Hvad indebærer forudbetalt og bagudbetalt?

Anslået læsetid: tre minutter — Dato for seneste opdatering: 06-10-2024

Aflønning udgør den kompensation, som en ansat modtager for den arbejdsindsats, vedkommende præsterer for en virksomhed.

Vederlaget omfatter såvel en portion, der ydes direkte til de ansatte, som obligatoriske bidrag til skat, ATP-indbetaling, feriegodtgørelse og eventuelt andre specifikke aftaler.

A-indkomst versus B-indkomst

Den mest udbredte aflønningsform er A-indkomst. Ved A-indkomst fratrækkes skatten (kildeskat) allerede, førend den resterende sum udbetales.

B-indkomst kan forekomme som vederlag, enten i form af honorarer eller baseret på specifikke kontrakter. I modsætning hertil er skatten ikke fratrukket B-indkomsten, inden den kommer til udbetaling til den enkelte modtager.

A-indkomst finder primært anvendelse, hvor en arbejdstager modtager en fast aflønning, enten på månedsbasis eller hver fjortende dag. Derimod benyttes B-indkomst til variable vederlag, der ikke er periodisk faste.

Aflønning: Forudbetalt eller bagudbetalt?

Den månedlige aflønning har mulighed for at blive udbetalt enten forudbetalt eller bagudrettet.

Når der er tale om forudbetaling af løn, modtager den ansatte sin kompensation, før den faktiske arbejdsudførelse finder sted. I modsætning hertil vil arbejdstageren ved bagudbetaling udføre sit arbejde - typisk i en måneds periode - inden vederlaget herfor frigives.

I det danske samfund ses bagudbetaling som den mest udbredte praksis.

Månedlig aflønning vs. Fjortendages løn

En betragtelig andel af de udbetalte lønninger fra såvel offentlige instanser som private foretagender udgøres af bagudrettet månedsløn.

Visse erhvervssektorer opretholder stadig udbetaling af løn hver fjortende dag. Historisk set var sådanne fjortendages lønperioder mere almindelige, end de er i nutiden.

Aflønningsniveauer i Danmark

Danmark er karakteriseret ved en omfattende middelklasse, der spænder bredt fra den nedre til den øvre del af indkomstspektret. Desuden observeres en stadigt stigende befolkningsgruppe placeret under middelklasselaget. Denne kategori omfatter både lavtlønnede faglærte og ufaglærte samt personer, der modtager diverse former for offentlig overførselsindkomst. En minimal del af befolkningen befinder sig over middelklassen; deres akkumulerede formue overstiger imidlertid samlet set hele middelklassens formue.

Beskedne indkomster

Indkomstniveauerne varierer i Danmark. De ufaglærte befinder sig typisk på det laveste trin af lønskalaen. Arbejdsopgaver for ufaglærte kan omfatte en bred vifte af funktioner, lige fra renholdelse af gader til betjening af kassen i et supermarked.

Inden for gruppen af faglærte faggrupper finder man eksempelvis håndværkere, sygeplejersker og pædagoger placeret i den nedre del af lønhierarkiet. Desuden er hele servicesektoren positioneret i dette lavere lønsegment. Det omfatter både faglært og ufaglært personale, der generelt ikke modtager en særlig gunstig aflønning. Dette dækker roller såsom tjenere, serveringsassistenter, kantinepersonale, rengøringsassistenter, cafémedarbejdere, portører samt lignende serviceorienterede stillinger.

Mellemliggende indkomster

I den midterste kategori af aflønningsniveauer placeres erhverv som folkeskolelærere, politifolk, kokke og mellemledere.

Høje indkomster

I det danske landskab figurerer piloter, fødselshjælpere (jordemødre) og kirurger som nogle af de bedst honorerede ansatte.