Hvornår adskilte konfirmationen sig fra firmelsen

'Den, der betaler gildet': En moskéhistorie

Af Lene Kühle

Religion i Danmark, 2021

Hvad forekommer der sig, når danske moskéer modtager betydelige midler fra velhavende filantroper i Golfstaterne? Kræver en velgører medbestemmelse? Hvem varetager den økonomiske styring? Og har politikerne ret i, at bidragydere indikerer, at Danmark er truet af antidemokratiske elementer? Der eksisterer stort set ingen dybdegående undersøgelser vedrørende udenlandske donationer til moskeer i Danmark, men danske politikere besidder deres egne formodninger, som sandsynligvis vil manifestere sig i en lovgivning i 2021, der forbyder visse donationer fra organisationer og nationer med antidemokratisk karakter. Denne publikation analyserer spørgsmålet om, hvilken indvirkning pengestrømmene fra Qatar til Danmark havde på Københavns Store Fond, som ejer en af Europas mest kostbare moskeer. Denne beretning kan muligvis afsløre noget af det, der sker, når millioner af kroner transporteres fra et af verdens mindste, men mest velhavende lande til repræsentanter for en minoritetsreligion i en rig, men dog ikke synderligt religiøs nation. De økonomiske midler bidrog til opførelsen af en moské og et islamisk center, hvilket ville have været en betydelig udfordring, hvis ikke umuligt, at finansiere udelukkende baseret på indsamlede midler fra Danmark. Dog var disse penge også medvirkende til, at moskéen i en årrække var præget af tilsyneladende uoverstigelige interne stridigheder. Disse uoverensstemmelser udspillede sig primært mellem to fraktioner inden for bestyrelsen, men der var også andre faktorer i spil, herunder storpolitiske konflikter, specifikt de konflikter der eksisterede mellem Qatar på den ene side og en gruppe andre mellemøstlige nationer, anført af Saudi-Arabien og Emiraterne, på den anden side. "Den 1. oktober 2015 blev der modtaget et brev til Civilstyrelsen fra to bestyrelsesmedlemmer, henholdsvis fra Københavns Store Fond (herefter benævnt KSF) og fra Støtteforeningen for Københavns Store Fond (herefter betegnet Støtteforeningen)". Sådan - en smule tørt formuleret - påbegyndes en artikel, som jeg oprindeligt publicerede på min egen hjemmeside den 19. februar 2020, og som kun få timer senere blev bredt delt på danske nyhedsmedier efter en avisartikel, der omhandlede min tekst. Denne artikel dannede i ugerne efter dens udgivelse grundlag for en omfattende artikelserie i Berlingske. Baggrunden for disse artikler var aktindsigter i dokumenter fra Civilstyrelsen, en instans under Justitsministeriet, der fører tilsyn med ikke-erhvervsdrivende fonde såsom KSF 1 . Den aktindsigt, som jeg, og efterfølgende også journalisten fra Berlingske 2 , havde opnået, omfattede tusindvis af sider vedrørende bestyrelsens arbejde i fonden. En stor del af materialet var bemærkelsesværdigt og syntes at indeholde alle elementerne af en betydelig skandale med intense magtkampe og potentiel misbrug af svimlende beløb; men hvis man ønsker at dykke ned i disse detaljer, kan man konsultere Berlingskes artikler (en liste kan findes her) eller min oprindelige tekst. I den foreliggende publikation fortsætter jeg undersøgelsen med det formål at belyse, hvad denne historie kan afsløre om udenlandske donationer til moskeer i Europa. Dette er et emne, der har tiltrukket sig betydelig politisk og journalistisk opmærksomhed, men hvor der kun findes sparsom forskning. Materialet fra Civilstyrelsen beskriver konflikter inden for både moskéen og fonden. Heller ikke på dette område eksisterer der omfattende forskning. Historien om KSF er derfor værdifuld, da den tilbyder et enestående indblik i de interne forhold og stridigheder i en europæisk moské, og især den underliggende islamiske fond. Endvidere giver den indsigt i konsekvenserne af, at et mosképrojekt modtager meget store summer fra bidragydere i Golfstaterne.

downloadDownload free PDFView PDFchevron_right