Hvor kvikt kan en fritte bevæge sig

UNDERSTØTTELSE OG PLEJE · FØDE · OPLYSNINGER

 

Pleje

Frietterens indhegning
Man skal anbringe fritter i en meget rummelig indhegning. Dog er det afgørende, at dyret ligeledes får mulighed for at forlade sit bur mindst 2-3 timer dagligt. Fritter er nemlig i besiddelse af en stor nysgerrighed og har et voldsomt behov for at udforske nye omgivelser. Indhegningen skal have en minimumslængde på 150 cm, en bredde på 100 cm og en højde på 150 cm. Bunden bør bestå af solid plast, mens overdelen skal være fremstillet af et metalgitter. En låge til indhegningen er essentiel! Der skal være tilstrækkelig plads til, at fritte kan tumle, bevæge sig frit og udøve leg. Hvis man besidder kreativitet, er det muligt selv at konstruere en indhegning.
Indhegningen skal inkludere et sovested, en kattesandkasse eller speciel frittebakke med kattesand, en keramikskål til foder, der sikrer stabilitet, en drikkeflaske til fritter og diverse legetøj. Det er vigtigt at have legetøj, som fritte kan kravle ind og ud af, samt genstande at klatre på. Det er ligeledes en fremragende idé at indrette nogle platforme, som fritte kan bestige. Sovestedet kunne eksempelvis bestå af et gammelt håndklæde placeret i en lille papkasse eller lignende, hvor fritte kan krøbe sammen og finde hvile. Fritter anvender en kattesandkasse eller en frittebakke som toilet. Det er en god praksis at have både en sandkasse eller frittebakke inde i fritteens indhegning, men ligeledes et eller flere steder i boligen, hvor fritte kan færdes, når den forlader sit opholdssted. En bakke med en forhøjet kant (dog med en tilgængelig åbning i den ene side) er at foretrække, da fritter typisk bakker helt ind i et hjørne, når de foretager sig deres fornødenheder. Ved en høj kant er der større sikkerhed for, at alt forbliver inden for bakken. Undlad altid at anvende aviser til bunddækning i indhegningen, da de indeholder giftige trykfarver. Ligeledes bør man aldrig benytte savsmuld, da det genererer støv og kan medføre respiratoriske problemer. Alternativt kan man anvende brugte håndklæder, som kan vaskes i maskinen. Indhegningen skal rengøres mindst en gang om ugen. Sandkasserne eller frittebakkerne skal derimod rengøres dagligt. En fornuftig fremgangsmåde er at anvende varmt vand og en beskeden mængde biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel til rengøring af indhegningen.
Man bør undlade at placere indhegningen i et rum, hvor der ryges. Rygning er ikke velset af fritter. Den mest optimale placering af indhegningen er, hvis den står let hævet fra gulvet, i et mørkt hjørne, der er beskyttet mod træk.
Det anbefales at holde fritte inden for indhegningen, når man ikke er til stede, og derefter give den frihed, når man er hjemme.

Omsorg
Fritte skal børstes lejlighedsvis. Dette foregår som regel uden væsentlige vanskeligheder. Fritteens kløer skal klippes, og dette gøres lettest ved at benytte en lille negleklipper til husdyr. Man skal kun afklippe den absolut yderste spids af kløen. Klip aldrig i blodårerne. For at simplificere klipningen af kløerne, kan man påføre en smule "Ferretone" (se afsnittet om "foder og mineraler"), som fritte finder tiltalende, på fritteens mave. Derved bliver det muligt at klippe kløerne uden signifikante problemer, da fritte vil være optaget af at slikke "Ferretone" i sig. Tænderne fortjener ligeledes opmærksomhed. Fritter har en tendens til at udvikle tandsten, men dette kan begrænses ved at tildele hårdt tørfoder samt ben, som fritte kan gnave i.
Man kan med fordel vaske sin fritte. De fleste fritter synes, det er en behagelig oplevelse at blive badet i tempereret vand - så modtager de jo også opmærksomhed, så længe det varer... Dog bør man ikke bade fritte mere end en gang hvert halve år. Hvis fritte skal vaskes, er det nødvendigt at anvende en speciel shampoo, som ikke udtørrer pelsen. Man kan anskaffe en dedikeret fritte shampoo, men hundeshampoo med minkolie kan ligeledes anvendes.

