Vækster som formår at trives under særdeles tørre forhold

Det har praktisk talt altid været den gængse opfattelse, at et generøst lag af næringsrig havejord udgør den optimale tilførsel til vores grønne områder. Imidlertid viser det sig, at dette ikke nødvendigvis er en fordel for staudebedet, specielt hvis ambitionen er at etablere et mere modstandsdygtigt havemiljø over for tørre perioder. For at sikre, at tørketolerante vækster trives optimalt i haven, er forudsætningen todelt: de skal for det første modtage rigelig soleksponering, og for det andet skal de placeres i et drænet substrat - fortrinsvis et anseeligt lag af rent, groft grus. Disse vækster vil derimod ofte ikke trives optimalt og ej heller overleve de fugtige danske vinterforhold, såfremt de befinder sig i en tung, lerholdig jordtype.

Ønsker man at etablere et bed, der er tilpasset tørke, er det fordelagtigt at etablere det med et substantialt lag groft grus i den øverste del - ideelt set op til tyve (20) centimeter i tykkelse. Mens den grove grustype (millimeter) udgør det mest indlysende valg, er det dog muligt at benytte adskillige andre materialer. Både perlesten og ærtesten kan desuden anvendes med betydelig gavn, da ukrudt vanskeligere etablerer sig under disse forhold. Det essentielle er udelukkende at opretholde en grovkornet struktur, som muliggør stauderøddernes udvikling og sikrer fastholdelse af fugtigheden. Det er afgørende betydning, at gruset ikke indeholder en væsentlig mængde ler, da dette vil medvirke til at gøre overfladen fast og komprimeret, hvilket forhindrer regnvand i at trænge ned og dermed medfører en udtørring længere nede. Af denne årsag bør man anvende vasket grus, der er fri for lerindhold.

Nedenfor præsenteres elleve (11) interessante staudearter, som udviser stor tørkeresistens, når de først er veletablerede i havebedet.

1. Sibirisk iris, Iris sibirica ‘Perry's Blue'

Foto: Flickr

Betegnelse: Sibirisk iris, Iris sibirica ‘Perry's Blue'

Såfremt man udelukkende har plads til at kultivere én sibirisk irisvariant, vil jeg på det kraftigste foreslå 'Perry's Blue'. Den sibiriske iris besidder et attraktivt, græslignende bladflade, der viser sig som små spidse formationer i det tidlige forår. I den senere del af foråret udfolder den sin blomstring, og sorten 'Perry's Blue' fremviser de mest vidunderlige himmelblå blomster prydet med hvide mønstre. Disse blomster transformeres efterfølgende til bemærkelsesværdige frøstande, som forbliver dekorative vinteren igennem. Sammenlignet med haveiris (Iris x germanica) udgør sibirisk iris en mere robust plante, der desuden producerer et markant højere antal blomster. Selvom de er en anelse mindre i størrelse, bidrager denne egenskab nærmest kun til deres forøgede ynde.

Oprindelsessted: Det østlige Europa.

Væksthøjde: Omkring 70 centimeter (cm).

Blomstringstidspunkt: Juni til juli.

Pleje: Skulle rodklumpen blive overdimensioneret, er det en fordel at opdele den i flere separate sektioner. Dette skridt er dog på ingen måde en ubetinget nødvendighed.

2. Cypresvortemælk, Euphorbia cyparissias ‘Fens Ruby'

Foto: Jeanette Thyssen

Betegnelse: Cypresvortemælk, Euphorbia cyparissias ‘Fens Ruby' 

Cypresvortemælk udgør en charmerende bunddækker, hvis bladflade sender associationer til et lille grantræs nåle. De adskillige stængler med deres mørke, blågrålige nuance danner en smuk kontrast til de gullige blomsterstande. I løbet af hele vækstsæsonen udfolder den en rig farvepalet, der strækker sig fra det rødlige forårsløv via den blågrålige nuance til en storslået gullig efterårsfarve ved afslutningen. Enkelte vil måske bemærke dens udtalte tendens til at sprede sig, men såfremt man holder den under kontrol og tildeler den en mager jordbund, er den aldeles ideel. Den magre jordtype er desuden afgørende, da planten i en rig havejord vil udvikle sig så højt, at den tenderer til at kollapse tidligt på sæsonen.

Oprindelsesområde: Det sydlige Europa.

Væksthøjde: Varierende centimeter (cm) afhængigt af jordbundstypen.

Blomstring: Fra april til juni måned.

Pleje: Plantens hvide mælkesaft kan virke irriterende på huden; derfor anbefales det at anvende handsker, såfremt man har sensitiv hud.

