Hvor meget kan en erhvervsbil nedvejes?
I Thomas Bilsyn Horsens arbejder vi sammen med QuickImport.
Vi tilbyder vurderinger af afgifter på motorkøretøjer via QuickImport.
Disse sagstyper kan vi assistere med:
Import
Køretøjer, som er toldsynet i synshallen. Eksempler kunne være brugte motorcykler, elbiler, plugin eller konventionelle biler fra udlandet. Det betyder for dig, at du kan få nummerplader til dit køretøj umiddelbart efter synet.
Vi kan også bistå med fabriksnye køretøjer. Med fabriksnye køretøjer er fremgangsmåden dog anderledes. Du kan læse alt om dette i linket her: https://quickimport.dk/betal-afgift-paa-fabriksny-bil-saadan-goer-du/
Ophør af leasing
Køretøjer, der har været (flex-)leaset.
Når en leasingbil skal købes fri efter endt leasingaftale, skal der betales registreringsafgift. Det er muligt at få en vurdering af afgiften, således du kan beslutte dig for om du ønsker at betale afgiften.
Gul til hvid
Har du en varevogn, er det muligt at ombygge den til personbil, og derved få bagsæder i bilen. Dette udløser en registreringsafgift, som skal betales. Vi sender sagen til QuickImport på dine vegne, og du modtager et klart svar på registreringsafgiften, før du begynder at ombygge bilen.
Klausul
Adskillige køretøjer, som har været anvendt på særlige måder, er fritaget for registreringsafgift. Når man ændrer anvendelsen, skal der betales registreringsafgift. Det er muligt at indsende klausulsager inden bilen er blevet synet og evt. ombygget, således afgiften kendes på forhånd.
Eksempler på klausulerede køretøjer: Mandskabsvogne, politimotorcykler, ambassadebiler, statslige køretøjer og banekørsel.
Nedvejning
Mindre varebiler, der er registreret første gang senest den 24. april 2007, kan nedvejes til 2000 kg. På den måde kan du undgå en stor del af vægtafgiften og privatanvendelsesafgiften.
Større varevogne som kan nedvejes til 3000 kg.
Hvorfor nedveje en varebil til 3000 kg:
Mange større danske varevogne er registreret med en totalvægt over 3.000 kg, da registreringsafgiften er markant lavere. Desværre medfører en totalvægt over 3.000 kg, at din periodiske afgift ligeledes er betydeligt højere - specielt hvis du kører privat eller delvist privat i varebilen.
Hvis du nedvejer en større varevogn til 3.000 kg eller derunder, vil det i de fleste tilfælde udløse en betaling af yderligere registreringsafgift. Til gengæld kan du spare penge på den periodiske afgift, altså den afgift, som du betaler halvårligt i en varebil. Besparelsen kan være op til 12.310 kr. om året!
Hvor meget registreringsafgift, du skal betale i forbindelse med nedvejning, afhænger af varebilens handelspris og nypris. Det kræver derfor en konkret beregning.