blowford.pages.dev

Hvad skal jeg tage i fremleje for min andelsbolig

Hvad går lejeloven ud på?

Lejeloven er fundamentalt set de regler, der regulerer lejeboligmarkedet i privat regi, og som skal garantere både lejers og udlejers beføjelser.
Det er ligeledes den lovgivning, man er nødt til at tage stilling til, når man udarbejder en lejekontrakt - og hvis der ikke er udarbejdet en lejekontrakt, er det lejeloven, der finder anvendelse. I praksis betyder det, at hvis noget ikke er nedskrevet i lejekontrakten, så "landes der tilbage" på lejelovens regler. Jo færre punkter, der er specificeret i en lejekontrakt, desto mere vil lejeloven være gældende. 
Desuden indeholder lejeloven en række regler, der er ufravigelige. Ufravigelige regler kan ikke ændres, selvom man aftaler noget andet - altså vil disse regler altid være gældende, selvom der står noget andet i lejekontrakten. 
De ufravigelige regler har primært det formål at beskytte lejeren, så udlejer ikke kan stille urimelige krav til lejeren før, under og efter et lejeforhold. 
 

Lejeloven beskriver blandt andet: 

  • Hvordan lejekontrakten skal udformes 
  • Rammerne for, hvordan huslejen bør fastsættes
  • Opkrævning af depositum
  • Brugsret
  • Vedligeholdelse og istandsættelse ved flytning
  • Opsigelse
  • Regler for fremleje

Vær OBS på §11 i lejekontrakten

En standard lejekontrakt er udformet, så de forskellige punkter overholder de formkrav, som lejeloven beskriver en lejekontrakt skal indeholde. Langt de fleste udlejere benytter sig af en standardkontrakt (Typeformular a), eftersom den allerede er tilpasset med lejeloven. 

Under §11 i standardlejekontrakten har udlejer muligheden for at tilføje ekstra krav og indskrænke rettigheder mv., der afviger fra bestemmelserne i lejeloven. Derfor skal man som lejer ALTID være yderst opmærksom på, hvad der er anført under §

Der er selvsagt grænser for, hvor vidtgående disse krav og indskrænkninger af rettigheder må være, idet nogle bestemmelser i lejeloven er ufravigelige. I praksis betyder det, at udlejer godt kan stille et krav i lejekontrakten, men fordi det er ufravigeligt, vil det være lejeloven, der er gældende.

For eksempel må udlejer ikke forlange mere end tre måneders depositum, da det er en af de ufravigelige regler i lejeloven. Hvis udlejer forlanger mere i depositum, er det ugyldigt.

Udlejer må derimod gerne stille krav om, at lejer skal benytte sig af en autoriseret håndværker og afholde alle udgifter til udbedring, når lejemålet fraflyttes (fravigeligt), så længe udlejer ikke forlanger, at lejemålet bliver afleveret i bedre stand end ved indflytning (ufravigeligt). 

Hvordan skal lejekontrakten se ud?

Det er ikke et krav, at der skal udarbejdes en lejekontrakt skriftligt, når du indgår et lejemål - dog er der nogle undtagelser. Ved fremleje, udlejning af andelsbolig, eller hvis den ene part ønsker det, skal der eksempelvis udarbejdes en lejekontrakt. 
Er der ikke udarbejdet en lejekontrakt, er det lejelovens bestemmelser, der er gældende, og de falder ud til lejers fordel. Derfor kan det som lejer være en fordel ikke at have en lejekontrakt. 
Mundtlige aftaler mellem lejer og udlejer gælder i princippet også, men udfordringen med dem er, at de er svære at bevise, hvis der skulle opstå uoverensstemmelse omkring aftalen.