulde og korrekte form. Det er ikke længere nødvendigvis i sms-beskederne, at man finder den store kreativitet og indforståethed i alternativ skrivning som f.eks. 2tal ('total') og indforståede forkortelser som imø ('i mine øjne').

Blandt de moderne platforme er Twitter især kendt for stadig at have en øvre grænse på antal tegn, nemlig et bestemt antal anslag. Hvis man vil undersøge forkortelser i de nye medier, kan Twitter derfor være et godt sted at søge. Finder man her den samme grad af kreativitet og indforståethed i forkortelserne som tidligere på andre platforme med et begrænset tegnantal? Denne artikel belyser dette spørgsmål.

TWEETS

Twitter er en platform, der muliggør såkaldt mikroblogging (dvs. digital publicering af meget korte beskeder om ens liv, meninger eller andet). Statusopdateringerne på Facebook er også et eksempel på mikroblogging. På Twitter kaldes disse beskeder for tweets. Et typisk tweet er offentligt tilgængeligt for alle med en Twitterkonto.

For at give et indtryk af, hvordan almindelige tweets ser ud, vises to autentiske eksempler nedenfor. Først et eksempel, der maksimerer det tilgængelige tegnantal, og derefter et mere kortfattet. Bemærk, at alt tæller med i anslagsgrænsen, inklusiv mellemrum, punktummer, smileys, hashtags (i dette eksempel TakAvlerHjælp) og brugernavne (i eksempler her og senere er brugernavne anonymiseret med x'er).

• I dag er en dejlig dag. Jeg har fået en mail, der siger: 'Du er min yndlings-livline med hensyn til store og små spørgsmål' TakAvlerHjælp ( antal anslag)

• @xxxxxxxx så hvilken international stilling må man ikke tage? EU-kommissær? (79 anslag)

Det er således muligt at udnytte det maksimale antal anslag, eller at begrænse sig til færre.

DATA

Denne artikels undersøgelse er baseret på et korpus bestående af knap tweets, indsamlet i to tremånedersperioder henholdsvis om vinteren og sommeren. Disse to indsamlingsperioder har resulteret i to delkorpusser, K1 og K2.

Forskellen på K1 og K2 er, at K1 primært indeholder beskeder fra mere eller mindre professionelle meningsdannere og debattører, mens K2 ikke gør det. K2 består af tweets primært fra private personer frem for personer med et professionelt behov for meningsdannelse. I K1 beskriver de fleste sig selv som journalister, politikere og lignende. I K2 beskriver de fleste sig selv med personlige træk som f.eks. 'bor på Amager', 'litterat', 'elsker leverpostej', 'far til fire', 'skofetichist', osv.

Emnemæssigt adskiller de to delkorpusser sig ved, at K1 primært diskuterer politik og aktuelle samfundsforhold, mens K2 primært handler om oplevelser i hverdagen, arbejde, børn, fester, osv. Alle tweets i korpusset er blevet læst og analyseret.

RESULTATER

Alle forkortelser (dvs. alle elementer, der kan nedbrydes til ord) i materialet er blevet registreret. Dette inkluderer almindelige forkortelser som dvs. og fx, landeforkortelser, institutionsforkortelser, partiforkortelser og listebogstaver som DK, EU, DSB, DF og Ø, men også mere iøjnefaldende forkortelser som LOL ('laughing out loud'), OMG ('oh my god'), bogstavet d (anvendt som 'det', 'de' eller 'du') og bogstavet r (anvendt som verbet 'er'). Også forkortelser, der har opnået ordstatus som bh, o.k. og info, er blevet medtaget.

I tabel 2 vises fordelingen af tweets med og uden forkortelser:

Bemærk, at cirka 85 % af materialets tweets er uden forkortelser, selv små forkortelser som USA, p.t., S-tog, NB, sms, o.k. eller lignende kan ikke findes i disse tweets. Dette er faktisk bemærkelsesværdigt.

Man kunne muligvis have forventet, at der ville være flere forkortelser i K2 end i K1. Emnerne i K2 er generelt mere personlige end i K1, og man kunne have forestillet sig, at dette ville favorisere mere indforståede skrivemåder og resultere i flere forkortelser i K2. Men som tabel 2 viser, er dette ikke tilfældet. Andelen af tweets med forkortelser er stort set ens i de to korpusser.

I det samlede korpus (K1+K2) er de fleste forkortelser almindelige forkortelser, der findes i ordbøger eller på andre officielle lister (f.eks. partiernes navne og listebogstaver) eller almindeligt anvendte forkortelser, der dog endnu ikke er registreret i ordbøgerne (f.eks. dbh, pba. ('de bedste hilsner', 'på baggrund af')).

Der er dog også en vis mængde forkortelser af den type, der tidligere har været karakteristisk for fx chat og sms, dels akronymer som fx LOL, OMG og WTF, dels forkortelser af meget hyppige ord som fx r og d, og også det, som nogle kalder 'verbale kortformer' som ha, ku, sku.