Farver
Fritter forekommer i over ti forskellige farvevariationer og findes både som korthårede, semi-langhårede (halv-angora) og langhårede (fuld-angora). Pelsen på de langhårede fritter kan opnå en længde på mellem 12 og 15 cm. De langhårede kræver en anelse mere pelspleje end de korthårede. Priserne på fritter varierer afhængigt af farven og pelsens længde. Nogle farver er sjældnere end andre, og visse er mere eftertragtede.

Selskab
Fritte nærer sig stor glæde ved socialt samvær - også med andre fritter. De fleste fritter kan desuden etablere et godt forhold til hunde og katte - i hvert fald i det omfang, hvor hunde og katte finder det fornøjeligt.
Man kan med stor fordel have flere fritter sammen. Det er sandt, at to fritter indtager og sviner mere end en fritte, og det er vanskeligere at holde overblikket over to fritter, når de er ude af indhegningen - men fritterne vil værdsætte hinandens selskab i høj grad, især når man ikke er hjemme. Dog bør man undlade at holde to ukastrerede hanner sammen, da de ofte vil indlede kampe. Omvendt vil to kastrerede hanner sjældent forvolde problemer indbyrdes. Hunner kan sagtens leve sammen, og de kan ligeledes tolerere selskab med hanner og kastrerede hanner. Hannen er omtrent dobbelt så stor, mere robust og besidder et bredere hoved end hunnen - desuden afgiver hannen en stærkere lugt end hunnen, selv efter kastrering. Hvis man beslutter, at ens fritte skal formere sig, er det en klog beslutning at kontakte Dansk Fritteforening inden, da det kræver en grundig indføring i emnet.

Kastrering
Fritte skal modtage ormekur med jævne mellemrum og et loppemiddel, hvis det bliver nødvendigt. Hvert år skal fritte vaccineres mod hundesyge. Ved køb af en fritte er det vigtigt at sikre sig, at den er blevet vaccineret og har modtaget ormekur. Frittehvalpen skal vaccineres i 8-ugers alderen, 11-ugers alderen og 14-ugers alderen. Efterfølgende skal den revaccineres årligt. En yderst essentiel detalje er, at hunnen bør steriliseres, når hun nærmer sig 6-måneders alderen, medmindre hun skal have hvalpe. En hun bør minimum være 2 år gammel, før hun kan få et kuld hvalpe. Hvis hunnen ikke bliver steriliseret eller parret, vil hun forblive i brunst i op til flere år - indtil hun bliver parret. Dette kan medføre diverse helbredsproblemer - herunder anæmi, som hunnen kan dø af. Mange foretrækker at kastrere hanfritten (omkring 6-måneders alderen), da dette reducerer den karakteristiske lugt en smule, og fordi hannen bliver mindre aggressiv. Nogle hanner kan udvise aggressiv adfærd i nærvær af andre hanner og brunstige hunner. Hvis fritte kastreres, før den opnår kønsmodenhed, vil det hæmme dens fysiske udvikling.

Tegn på sundhed
En sund fritte har klare øjne, og er ren omkring snude, ører og bagdel. Den er i god fysisk form, men må ikke være fed. Pelsen skal fremstå blank, tæt og sund. Tandstillingen skal være intakt, hvilket indebærer, at tænderne skal være sunde og stærke. Nogle fritter kan have knækkede tænder på grund af deres tendens til at bide i genstande. Fritte må ikke opleve diarré eller nyse. Ved diarré er det bydende nødvendigt at konsultere en dyrlæge hurtigt, da den kan blive dehydreret på ekstremt kort tid. Fritte skal bevæge sig naturligt, være livlig og udvise interesse. Det er af enorm betydning at tilegne sig grundig viden om pasning og pleje af fritte. Det er altid en god idé at kontakte Dansk Fritteforening, som kan tilbyde bistand med eventuelle opdukkende spørgsmål.
Hvis man beslutter sig for at avle på sin fritte, er det essentielt at være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Sådanne sygdomme eller defekter vil nemlig blive overført til afkommet.
Man skal være opmærksom på, at mennesker potentielt kan overføre influenza til fritter.

