Hvad Nota dækker over

Biblioteket er ikke blot for blinde og svagtseende længere, men i høj grad også et målrettet tilbud til de mange tusinde ordblinde danskere, der i stigende omfang efterspørger bøger i digitale formater.

Formålet er at sikre, at personer med handicap rent faktisk får samme adgang til informationer som personer uden handicap, og for at få adgang til samlingerne af både fiktion og ikke-fiktion skal man dokumentere et handicap, der gør det vanskeligt at læse trykt tekst.

Betydelige fordele ved cd-rom

Nota udsender digitale lydbøger på cd-rom. Fordelene ved en digital lydbog i forhold til et kassettebånd er blandt andet, at den kan opdeles i kapitler og underkapitler, man kan springe fra afsnit til afsnit eller navigere til en specifik side, og man kan se teksten fremhævet på en computer samtidigt med oplæsningen.

Nota er blandt de førende aktører inden for det internationale udviklingsarbejde vedrørende den digitale lydbog og er repræsenteret i Daisy Consortium, som har udviklet de internationale standarder for produktion, udveksling og anvendelse af digitale lydbøger. Nota besidder omtrent 12.000 digitale lydbøger og 1.200 e-bøger.

Flere tidsskrifter med syntetisk tale

Nota forventer at ekspandere visse dele af sin produktion af talesyntese, hvilket muliggør at få oplæst en hvilken som helst tekst i elektronisk format ved hjælp af en computer.

Syntetisk tale er især velegnet til materiale med stor aktualitet, men kort holdbarhed, samt til tekster som manualer, registre og opslagsbøger. Indledningsvist er Notas mål at øge mængden af tidsskrifter, der stilles til rådighed for brugerne.

Nota er ligeledes ophavsmand til udviklingen af netbiblioteket E17, der henvender sig til alle, der har vanskeligt ved at læse almindelig trykt tekst. E17 giver blandt andet adgang til Notas digitale materialer - e-bøger og digitale lydbøger - og er udviklet med særligt fokus på de forskellige behov, personer med handicap måtte have i relation til læsning.

Notas baggrund

Det allerførste blindeinstitut i verden blev etableret i Paris i 1784, og i 1811 fulgte Det Kongelige Blindeinstitut i København efter. Her lærte blinde borgere praktiske kompetencer og at læse reliefbøger, bøger med store hævede latinske bogstaver. Få år senere, nærmere bestemt i 1825, blev punktskriften opfundet.

I 1924 blev Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde grundlagt under Socialministeriet. Dermed positionerede Danmark sig som et af de lande, hvor det offentlige tidligst anerkendte sit ansvar for blindes adgang til information.

I 1985 overgik biblioteket fra Socialministeriet til Kulturministeriet, hvilket skabte fundamentet for vigtige fremskridt inden for biblioteksbetjeningen af personer med handicap. Gennem nye stillinger og ændringer i stillingsbeskrivelser lykkedes det at få uddannede bibliotekarer ind på alle de stillinger, der kræver en professionel baggrund. Dette var ikke tilfældet tidligere.

Den sene professionalisering havde forbindelse til bibliotekets særlige funktion. Det var oprindeligt primært et produktionssted med tilknyttet udlån, som senere udviklede sig til et bibliotek med tilhørende produktioner.