blowford.pages.dev

Hvem der skal afgøre, hvad eleverne lærer

En skolebestyrelse udgør et vigtigt forbindelsesled mellem den enkelte skole og lokalsamfundet og har en vis indflydelse på mange forskellige områder af skolens drift.

Hvordan skolebestyrelsen er sammensat

En skolebestyrelse skal være bygget op af forældre, elever, medarbejdere samt repræsentanter fra det lokale område.

Det er på frivillig basis, at man deltager i en skolebestyrelse.

 

Vis alle/skjul alle

Repræsentanter for forældrene

De pågældende forældrerepræsentanter skal være udpeget af og blandt personer, der besidder forældremyndigheden over børn, der er tilmeldt den pågældende skole. 

Disse skal udgøre størstedelen af bestyrelsen.

Hvis skolen tilbyder undervisning på flere forskellige afdelinger, så skal der som minimum findes en enkelt forældrerepræsentant for hver afdeling.

Hvis adskillige skoler deler en fælles leder og en fælles bestyrelse, så skal der som minimum være en enkelt repræsentant fra hver skole.

Hvis skolen stiller med specialklasser på minimum tre forskellige klassetrin, så skal der som minimum være en enkelt repræsentant for de pågældende specialklasser.

Repræsentanter for eleverne

De pågældende elevrepræsentanter skal være udpeget af og blandt eleverne på skolen, og der skal som minimum være to i bestyrelsen.

Såfremt skolen har undervisning fordelt på flere afdelinger, skal der som minimum være en enkelt repræsentant fra hver afdeling.

Hvis flere skoler deler en fælles ledelse samt bestyrelse, skal der som minimum findes en repræsentant fra hver skole.

Repræsentanter for medarbejderne

De pågældende medarbejderrepræsentanter skal udpeges af og blandt det undervisende personale samt andre medarbejdere på skolen, og der skal som minimum være to i bestyrelsen.

Repræsentanter for lokalområdet

Den kommunale bestyrelse skal sikre, at op til to pladser i skolebestyrelsen kan gives til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Valgform

Den kommunale bestyrelse vedtager efter accept fra de berørte skolebestyrelser regler omkring udvælgelsen af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Valgreglerne behøver ikke at være ens for alle skoler inden for kommunen.

Når reglerne for valg af forældrerepræsentanter skal vedtages, skal målet være: 

  • Demokratiske valg, der sikrer legitimitet for de valgte forældre
  • At flere forældre har lyst til at stille op til skolebestyrelsen
  • En høj valgdeltagelse
  • Så lidt spild af ressourcer som muligt, samtidig med at de formelle rammer overholdes
  • Fleksibilitet, så den enkelte kommune og skole har mulighed for at tilpasse valgene lokalt.

Det er kommunen, som afgør, hvem der skal afholde valget i henhold til de fastsatte regler. Der er ikke noget krav om at have en valgbestyrelse.

Kommunen eller skolen kan selv bestemme valgformen for elevrepræsentanter.

Hvis ingen forældre stiller op, skal der afholdes et nyt valg, indtil lovens krav er opfyldt.

Forældrerepræsentanterne udpeger formanden for den pågældende skolebestyrelse. 

Valgperiode

Valgperioden for forældrerepræsentanter er som udgangspunkt fire år. Den kommunale bestyrelse har mulighed for at bestemme, at valgperioden skal være på to år. 

De resterende medlemmers valgperiode er et enkelt år.

Forskudte valg kan også benyttes. Den kommunale bestyrelse beslutter, hvor mange pladser i skolebestyrelsen, der skal besættes ved forskudt valg. Når der første gang afholdes forskudt valg, bliver valgperioden for nogle af de siddende forældrerepræsentanter forkortet til to år. Skolebestyrelsen indstiller til kommunen, hvilke forældre der stopper før tid - og hvis der ikke kan opnås enighed, så afgøres det ved lodtrækning. Hvis kommunen efterfølgende vælger at gå væk fra forskudte valg og i stedet afholde samlede valg, afkortes valgperioden til to år for de repræsentanter, der sidst blev valgt ved det forskudte valg.

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens drift og godkender budgettet samt undervisningsmidlerne. Det gælder blandt andet

  • undervisningens vilkår (antal timer, skoledagens varighed, holddannelse osv.)
  • samarbejde mellem skolen og hjemmet
  • information til hjemmene omkring elevens udbytte
  • fordelingen af lærernes opgaver
  • fællesarrangementer, praktik samt lejrskoler
  • SFO'ens drift
  • ordensregler og værdigrundlag, der sikrer trivsel og et godt læringsmiljø
  • digital kommunikation, såfremt det vurderes at være nødvendigt

Skolebestyrelsen kan ligeledes fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.

Møder og deltagere

Skolebestyrelsens møder er kun for medlemmer, skolelederen og muligvis SFO- eller afdelingsledere.

Suppleanter deltager kun, såfremt de er blevet inviteret.

Bestyrelsen har mulighed for at invitere gæster med til bestemte punkter på dagsordenen, hvis det giver mening.

Alle mødedeltagere er underlagt tavshedspligt.

Det anses ikke som et borgerligt ombud at være medlem - deltagelse er baseret på frivillighed.

Delegation og forretningsorden

Den kommunale bestyrelse kan delegere beføjelser til enten skolelederen eller skolebestyrelsen, som ikke er omfattet af delegationsforbuddet.

Den kommunale bestyrelse har mulighed for at vedtage en forretningsorden for den enkelte skolebestyrelse. De kan også vælge at overlade udformningen af hele eller dele af forretningsordenen til skolebestyrelsen selv.

Skoler med flere afdelinger

Skoler med flere afdelinger skal som minimum have en enkelt forældre- samt elevrepræsentant fra hver afdeling.

Hvis der ikke stilles forældre op, der selv har børn på den pågældende afdeling, så kan der opstilles andre forældre til børn, der er tilmeldt skolen, til at repræsentere forældregruppen fra den pågældende afdeling. Folkeskoleloven stiller nemlig ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn, der går på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er udpeget til at repræsentere.

Specialskoler og specialklasser

Såfremt skolen har specialklasser på minimum tre klassetrin, skal der som minimum være en enkelt forældrerepræsentant for specialklasserne.

Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.

Skolebestyrelser på specialskoler har de samme beføjelser som skolebestyrelser på almindelige skoler.

Hvis en elev er midlertidigt placeret på en specialskole, så deltager forældrene i valget på elevens hjemskole.

Lovgivning og relevante paragraffer

Skolebestyrelsen

Vis alle/skjul alle

Opdateret 28/07 kl.

Har forældre til elever på specialskoler ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?

Som udgangspunkt har forældre til elever på specialskoler også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.

Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige § 42, stk. 1, omkring skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er den især møntet på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises i en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en fireårig funktionsperiode ved sådanne skoler, og derfor er der behov for at kunne godkende oprettelsen af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens andre skoler.