Fodring

Foder og mineraler
Fritte er et rovdyr. Vilde fritter lever af små gnavere, fugle, æg, frugter, bær og diverse insekter. Der er udviklet specialiseret foder til fritter i fangenskab, og der findes et par forskellige mærker på markedet. Det er mest hensigtsmæst at give fritte dette specialiserede foder, da det er afgørende, at fritte modtager vitaminer og mineraler i det korrekte proportioner. Man kan ligeledes fodre med et kvalitets killingefoder, men man bør aldrig udelukkende ernære sig af kattemad. Fritte har gavn af at indtage foder, der er hårdt, da dette medvirker til at rense tænderne. Det er ligeledes en god idé at tilbyde fritte et kødben at gnave i. Frittehvalpe skal have opblødt voksenfoder til fritter. Sørg for, at fritte altid har adgang til rent vand.
Det kan blive nødvendigt at supplere fritteens kost med ekstra vitaminer. Der findes adskillige produkter på markedet, såsom "Ferretone", "Furotone" og "Ferretvite".

Jagtdrift
Da fritte er et rovdyr, kan det forekomme, at den fanger mus og insekter. Fritte skal have ubegrænset adgang til frisk føde, medmindre den er overvægtig. Hvis fritte begynder at hamstre sin føde og oprette lagre forskellige steder, er det nødvendigt at fjerne disse lagre, og gradvist vil fritte ophøre med at hamstre.

Fødesøgning
Det er en fremragende idé at sprede en smule godbidder rundt på gulvet, som fritte kan lede efter, når den er uden for indhegningen. Man kan ligeledes pakke godbidder ind i krøllet papir eller placere godbidder i fritteens legetøj. Herved bruger den noget af sin energi på at finde godbidderne.

Godbidder
Man kan anskaffe specielle godbidder til fritter, som kaldes "Bandit's". Eventuelt kan katte-godbidder også anvendes.

Oplysninger

Latinsk betegnelse: Mustela putorius furo.
Kønsmodenhed: Fra 5-9 måneders alderen for hannen. Hunnen bliver kønsmoden i foråret efter sin fødsel.
Drægtighedsperiode: Omkring 42 dage.
Antal kuld pr. år: 2. Hunnen kan blive parret fra marts til september.
(Det er dog ikke at foretrække, at hunnen får så mange kuld, da det er fysisk belastende for hende.)
Antal hvalpe pr. kuld: 4-12 hvalpe.
Hvalpe ved fødsel: Næsten uden pels og blinde.
Hvalpene skal minimum være 10 uger gamle, før de forlader deres moder.
Den optimale alder for erhvervelse af en fritte er 10 uger.
Forventet levetid: 7 år - dog kan den potentielt opnå 10 år.
Gennemsnitlig vægt: 1,5-2,5 kg (han), 0,9-1,4 kg (hun).
Gennemsnitlig længde: Halen måler 45-55 cm fra snude til halespids, hunnerne er cirka halvt så store.
Farver: Der eksisterer mere end 10 forskellige farvevariationer.
Pelslængder: Korthåret, semi-langhåret (halv-angora), langhåret (fuld-angora).
Fritte er aktiv i tusmærket og om natten.
Fritte er et rovdyr.
Identifikation: Det anbefales at ID-mærke sin fritte med en chip. Dansk Fritteforening administrerer et register over fritter.
Stambøger: Ja.



Tilbage til oversigten