I tabel 3 (ovenfor) vises korpussets samlede antal forekomster af engelsksprogede forkortelser som LOL, OMG, WTF og lignende.

I nogle lister over "internetslang", "sms-forkortelser" osv. findes flere hundrede akronymer af den type, der ses i tabel 3. I det aktuelle undersøgelseskorpus findes kun de i tabellen nævnte. Dette repræsenterer en relativt lille mængde akronymer, og ud fra tallene i tabel 3 ses det, at de ikke anvendes hyppigt.

I tabel 4 vises korpussets samlede antal forekomster af en anden type forkortelser, som tidligere var meget udbredt i chat og sms, nemlig d for 'det'/'de'/'du' og r for 'er':

Denne type forkortelse er måske den, der mest tydeligt påkalder sig opmærksomhed i forhold til andre skriveformer. Men brugen er sparsom, som det fremgår af tabel 4, og forekomsterne fordeler sig relativt på få tweets. Et enkelt tweet i materialet står f.eks. alene for 5 af forekomsterne med d og 3 af forekomsterne med r.

I tabel 5 vises korpussets samlede antal forekomster af de såkaldte verbale kortformer.

Verbale kortformer som ha, ku og sku ('have', 'kunne' og 'skulle') og andre som dem, ses i tabel 5, er faktisk ikke begrænset til moderne skriveteknologier som sms, chat, Facebook og Twitter. De har en lang tradition i dansk skriftsprog, hvor man har forsøgt at skrive mere i overensstemmelse med udtalen. Forfattere som Poul Henningsen, Palle Lauring og Cecil Bødker har brugt sådanne skrivemåder. Dette ser dog ikke ud til at have påvirket brugen af dem i den aktuelle undersøgelse. Som det fremgår af tabel 5, er der kun 76 forekomster af disse typer forkortelser i tweets.

REBUSSKRIFT

Den særlige type kortformer, der dannes af bogstaver og tal, hvor tallet på grund af lydlige egenskaber eller grafisk lighed med et bogstav bruges til at repræsentere en stavelse eller bogstav, f.eks. 2tal eller HV4, forekommer ikke i hverken K1 eller K2. Hvor tal anvendes i tweets, bruges de til at repræsentere en numerisk værdi, f.eks. 10 dage, flygtninge, 1. pladsen, 2'er, 90'erne.

En vis andel af de anvendte forkortelser er stærkt kontekstafhængige og kan ikke forstås uden for den sammenhæng, de indgår i. MM kan referere til Morten Messerschmidt eller nyhedsbrevet Mandag Morgen, afhængigt af konteksten. Ligeledes forstår man kun, om øk. betyder 'økonomi' eller 'økologi', når man har konteksten. Nogle forkortelser er helt uforståelige uden kontekst. Det gælder f.eks. , som dog i den korrekte sammenhæng er fuldt forståelig:

• @xxxxxxxxx @xxxxxxxxxxxxx @xxxxxxxx Syge på kontanthjælp er formentlig i afklaringsforløb i kommunen - ingen skal være på kontanthjælp hele livet.

Men karakteristisk for mange af de forkortelser, der bruges, og som ikke nødvendigvis findes i standardværker, er at de umiddelbart er forståelige uden kontekst. Det gælder f.eks. selvf., xborg, int., mnsk, spg., ig., ansv. ('selvfølgelig','Christiansborg', 'international', 'menneske(r)', 'spørgsmål', 'igen', 'ansvar'/'ansvarlig').

De fleste forkortelser i korpusset er derfor enten umiddelbart forståelige pga. almindelighed og accepteret standard eller pga. en klar kode, der gør dem tydelige. Det betyder ikke noget, at man forkorter på måder, der ikke er kodede, så længe resultatet er tydeligt og forståeligt.

Den tendens til stærk indforståethed, der tidligere kendetegnede digital kommunikation, synes at blive afløst af en praksis, der fokuserer på større klarhed og gennemsigtighed. Denne tendens understøttes af andre nyere undersøgelser af digital skrivning. Det ser ud til, at de nye medier ikke længere primært bruges som legeplads for kreative brugere, men i stigende grad er blevet en integreret del af sprogbrug i dagligdagen, hvilket fører til en tilbagevenden til almindelige forkortelser og skrivemåder.

Denne artikel er en forkortet udgave af en forskningsartikel (Eva Skafte Jensen: 'Forkortelser og andre kortformer i Twitter', udg. i Sprogbrug i de nye medier, redigeret af Margrethe Heidemann Andersen, , s. ). Hvis man ønsker at læse mere om oplysninger om materialeindsamlingsprocessen, den teoretiske diskussion om forkortelser eller denne undersøgelses sammenhæng med nationale og internationale forskningsprojekter på området, kan man finde yderligere oplysninger i ovenstående link.