Er tilberedte kartofler spiselige?

Hver eneste årstid lægger vi den i indkøbskurven og tilbereder den på et væld af forskelligartede måder. Men ud over blot dens kulinariske anvendelse, besidder du da den samlede viden, som er værdifuld at have, om kartoffelknolden?

Inden for det kulinariske domæne formår kartoffelknolden at indtage et utal af funktioner. Den agerer både som en fremtrædende hovedingrediens, men udfører tillige en glimrende præstation som en støttende sideingrediens - endvidere tjener den som en ufejlbarlig erstatning, såfremt uforudsete komplikationer opstår. Alligevel, til trods for din fortrolighed med kartoflens omfattende funktionalitet, kan der formodentlig eksistere viden, som du endnu ikke er bekendt med, men som er afgørende at tilegne sig.

En fremmedartet fødevare med oprindelse fra det sydamerikanske kontinent

Nutildags betragtes kartoffelknolden som en universel fødevare, men denne udbredelse har dog ikke altid været en realitet. Allerede i det sekstende århundrede (1500-tallet) fandt kartoffelknolden sin vej til Europa, idet den stammer fra det sydamerikanske område. Ikke desto mindre fordrk det en betydelig periode med overbevisning, førend kontinentets landmænd indledte kultiveringen af den beskedne knoldfrugt.

I Danmark udgjorde kartoflen i det attende århundrede (1700-tallet) en eksotisk nydelse ved overklassens selskabelige sammenkomster. Først i de decennier, som fulgte efter år atten hundrede (1800), begyndte den danske landbrugsjord for alvor at frembringe afgrøder, og kartoffelknolden blev derpå en uundværlig bestanddel på et overvældende antal af danske spiseborde. Nutildags beriger vi fortsat vores spisetallerkener med kartoffelknolden, idet vi gennemsnitligt indtager fireogfyrretyve kilogram (40 kg) pr. indbygger årligt.

Agtpågivenhed over for lyspåvirkning!

Såfremt dine kartoffelknolde eksponeres for overdreven lyspåvirkning, vil de antage en grønlig nuance og dermed blive toksiske. Denne grønlige kulør signalerer, at klorofylindholdet er eskaleret til et uhensigtsmæssigt højt niveau. Hvis man indtager grønlige kartofler, løber man risikoen for at lide af mavebesvær og hovedpine.

En kartoffelknold bør derfor konserveres på et mørklagt sted, hvor temperaturforholdene ligger i intervallet mellem fem og ti (5-10) grader Celsius. Et kælderrum udgør en oplagt lokalitet for kartoffelopbevaring, men en mørk køkkenskuffe er også i stand til at håndtere denne funktion. Det er desuden muligt at anvende køleskabet; dog, hvis kartoffelknolden eksponeres for temperaturer på tre (3) grader Celsius eller lavere, sker der en transformation af stivelsen i den til sukker, hvilket resulterer i en sødlig og en anelse vandig smag.

Med eller uden dens ydre beskyttelse (skrællen)?

Kartoffelknoldens ydre hylster (skrællen) formår at bevare vandopløselige vitaminer og aromatiske substanser under selve kogeprocessen. Af den årsag er det at foretrække enten at fjerne skrællen først efter tilberedning, eller simpelthen at fortære kartoflerne med deres ydre skal bevaret. Såfremt du vælger at lade skrællen forblive på kartoffelknoldene, er det bydende nødvendigt at erindre at rengøre dem grundigt for jordpartikler og potentielle bakterier.

Kartoflen figurerer hyppigt på spisekortet om lørdagen

... dette afsløres af en undersøgelse, som er udført af Coop Analyse. På ugens sjette dag (lørdag) indtages der tæt på tyve procent (20%) flere kartoffelknolde, end tilfældet er på en gennemsnitlig hverdag. Onsdag udgør den ugedag, hvor den mindste mængde kartofler indtages. Mens de i Nord- og Vestjylland nærer en markant forkærlighed for kartofler, er det i Københavnsområdet kun hver fjerde person, der vælger at tilføje kartoffelknolden til sin tallerken. Såfremt du er en indædt kartoffelentusiast, er det derfor klogest at undgå at opholde dig i København på en onsdag.

Referencer: Almanak af Claus Meyer // Coop Analyse // DTU Fødevareinstituttet // Kartofler af Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl //