Hvornår blev hovedfærdselsåren mellem hovedstaden og Rødby taget i brug?

1. ETABLERING AF ÅBNE, LYSE KORRIDORER SAMT SKOVTILPLANTNING PÅ TERRÆNETS HØJDEPUNKTER

Analogt med skovarealernes opsplittede karakter fremstår vådområder og vandløb blot som et svagt ekko af deres fordums omfang.

Kun en yderst sparsom mængde åben og solbeskinnet natur er tilbage i Danmark, primært forårsaget af dræning, intens landbrugsdrift og tilgroning, et forhold der er problematisk, idet disse specifikke naturtyper huser et væld af sjældne plantesamfund, som til gengæld udgør det essentielle fundament for en mangfoldig fauna.

Endvidere bidrager de i høj grad til at gøre vores nationale landskab mere alsidigt og indbydende.

Det landskabsmæssige præg på Falster og i Sydøstlolland, der karakteriseres af tunneldale og beskedne bakker, undergår en omfattende omdannelse for at opnå større diversitet, hvorved lysåbne passager kan ekspandere ubesværet mellem de omgivende marker.

For at fremme øget sammenhængskraft og landskabelig diversitet anlægges nye skovområder strategisk på korridorernes mest fremtrædende højdepunkter.

2.SKOVSANLÆG I FORBINDELSE MED BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDSRESSOURCER

I Danmark er det et nationalt mål at fordoble skovarealet, og denne skovrejsningsstrategi er central herfor: Den sikrer særligt vitale drikkevandsområder, tilfører urbane centre nye, let tilgængelige rekreative zoner, og skaber samtidig de nødvendige habitatbetingelser for den flora og fauna, der er i risiko for at forsvinde.

Cirka 70 procent af landbrugsjorden i på Lolland har gennemgået omfattende dræning.

I forbindelse med etablering af skov på agerjord vil de eksisterende drænrør uundgåeligt blive kompromitteret af træernes rodsystemer, hvilket samtidigt danner særdeles favorable vækstbetingelser for ny skovvækst.

3.GENOPRETNING AF C. TH. SØRENSENS OPRINDELIGE BEPLANTNINGSPROJEKT

Denne specifikke strækning undergår en restaurering, der følger Sørensens initiale vision, om end med et begrænset antal afvigelser.

Dette projekt betragtes som en væsentlig del af den kulturhistoriske arv og er derfor undtaget fra at indgå i den regionale strategi for klimatilpasning.

Asketræer udskiftes med bøgetræer som følge af askesygen, og samtidigt bortskaffes lavtvoksende træer og buskarter såsom slåen, hæg og hanesporetjørn for at blive substitueret med højstammede træer som poppel og kastanje, alt sammen for at forstærke den visuelle modsætning mellem den åbne, vidtstrakte slette og det tæt beplantede, mere lukkede areal.

Længst mod syd, der hvor motorvejsstrækningen ophører med sin funktion som motorvej, som følge af en omlagt linjeføring i forbindelse med Femern Bælt-tunnelen, vil en omfattende ny birkebeplantning blive etableret. Denne tilføjelse skal tydeligt signalere vejsegmentets ændrede anvendelse, hvor trafikanter forventes at færdes i et roligere tempo.

.KLARGØRING OG FJERNET TRÆVÆKST

Træbevoksningen i de lavere liggende områder afvikles med henblik på at etablere eksponerede og solbeskinnede naturområder.