Parringstidspunkt for hunden

Vigtige punkter

Efter kuldets ankomst

Diegivningen fra hvalpene stimulerer kroppens frigivelse af oxytocin, et hormon der både bidrager til livmoderens sammentrækning og sikrer mælkens nedløb. Det er vigtigt at observere tævens mælkekirtler igennem hele ammeperioden for at sikre, at de hverken bliver spændte eller ømme. I tilfælde af at en eller flere af disse kirtler fremstår hævede, ømme, varme eller har skiftet farve, skal dyrlægen kontaktes omgående - dette inkluderer også den akutte vagtordning. Mælkekirtelbetændelse udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Gennem de første adskillige uger efter fødslen vil de fleste tæver opleve en vis mængde udflåd eller blødning fra vagina, hvilket skyldes livmoderens genoprettelse af sin normale størrelse og dannelsen af en ny slimhinde. Det er imidlertid afgørende kontinuerligt at monitorere, at dette udflåd ikke er illlugtende, og at tæven generelt befinder sig i god velbefindende. Hvis disse betingelser ikke opfyldes, er det et signal til at kontakte dyrlægen. Det kan være en udfordring at bedømme den præcise mælkemængde, tæven leverer til sit kuld af hvalpe. Følgeligt bør hvalpene vejes dagligt for at garantere, at de indtager tilstrækkelig næring og dermed tager på i vægt. Inden for blot ti døgn (dage) bør hvalpe (unge) have fordoblet deres vægt sammenlignet med deres fødselsvægt. For at optimere tævens (morens) mælkeproduktion bør hun forsynes med et højkvalitets hvalpefoder, eksempelvis SPECIFIC CPD®.

Hvornår bør veterinæren kontaktes?

Gestationstiden overskrider 65 døgn, beregnet fra den seneste parring.
Der observeres grønt udflåd fra vagina, men den første hvalp er endnu ikke født.
Fødselsprocessen er ikke iværksat flere timer efter, at tævens kropstemperatur er faldet med én grad.
Vedvarende, kraftige veer i over 30 minutter, som ikke munder ud i fødslen af en hvalp.
Svage sammentrækninger eller sparsom fødselsaktivitet gennem adskillige timer, som ikke fører til, at en hvalp fødes.
Der opleves ingen sammentrækninger eller fødselstegn i flere timer efter den foregående hvalps ankomst.
Et ildelugtende og/eller betændelsesagtigt udflåd kommer fra skeden.
Tæven fremstår apatisk, svækket, eller udviser tegn på forhøjet kropstemperatur (feber).

Spørgsmål:

Goddag, kære Dyrlæger

Jeg er ejer af en yderst elskelig tæve og overvejer at lade hende få et kuld hvalpe. Hvilket tidspunkt anses for at være mest gunstigt for parringen, og er der særlige forhold, jeg skal være særligt opmærksom på?

Med venlig hilsen, Mette

Svar:

Kære Mette

At deltage i en hundefødsel er en ualmindeligt enestående og yderst vidunderlig oplevelse, så du kan forvente dig noget helt specielt. Dog er der naturligvis altid visse forhold, man bør være opmærksom på, især hvis begivenhederne ikke forløber præcis som forudset.

For en tæve, der skal have sit første kuld, ligger den mest passende parringsalder typisk mellem 2,5 og 4 år. Langt de fleste tæver har to løbetider i løbet af et år, hvilket du naturligvis bør være opmærksom på. Jeg vil opfordre dig til at studere litteratur om emnerne parring, drægtighed og fødsel, for at du er velforberedt, især hvis dette er et helt nyt område for dig. Såfremt du finder en hanhund, hvis ejere allerede har erfaring med avl, vil de typisk assistere med at sikre, at parringen forløber så gnidningsfrit som muligt. Under graviditeten er passende fodring af stor betydning, og er du i tvivl om, hvorvidt din tæve er drægtig, kan din dyrlæge foretage en ultralydsscanning af hende omkring 25 dage efter parringen.

Det er dog især selve fødselsprocessen, der kræver omhyggelig forberedelse, både med hensyn til dens indtræffen, forløb og hvilke skridt du skal tage, hvis der opstår uforudsete problemer. Det er en klog beslutning at have din lokale dyrlæges kontaktoplysninger umiddelbart ved hånden, såfremt du måtte behøve assistance under fødslen, og eventuelt også at sygeforsikre din hund; dette vil sikre, at du ikke står med en overvældende økonomisk udgift efter et muligt kejsersnit, hvis uheldet er ude. For langt de fleste hunderacer er et kejsersnit dog en usædvanlig foreteelse. Alligevel ses der en statistisk overrepræsentation af visse små hunderacer, herunder Mops, Fransk Bulldog og Chihuahua.

Efter fødslen følger den indledende periode, hvor mange tæver kan drage fordel af en smule assistance, især hvis de har fået et stort kuld hvalpe, eller hvis de ikke producerer tilstrækkeligt med modermælk. Følgelig kan man risikere at skulle introducere sutteflaskefodring og derved skulle afsætte ekstra tid til denne opgave.

Hvorvidt hvalpene skal registreres med stamtavle, er selvsagt dit valg, men dette forudsætter, at både din tæve og hanhunden besidder en gyldig stamtavle. Kravene for stamtavler varierer fra race til race, og du kan indhente disse specifikke krav ved at rette henvendelse til Dansk Kennelklub. Selvom det ikke er muligt at opnå stamtavle for hvalpene, eller hvis du fravælger det, er det stadig en god idé at få både din tæve og hanhunden undersøgt for eventuelle arvelige sygdomme, der er specifikke for den pågældende race. For yderligere information, kontakt igen Dansk Kennelklub eller din lokale dyrlæge. På denne måde sikrer du dig de bedst mulige forudsætninger for at opnå en så sund avl som overhovedet muligt.