3. Langakset pragtskær, Liatris spicata

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Langakset pragtskær, Liatris spicata 

Denne imponerende staudetype er en af mine personlige favoritter, ikke mindst på grund af dens evne til at fungere som vertikale blikfang i haven. Udover at dens løv og blomster forskønner haven sommeren igennem, bidrager den desuden til et levende og summende insektliv. Både bier og sommerfugle nærer stor forkærlighed for den, og de svirrer konstant omkring dens blomster fra juli og et godt stykke ind i september, medmindre man forinden har anvendt blomsterne i en buket, hvortil de i sandhed er ideelle. I efterårsmånederne kan man endda opleve den heldige situation at iagttage fugle, der indtager dens frø. Dermed udgør den på adskillige måder en staudetype, som ethvert haveanlæg burde rumme. 

Oprindelsesland: Nordamerika.

Størrelse: Omtrent 60-90 centimeter (cm).

Blomstringsperiode: Juli til september.

Pleje: Pragtskær stiller ikke store krav til pasning. Den eneste forpligtelse er simpelthen at glæde sig over denne enestående staudes skønhed.

4. Ægte lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue'

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Ægte lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue'

Lavendel er almindeligt kendt af de fleste. Det mest udbredte problem er dog desværre, at planten ofte placeres i en lerholdig jordbund, hvilket medfører, at dens rødder forrådner i vintermånederne. Denne art trives betydeligt mere succesfuldt i en drænet og næringsfattig jord. Under disse forhold vil den kunne bevare sin vitalitet i adskillige år og udvikle sig til en prægtig vækst. Skønt der eksisterer en imponerende mangfoldighed af lavendeltyper, er min personlige favorit 'Hidcote Blue', en kompakt, lavtvoksende variant, der udviser en forlænget blomstringsperiode. Grundet dens favorable, kompakte natur er den fordelagtig til brug langs bedkanter, men den egner sig ligeledes udmærket til at tilføre struktur til et mere afslappet havearrangement.

Oprindelsesregion: Middelhavsområdet.

Typisk højde: Omtrent 40-50 centimeter (cm).

Blomstringstiden: Mellem juli og september.

Pleje: Lavendelplanter kan beskæres én (1) eller to (2) gange årligt - typisk i februar eller marts, og hvis man foretager to beskæringer, bør den anden klipning finde sted umiddelbart efter blomstringen er afsluttet.

5. Hestehalegræs, Nassella tenuissima (syn. Stipa tenuissima)

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Hestehalegræs, Nassella tenuissima (syn. Stipa tenuissima)

Hestehalegræs, også benævnt mexicansk fjergræs, er en af de græsarter, man simpelthen ikke kan få tilstrækkeligt af. Planten danner en kompakt tue af fine, limegrønne blade, der uafbrudt bevæger sig yndefuldt i vinden. Dens farve bibeholdes året igennem, og den udgør således et fremragende element, der tilfører haveanlægget en spændende tekstur. Den har en tendens til at selvså sig, og dens frø spirer hyppigt tæt på moderplanten. Dette er udelukkende en fordel, eftersom hestehalegræs ofte er relativt kortlivet og under strenge vintre kan bukke under helt. Den repræsenterer et særdeles velegnet valg til et tørketolerant havemiljø, idet den hverken fordrer supplerende vanding eller gødskning. Omvendt vil en overdrevent rig havejord medføre, at den kollapser i løbet af sommerperioden og derved fremstår som en temmelig uinteressant oplevelse.

Oprindelsesland: Mexico.

Forventet højde: Varierer omtrent 60-90 centimeter (cm) afhængig af substrattypen.

Blomstringstiden: I perioden fra juli til august.

Pleje: Det er vigtigt, at den aldrig beskæres om efteråret; de visne blomsterstande kan i stedet fjernes om foråret, når frosten har sluppet sit tag.

6. Liden præriegræs, Schizachyrium scoparium ‘The Blues'

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Liden præriegræs, Schizachyrium scoparium ‘The Blues‘

Uheldigvis er denne græsart ukendt for en bred skare, trods dens betydelige prydværdi, som kan tilføre havemiljøet en markant farveeffekt. Sorten 'The Blues' er min foretrukne blandt præriegræstyperne - den udmærker sig sandelig med sin meget oprette vækst og blålige blade placeret på rosafarvede stængler. Når blomstringen er overstået, antager blomsteraksene en sølvfarvet nuance, og senere på efteråret udvikler bladene en tiltalende, rødlig høstfarve. Planten evner at bevare den røde farve et anseeligt stykke ind i vinterperioden, især hvis den er blevet kultiveret i en næringsfattig jordbund. Græsarten er ideel til en solrig placering i staudebedet, hvor den vil bidrage med lys og skiftende farver hele sæsonen igennem.

Oprindelsesområde: Nordamerika.

Væksthøjde: 60-90 centimeter (cm).

Blomstrer i: August måned.

Pleje: Det anbefales at beskære den tidligt om foråret efter den sidste frost, for at opnå en attraktiv og rank form.

