Indeholder links til hvor du kan finde

De sider på internettet - eller som det ofte kaldes - nettet, som browseren læser og viser, kaldes hjemmesider (engelsk: homepage). I world wide webs barndom var det typisk organisationer, offentlige institutioner, virksomheder og medier, som præsenterede sig selv på nettet. En sådan præsentation blev kaldt en homepage, der på dansk blev til hjemmeside. Der findes mange andre udtryk for hjemmeside, webside, internetside, website, websted og netside.

Indtil for nogle år siden ville adressen på have været , hvor www fortalte, at det er world wide web protokollen Hyper Text Transfer Protocol (http), der benyttes. Det er ikke længere nødvendigt. Skrives navnet på en hjemmeside uden www foran, så er www og http i dag underforstået.

På de fleste hjemmesider er http i dag udskiftet med https (Hyper Text Transfer Protocol Secure). Normalt behøver brugeren ikke at interessere sig for protokoller m.m. Men får man en besked fra browseren om, at hjemmesiden ikke er sikker, skyldes det, at hjemmesiden ikke benytter https men kun http. Læs mere i artiklen sikre hjemmesider

Den internetadresse, som ses i browserens adressefelt ( ), kaldes for en url. Url betyder Uniform Ressource Locator. En url er det læsbare navn for en hjemmeside og indeholder navnet på hjemmesidens domæne. Bag ved det læsbare navn findes et IP-nummer bestående af et ti-cifret tal. Når brugeren skriver en web-adresse - fx -, sørger internets behandling af forespørgslen for, at navnet slås op i en Domain Name Server, der automatisk leder brugeren til den bagvedliggende IP-adresse.

I de første browsere var adressefeltet det sted, hvor brugeren indtastede navnet på den hjemmeside, der skulle besøges. Det gjaldt også, hvis man ville søge i en søgemaskine, Google. Først skulle man ind på søgemaskinen, derefter skrive, hvad man søgte efter i søgemaskinens søgefelt. Det ændrede sig med Chrome-browseren fra Google. Her kan man skrive sin søgning direkte i adressefeltet, så sender Chrome søgningen direkte ind i Google, og browseren viser søgeresultater fra Google. Denne funktion blev hurtigt integreret i Microsofts browser Explorer og sidenhen i Edge samt i andre browsere.

Browseren kan vise flere (åbne) hjemmesider på en gang. Siderne vises som faneblade øverst i browseren. Brugeren kan vælge det relevante faneblad med musen. Funktionen er nyttig, hvis man vil sammenligne informationer fra flere forskellige kilder (hjemmesider) eller kopiere en tekst fra en side og indsætte den på en anden.

I alle browsere kan brugeren vælge at markere specifikke sider på nettet, hvorefter browseren gemmer adressen, så brugeren nemt kan vende tilbage til siden. Det sker i bogmærker (engelsk: bookmarks). I visse browsere kaldes bogmærker for favoritter (engelsk: favourites) eller foretrukne. Lagringen sker som links Når man klikker på et lagret bogmærke, åbner browseren den side på nettet, som linket peger på. Brugeren kan give bogmærket et navn. Bogmærker er statiske. Hvis den side på nettet, som bogmærket linker til, forsvinder, flyttes eller blot ændrer navn, så virker bogmærkets link ikke længere. Hvis man gemmer bogmærker, er det en god ide at vælge at lave bogmærke så højt oppe i en hjemmesides hierarki som muligt fx forsiden. Hvis der linkes for dybt med et bogmærke, er der risiko for, at linket dør, og bogmærket mister sin funktion. Man navngiver selv bogmærkets navn, så det behøver ikke at være det samme som linkets navn.

Links er forbindelser i en tekst, hvor brugeren med et klik kan gå videre til yderligere forklaring om samme emne eller noget helt andet. Links kan være en forbindelse til noget i samme artikel, til noget på samme hjemmeside eller til noget på en helt anden hjemmeside et helt andet sted i verden. Tekst som indeholder links betegnes som hypertekst.

Links gør, at man kan komme vidt omkring på nettet. Finder man en tekst ved hjælp af en søgemaskine, kan teksten indeholde links til andre sider med tekster, der uddyber, forklarer eller imødegår den første tekst. Og i disse tekster kan der være nye links, der fører til endnu andre oplysninger - måske om helt andre emner. At springe fra hjemmeside til hjemmeside på nettet via links har fået betegnelsen at surfe efter det, der sker, når der surfes fra bølge til bølge på et surfbræt.

For at styre interaktionen mellem den server, hvor hjemmesiden er lagret og den lokale computer, browseren anvendes fra, benyttes nogle små tekstfiler, der kaldes s. Det er særlig praktisk, når det er sider, der ofte besøges fx nyheder. Hvis brugeren har udvist interesse for en bestemt vare på en hjemmeside, vil brugeren særligt ofte få vist annoncer for denne vare, når brugeren besøger helt andre hjemmesider. eks. computer, tablet eller telefon - besøget sker.

Du finder vejledning til disse og andre funktioner i den browser, du anvender, ved at klikke på de tre prikker i browserens øverste højre hjørne. Gem og print er kendte funktion fra de øvrige programmer på computer eller telefon.

I princippet kan alle browsere benyttes overalt på nettet. Man kan komme ud for, at en bestemt tjeneste kun virker fuldt ud med en bestemt browser. Tidligere var det almindeligt, at pengeinstitutterne indrettede deres netbank systemer, så kun de mest udbredte browsere kunne benyttes. Der kan også være forskel på browserne funktionalitet på forskellige apparater. Nogle browsere virker lige godt på computere og smartphones - andre ikke. Generelt gælder, at man bør benytte den nyeste udgave af en browser.

Efter krav fra EU skal computeres og smartphones styresystemer altid give brugeren mulighed for frit at vælge den eller de browsere, vedkommende ønsker at benytte. Når du anskaffer en ny telefon eller computer og går på nettet første gang, bliver du bedt om at vælge en standardbrowser. Ifølge EUs regler skal du præsenteres for de muligheder, der eksisterer.

I takt med at flere og flere computer-funktioner flyttes fra computeren til skyen, sker der også en ændring i browserens rolle. Browseren bliver et universelt interface (brugergrænseflade) til mange forskellige funktioner. Når brugerens dokumenter ligger lagret i skyen, kan dokumenterne åbnes i en browser, og når dokumentet skal redigeres eller e-mailen besvares, åbnes en skybaseret udgave af det relevante program, som brugeren så arbejder i.

Microsoft Internet Explorer var i mange år den mest anvendte browser, men blev i overhalet af Googles browser, Google Chrome. Af øvrige browsere kan nævnes amerikanske Mozilla Firefox, Brave og Duck Duck Go, Safari (fra Apple) og norske Opera og Vivaldi, tyske Ecosia, russiske Yandex og cypriotiske Aloha. Nævnes skal også TOR browseren, som sammen med TOR netværket giver mulighed for brug af nettet uden at brugeren kan spores. I erstattede Microsoft sin Explorer browser med Edge browseren, der leveres sammen med styresystemet Windows 10 og Ifølge Global Statcounter ser fordelingen af browseranvendelsen således ud.

Læs mere i Lex

Læs også lex artiklen: europæiske tech tjenester

Eksterne links

Browsere: (opdateres).

Skrevet af:

Senest ændret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Johansen, Johs: browser i Lex på Hentet fra