Hvad indebærer afskaffelsen af topskatten?

Størstedelen af skattelettelsen ved at ophæve top- og mellemskatten er primært rettet mod de mest velhavende. Derfor modtager de ti procent rigeste 80 procent af den samlede fordel. De absolut rigeste får den største gevinst, og den rigeste procent opnår en gennemsnitlig fordel på næsten kr.
Personer, som typisk drager fordel af en betydelig gevinst fra skattelettelsen, er mænd i aldersgruppen år, der har en lang videregående uddannelse, er topledere og er bosiddende nord for København.

En eliminering af top- og mellemskatten koster i alt 25 mia. kr. Heraf stammer de 19 mia. kr. fra topskatten, mens den resterende del kommer fra mellemskatten.

Skattelettelsen udviser en meget skæv fordelingsprofil. De ti procent rigeste tilegner sig således 80 procent af den samlede skattelettelse og kan deles om 20 mia. kr. Det giver en gennemsnitlig lempelse for de rigeste ti procent på knap kr. Til sammenligning opnår de 50 procent med lavest indkomst en gennemsnitlig fordel på omkring 50 kr.

Også betragtet i forhold til indkomsten er skattelettelsen skævt fordelt. Mens de rigeste ti procent modtager en gevinst svarende til 6,7 procent af deres bruttoindkomst, så får de 70 procent med lavest indkomst en fordel svarende til omkring 0,1 procent af deres bruttoindkomst.

Når man zoomer ind på de rigeste ti procent, ser man, at gevinsten især er meget stor for de allerrigeste. Den procent med de højeste indkomster får således en gennemsnitlig gevinst på knap kr. Fordelen for den rigeste procent er altså mere end gange større end gevinsten for de 50 procent med lavest indkomst.

Et typisk portræt af individer med den største fordel fra skattelettelsen er en mandlig topleder i 40'erne med en lang videregående uddannelse bosat nord for København. Mænd får i gennemsnit en gevinst på knap kr. fra skattelettelsen, hvilket svarer til knap tre procent af deres bruttoindkomst. Kvinder opnår en gennemsnitlig gevinst på godt kr., eller hvad der svarer til én procent .

Personer i aldersgruppen år er dem, der modtager den største gevinst fra skattelettelserne. Personer i denne aldersgruppe får en gennemsnitlig fordel på omkring kr., eller hvad der svarer til knap tre procent af deres bruttoindkomst. De yngste og ældste aldersgrupper opnår de mindste gevinster.

Betragter man uddannelsesfordelingen af skattelettelserne, er det personer med en lang videregående uddannelse, der høster de største fordele. Denne gruppe modtager gevinster på over kr., mens personer med grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse modtager gevinster på knap kr.

Mens topledere i gennemsnit får en gevinst på kr., må lønmodtagere på grundniveau nøjes med en gennemsnitlig fordel på kr. For toplederen svarer gevinsten til 7,2 procent af bruttoindkomsten, mens det for lønmodtageren på grundniveau svarer til 1,2 procent af bruttoindkomsten.

Set ud fra den geografiske fordeling er det specielt nord for København, at man ser den største gevinst. Hørsholm, Gentofte og Rudersdal er således de tre kommuner, hvor borgerne modtager den største gennemsnitlige gevinst på omkring kr. I den anden ende af skalaen finder vi Ærø og Langeland, hvor indbyggerne får den mindste fordel på omkring kr.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremsat et forslag om en fuldt finansieret skatteomlægning, hvor skatten på arbejde lempes. En forhøjelse af topskattegrænsen, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat, og en stigning i beskæftigelsesfradraget, så fordelen ved at påtage sig og forblive i beskæftigelse stiger, er blandt vores topprioriteter.

En skattelettelse på arbejde skal dog være fuldt finansieret, så der ikke spekuleres i dansk økonomi, eller så regningen efterlades i børneværelset. Samtidig er det afgørende, at skatteomlægningen udformes på en måde, så uligheden ikke forøges eller så der skæres i den offentlige service.

Hvis der efter en skatteomlægning viser sig dynamiske effekter af omlægningen, kan man efterfølgende benytte dette provenu til at nedsætte skatten på arbejde yderligere eller forbedre den offentlige service. Men størrelsesordenen af de dynamiske effekter er så usikre, at det vil være uansvarligt på forhånd at basere en finansiering på dette grundlag.

Omtalt i Information