Hvad kendetegner de forskellige blodgrupper

Blodgrupper

AB0 og Rh-systemet

De to primære blodgruppesystemer, som er mest relevante i forbindelse med helbredsmæssige forhold, betegnes AB0 og Rhesus:

Indenfor AB0-systemet eksisterer blodtyperne 0 (nul), A, B samt AB
I Rhesus-systemet skelnes der mellem RhD positiv ("rhesus positiv") og RhD negativ ("rhesus negativ")

Der forekommer adskillige andre, dog i de fleste situationer mindre betydningsfulde, blodgruppesystemer. Din blodtype har ingen indvirkning på din generelle sundhedstilstand.

Ved udveksling af blod mellem donor og modtager, er det essentielt, at blodtyperne harmonerer.

Antigener og antistoffer

Blodtyper repræsenterer arvelige egenskaber, som er lokaliseret på ydersiden af de røde blodlegemer. Denne overfladestruktur består af et utal af forskellige komponenter, der kan variere fra person til person. På denne måde kan de fungere som antigener og igangsætte dannelsen af antistoffer.

Personer klassificeret som blodtype A besidder antistoffer rettet mod blodtype B
Personer klassificeret som blodtype B har antistoffer rettet mod blodtype A
Personer klassificeret som blodtype AB mangler antistoffer rettet mod hverken A eller B
Personer klassificeret som blodtype 0 besidder antistoffer rettet mod både A og B

Hvorfor fremkalder kroppen antistoffer mod blodtyper?

Antistoffer er immunsystemets proteiner, som kroppen producerer for at imødegå infektioner. Immunsystemet er indrettet således, at det kan bekæmpe enhver mikroorganisme, der trænger ind i kroppen. Når fremmede "partikler" opstår i blodbanen, vil kroppen initisere antistofproduktion. Dette sker uanset om de fremmede partikler udgøres af bakterier, virus eller blodlegemer med ukendte blodgruppestrukturer.

Typisk etableres blodtypeantistoffer først efter en blodtransfusion. AB0-systemet udgør en markant undtagelse, idet immunsystemet genererer antistoffer mod disse blodtyper, selv uden forudgående blodtransfusion. Dette fænomen indtræffer tidligt i livet. Alle individer, der mangler A-blodgruppestrukturen (altså personer med blodtype 0 eller B), producerer antistoffer mod A. Tilsvarende producerer alle, der mangler B-blodgruppestrukturen (dvs. personer med blodtype A eller 0), antistoffer mod B. Antistoffer rettet mod 0 forekommer dog næsten aldrig.

På baggrund af disse antistoffer kan personer med blodtype 0 kun modtage røde blodlegemer af samme blodtype, hvorimod individer med blodtype AB kan modtage røde blodlegemer fra alle blodtyper inden for AB0-systemet.

Inden iværksættelse af en blodtransfusion foretages en såkaldt antistofscreening. Formålet er at undersøge, om personen besidder yderligere blodtypeantistoffer ud over dem, der naturligt er forbundet med vedkommendes AB0-type.

I praksis er AB0 og RhD afgørende. Der findes dog et hav af blodgruppesystemer, hvilket gør det i praksis umuligt at finde blod, der passer perfekt med samtlige systemer. Følgelig medfører enhver blodtransfusion en latent risiko for, at modtageren begynder at danne antistoffer. Heldigvis tager denne antistofproduktion tid at etablere. Det overførte blod vil derfor ikke blive nedbrudt, før antistoffernes koncentration når et vist niveau.

Såfremt personen på et senere tidspunkt får behov for yderligere blod, er det af yderste vigtighed at vælge blod, som mangler den specifikke blodgruppestruktur, man har udviklet antistoffer imod. Versat kan det medføre livstruende komplikationer.

Blodtypeantistof og graviditet

Kvinder kan udvikle blodtypeantistoffer i forbindelse med fødsler eller aborter, da der ofte sker en minimal overførsel af fosterets blod til moderen. Det er især Rhesus-systemet, der kan forårsage problemer.

Blodtypeantistoffer produceret af den gravide kan udgøre en trussel for fosteret, da de potentielt kan destruere fosterets blodlegemer. Dette gælder både for antistoffer, der er dannet som følge af blodtransfusion, og for antistoffer, der er opstået efter en tidligere graviditet. Af denne årsag screenes alle gravide for tilstedeværelsen af blodtypeantistoffer (herunder rhesus-antistoffer).