7. Sølvbynke, Artemisia ludoviciana ‘Silver Queen‘

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Sølvbynke, Artemisia ludoviciana 'Silver Queen'

Selvom der eksisterer adskillige velegnede bynkearter til haven, er Artemisia ludoviciana 'Silver Queen' uden tvivl en af dem, jeg gentagne gange benytter mig af. Når den kombineres med cypresvortemælk, opnås hurtigt et suverænt bunddække, som selv de mest intense tørkeperioder ikke formår at forvolde skade på. Disse to arter supplerer hinanden glimrende, hvilket resulterer i et smukt farvespil fra det spæde forår og frem til efteråret.

Oprindelsessted: Nordamerika

Væksthøjde: 50 centimeter (cm).

Blomstring: Fra august til september.

Pleje: Det er essentielt, at den placeres tørt, næringsfattigt og solrigt, da der ellers er risiko for, at den spreder sig ukontrolleret.

8. Hestemynte, Monarda bradburiana

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Hestemynte, Monarda bradburiana

Et utal af diverse hestemyntevarianter eksisterer. Mange af dem bliver uheldigvis ofte ramt af meldug og bortvisner efter få år. Min erfaring viser imidlertid, at såfremt man tillader den at udvikle sig et yderst tørt og næringsfattigt sted, opnår den en forbedret sundhed. I havecentre findes der mange forskellige og attraktive hybridformer. En af mine foretrukne er den rene art, Monarda bradburiana, som tilbyder enestående skønhed hele året rundt. I foråret prydes den af en vidunderlig grøn farvetone, tidligt på sommeren fremkommer de smukke lyserøde blomster, efterfulgt af dekorative frøstande og et rødbrunt løv.

Oprindelsesregion: Nordamerika

Højde: Omkring 40-70 centimeter (cm).

Blomstring: Fra maj til juni.

Pleje: Man bør være forberedt på, at Monarda er en forholdsvis kortlivet staude, der ofte vil forsvinde inden for en periode af nogle år.

9. Hindebæger, Limonium latifolium

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Hindebæger, Limonium latifolium

Dette er en yndefuld, mindre vækst, der former en roset af blanke, grønne blade. I sommerens løb udvikler den en flor af lavendelfarvede blomster, der fremstår som en let sky. Frøstandene bevarer deres dekorative udseende langt ind i vinterperioden. Jeg foretrækker typisk at lade dem sidde, indtil de naturligt falder af. Hindebægeren egner sig ligeledes fremragende til afskårne buketter. Selvom bladene om efteråret antager en rødlig nuance, er det især blomsterne og frøstanden, der giver hindebægeren dens helt særlige karakter. 

Oprindelsessted: Rusland

Væksthøjde: Omtrent 40 centimeter (cm).

Blomstringstidspunkt: Juli til august.

Pleje: Det er vigtigt, at der ikke er for mange store stauder i umiddelbar nærhed af hindebægeren, da den nemt kan blive domineret. Den bør anbringes et solbeskinnet sted, hvor den fuldt ud kan udfolde sin skønhed og potentiale.

Mandstro, Eryngium yuccifolium

Foto: Wikimedia

Betegnelse: Mandstro, Eryngium yuccifolium

Denne charmerende mandstro, benævnt yuccabladet mandstro, fremstår yderst tiltalende i samspil med græsarter, herunder eksempelvis Mexicansk fjergræs. Gennem det meste af sommerperioden udvikler den sig med yndefulde gråhvide blomsterstande. Dens farveskala er mindre intens end hos visse andre mandstroarter. Den vækker associationer til yucca, men fremstår mere forfinet og bidrager med en fremragende struktur til havebedet. 

Oprindelsessted: Ukendt.

Væksthøjde: Omkring 80 centimeter (cm).

Blomstringstidspunkt: Typisk juli til august.

Pleje: Denne art kan udvise en tendens til at selvså sig i forholdsvis store mængder.

Glat merian, Origanum laevigatum ‘Herrenhausen'

Foto: Lotte Bjarke

Betegnelse: Glat merian, Origanum laevigatum ‘Herrenhausen'

De fleste kender formentlig merian fra køkkenhaven, men her præsenteres en merianvariant, der besidder en bemærkelsesværdig prydværdi for staudebedet. Desuden rangerer den som en af de fremmeste sentblomstrende, tørketolerante stauder. Dens ornamentale værdi overstiger dens kulinariske potentiale, hvorfor man ikke bør fjerne sin glatte merian fra urtehaven. Det er en fryd at betragte de diminutive, lyserøde blomster med rød-lilla dækblade, der sidder på den næsten sorte stængel, og insekterne finder den yderst attraktiv, hvilket resulterer i et summende liv i hele haven under blomstringsperioden. Selvom dens stængler er opretvoksende, udgør den ikke desto mindre en fremragende bunddækkende staude takket være dens kompakte vækstform. 

Oprindelsesområde: Syrien eller Tyrkiet.

Væksthøjde: Omkring 45 centimeter (cm).

Blomstringstid: August til september.

Pleje: Det kan være hensigtsmæssigt at beskære den sent på foråret for at forhindre, at den udvikler en for ranglet vækst.