Hvad skete der i Jugoslavien

Europas håb om fred og internationalt samarbejde efter Murens fald forsvandt, da krige i nabolandene mod øst satte en stopper for optimismen. Disse krige, der varede næsten ti år, omfattede konflikterne i Jugoslavien.

De lande, der tidligere udgjorde Jugoslavien, er i dag Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Slovenien.

Da hver enkelt nation løsrev sig fra den serbiske dominans, mistede hundredtusinder livet og fire millioner blev drevet på flugt fra deres hjem.

Konflikterne i Jugoslavien var også en etnisk konflikt, hvor Serbien, blandt andet, søgte at erobre og skabe etniske enklaver.

Situationen var særligt kritisk i Bosnien, der blev udsat for konstant angreb fra serbere i tre år.

Krigen i Bosnien nåede sin kulmination i den største krigsforbrydelse på europæisk jord siden Anden Verdenskrig: Massakren af 8.000 mænd og drenge i Srebrenica i juli 1995.

Lær mere om, hvorfor og hvordan denne grusomme begivenhed fandt sted i den bosniske enklave.

Konflikten i Bosnien var en del af de omfattende krige i Jugoslavien - en af historiens mest komplekse konflikter.

Det tidligere Jugoslavien bestod af Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Slovenien.

Fra 1945 til 1992 var disse områder delrepublikker i den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. Ligesom deres naboer i Sovjetunionen var Jugoslavien et kommunistisk land med et-partistyre.

I 1990 kollapsede Jugoslavien på grund af økonomiske problemer, stigende nationalisme, og uenighed om styreform. Nogle delrepublikker ønskede et demokrati, mens Serbien ønskede at bevare det kommunistiske styre.

Da man ikke kunne enes, begyndte flere republikker at forlade føderationen. Serbien accepterede dog ikke denne opløsning. Dette førte til den borgerkrig, der efter næsten ti års konflikt splittede Jugoslavien i syv nationer.

I 1992 stemte bosnierne for selvstændighed - en beslutning der kom med en høj pris.

Ifølge Tea Sindbæk Andersen, lektor i Balkanstudier ved Københavns Universitet, var Bosniens uafhængighed særligt problematisk.

- Et kort over Jugoslavien viser, at forskellige folkeslag boede blandet med hinanden. Men Bosnien var den mest etnisk blandede region. Der boede bosniske serbere, bosniske kroatere og bosniakker (bosniske muslimer), siger hun.

De bosniske serbere ønskede ikke at forlade Jugoslavien og den serbiske overmagt. De støttede den serbiske stat, der havde en overlegen hær i forhold til den bosniske.

Bosniakkerne blev de største ofre for konfliktens grusomheder, herunder massakrer og etnisk udrensning.

I 1992-95 var bosniakkerne udsat for serbernes krigsmaskine. Det serbiske mindretal søgte at oprette en etnisk ren serbisk stat i Bosnien, kaldet Republika Srpska, under Radovan Karadzic og Ratko Mladic.

De håbede, at denne stat ville blive en del af Serbien.

Bosniakkerne kunne naturligvis ikke bo i en serbisk stat. Derfor handlede krigen, i høj grad, om at fordrive befolkningsgrupper. Med andre ord: Etnisk udrensning.

- Målet var at skræmme folk, med terror, plyndring og terrorisering for at få dem til at flygte. Nogle endte i koncentrationslejre, og mange mistede livet, forklarer Tea Andersen.

Srebrenica lå inden for det område, som bosnisk-serbiske ledere ønskede at inkludere i Republika Srpska.

FN oprettede en sikker zone i Srebrenica i 1993, der skulle garantere sikkerhed for flygtningene.

Dette tiltrak tusindvis af bosniakker fra omgivende landsbyer, der dermed udgjorde en overfyldt flygtningelejr med over 40.000 bosniakker.

FNs sikkerhedsløfte var dog ikke tilstrækkeligt.

- FN sendte 600 let bevæbnede hollandske soldater til området for at opretholde en fred, der ikke var tilstede. De turde ikke konfrontere de serbiske styrker, der var bedre bevæbnede. Tea Sindbæk Andersen.

De desperate bosniakker og hollandske FN-soldater kunne kun se til, mens Mladics styrker nærmede sig Srebrenica.

