blowford.pages.dev

Spørgsmålet om Hørsholms etableringshistorie

Etableringen af jernbanen inden for kommunens grænser i affødte en markant forøgelse af indbyggertallet samt en spirende urbaniseringsproces. Desuden etableredes adskillige nye forretninger, og tillige blev adskillige undervisningsinstitutioner og et frisk hospital konstrueret.

Administrativ inddeling

Fra og med etableringen af sogneforstanderskaberne i var det territorium, der i dag udgør kommunen, inddelt i tre forskellige sognekommuner: Hørsholm, Birkerød samt Blovstrød. Dette område residerede inden for Frederiksborg Amt. I blev et afgrænset geografisk område, beliggende nær Stasevang Huse, administrativt overflyttet fra Blovstrød til Birkerød Sognekommune. Omvendt, i , blev en del af Birkerød indlemmet i Blovstrød Sognekommune.

Udvidende oplysninger vedrørende den administrative opdeling inden for kommunen kan findes her.

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet i Hørsholm Sognekommune (som tidligere var kendt som Hirschholm Sogn) oplevede et fald mellem og , hvor det reduceredes fra til , primært som følge af garnisonens nedlæggelse i . Dog, fra og frem til , skete der en markant vækst, idet indbyggerantallet blev mere end fordoblet og nåede i alt i .

Flere detaljer om befolkningsdynamikken i kommunen kan læses her.

Infrastruktur

Ved Kystbanens ibrugtagning i etableredes der blot én jernbanestation inden for kommunens grænser, nemlig Rungsted. I indledte Kokkedal Station sin drift som et billetsalgssted, hvilket siden , havde den fulde status af jernbanestation. Desuden blev der i Hørsholm opført et kombineret vand- og gasværk i perioden fra til .

Dyk dybere ned i kommunens transport og infrastrukturelle forsyningsnet her.

Bebyggelse og erhverv

Den vestlige del af kommunen var primært præget af landbrug, og her udgjorde produktionen særligt landbrugsvarer, der nemt kunne distribueres til København. Mellem og var gardehusarer udstationeret i Hørsholm, og fra til husede byen dragoner. Garnisonens nedlæggelse i affødte en mærkbar stagnation i Hørsholms næringsliv.

Efter Kystbanens etablering begyndte der at spire nye forretninger frem i Hørsholm, især inden for service- og handelssektoren, men også få produktionsvirksomheder såsom jernstøberier og mejerier. Bygge- og konstruktionsbrancherne oplevede en betydelig opblomstring, og landejendommene erhvervede yderligere et indkomstgrundlag ved salg af arealer til udstykning. Dog så en stedlig andelsbevægelse aldrig dagens lys.

De forskellige boligområder og bydele i kommunen udviste varierende karakteristika: Rungsted var kendetegnet ved store villaer med betydelige husstandsindkomster, men også ved beskedne indkomster blandt hushjælp og de få tilbageværende fiskere. I Vallerød/Pennehave var villakvartererne almindeligvis forbundet med moderate indkomster, mens Hørsholm by til sidst præsenterede enkelte husstande med betydelige indkomster, men hvor størstedelen dog kun havde små eller moderate indtægter. Den økonomiske fremdrift i Usserød var udelukkende afhængig af markedsforholdene for Den Militære Klædefabrik.

Få dybdegående indsigt i kommunens bygningsmasse og næringsliv her.

Politik, uddannelse og social omsorg

Hørsholm var præget af en stærk borgerlig indflydelse, og besidderne af fremtrædende ejendomme som Kokkedal, Sophienberg, Rungstedgård, Rungstedlund og Folehavegård udøvede betydelig national politisk vægt. Ved folketingsvalgene i den givne periode afgav Hørsholm Sognekommune, der var en del af Fredensborgkredsen, hovedsageligt sine stemmer på konservative partier; dog oplevede Socialdemokratiet og Radikale Venstre en markant fremdrift mod slutningen af denne tidsperiode.

En teknisk skole blev åbnet i Hørsholm i , og ligeledes etableredes en handelsskole i . Rungsted Kostskole, som senere udviklede sig til Rungsted Statsskole og derefter Rungsted Gymnasium, blev stiftet i året . Et nyt amtssygehus blev indviet i Usserød i . Fra administrerede Hørsholm Sognekommune, i fællesskab med de omkringliggende sognekommuner, en institution for fattigforsørgelse og arbejde beliggende på Brønsholmsdal.

Yderligere information om politik, uddannelsesinstitutioner og social velfærd i kommunen kan findes her.

Videre læsning

Dyk dybere ned i historikken for Hørsholm Kommune.

Se desuden nærmere på:

Find samtlige artikler om .

Eksterne links

Forfattet af:
Første udgivelsesdato:
Benyttelse er underlagt visse restriktioner.

Ønsker du at referere til denne artikel? Afskriv venligst nedenstående tekst, og indfør den i din kildehenvisningsliste: Hein, Lisbet Ellen; Wendel-Hansen, Jens Lei: i Hørsholm Kommune i Trap Danmark på Hentet fra %C3%B8rsholm_Kommune