Mladic sikrede de tusindvis af muslimer tilsyneladende sikkerhed ved en venskabelig håndbevægelse. Serbiske soldater uddelte slik til børnene.

Dette var dog kun en facade, da de havde taget hollandske soldater som gidsler og truede med at dræbe dem og flygtningene.

Mladic krævede, at muslimske soldater afleverede deres våben, hvorefter de skulle føres væk fra byen.

Hollandske fredsbevarende styrker imødekom betingelserne under pres.

Serberne lovede at transportere bosniakker med busser til muslimske områder. Men i virkeligheden sorterede de befolkningen.

24.000 kvinder, ældre og børn blev sendt væk på få dage.

Mænd og drenge i alderen 12-77 blev tilbage for "forhøring" for krigsforbrydelser.

En måned senere blev deres skæbne afsløret: 8.000 bosniske mænd og drenge blev systematisk massakreret og begravet i massegrave.

FN skulle beskytte de tusindvis af bosniakker i Srebrenica - en opgave de ikke lykkedes med, da Mladics styrker nærmede sig.

- Der var stor skam og skyld for bare at stå passivt til, mens et folkemord foregik. Tea Sindbæk Andersen.

Den hollandske regering trådte tilbage i 2002 efter en rapport om Srebrenica, der viste, at civile blev overgivet til de serbiske styrker - som massakrerede dem.

Etnisk udrensning og folkemord var kendt, men det krævede massakren af 8.000 for at det internationale samfund reagerede alvorligt. NATO satte i gang en strategisk bombeoffensiv mod Republika Srpska.

NATO var i modsætning til FN's fredsbevarende tilgang i stand til at reagere mere aggressivt.

Bombningerne førte til fredsforhandlinger og en midlertidig pause i grusomhederne.

For mange var denne reaktion dog kommet for sent og markerede en stor fiasko for det internationale samfund.

Karadzic og Mladic blev anklaget for krigsforbrydelser af den internationale domstol i Haag i 1995.

Det tog dog to årtier, før de blev dømt for deres forbrydelser mod bosniske muslimer - da de var på flugt.

Karadzic, forklædt som en alternativ læge, gik under radaren frem til sin arrestation i 2008. I 2016 blev han dømt som krigsforbryder.

Mladic gik under jorden i Serbien, og blev arresteret i 2011. Han blev dømt for sine forbrydelser i 2017.

Mange bosniakker bor fortsat i områder, der direkte påvirkes af den etniske udrensning.

- Krigen i Bosnien forbliver en skygge, der forhindrer reel fred og gensidig tillid de næste år. Tea Sindbæk Andersen.

En serber og en bosniak vil sandsynligvis have modstridende synspunkter på Mladic og Karadzic.

Republika Srpska eksisterer fortsat i Bosnien-Hercegovina, deres grænser er et resultat af Mladics handlinger.

Republika Srpska anerkender ikke folkemordet, mens nogle serbere hylder Mladic og Karadzic som helte.

Mange bosniske serbere blev også fordrevet, og føler sig overset af det internationale samfund, der primært fordømte serbiske ledere.

Spændingerne mellem bosniakker og bosniske serbere fortsætter.

Tea Sindbæk Andersen mener, vi skal huske tre ting 25 år efter.

- For det første, hvordan et velfungerende land kan kollapse på grund af nationalisme.

- For det andet, at FN har et ansvar til at beskytte dem, som de har lovet at beskytte. Deres manglende handling i Bosnien er et stort svigt.

- Endelig, at vi skal huske ofrene for deres kære, der mistede deres liv, hus, og deres familie. Det er vores pligt at huske dem og give dem respekt. Tea Sindbæk Andersen.

DNA-identifikation af ofrene i Srebrenicas massegrave er stadig i gang.

Mange bosniakker er stadig på jagt efter afklaring om deres slægtninge, som blev ofre for serbiske styrker i 1995.

Kilder: Amnesty.dk, berlingske.dk, bbc.com, folkedrab.dk, ICTY.org, information.dk theguardian.com, unprofor.dk, lektor i balkanstudier Tea Sindbæk Andersen.

Arkivklip: TVA 29/02-1992, TVA 13/07-1995, TVA 13/07-1995 og TVA 26/11-1995.